Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Sene scoringer sikrede Brøndby-sejr i Fredericia

 
Noah Nartey og Michael Gregoritsch sikrede Brøndby IF en sejr på 2-0 søndag aften.

    • Nanna Møller Karlsen
      5. oktober 2025 - Klokken 21:57
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    5. oktober 2025 - Klokken 21:57

Søndag aften ventede der Brøndby IF endnu en sen kamp i Superligaen. På udebane skulle Steve Coopers mandskab møde oprykkerne fra FC Fredericia på udebane og med kampstart klokken 20.00.

Cooper var tvunget til en enkelt ændring i startopstillingen, da Luis Binks til kampen afsonede karantæne. Han blev erstattet af Rasmus Lauritsen, som gled ind i midterforsvaret ved siden af Frederik Alves. Ellers var der genvalg til de spillere, som startede i hjemmesejren mod OB - altså også 17-årige Jacob Ambæk.

Der var dømt dårligt vejr over Monjasa Park søndag aften. Regnen silede ned, som den havde gjort hele dagen, men oven i det var der også en kraftig vind i banens længderetning. Den stod lige ned i hovedet på Brøndby-fansene på den ene endetribune, som heller ikke havde noget tag. En kold fornøjelse.

Og det var hjemmeholdet, der havde vinden i ryggen i første halvleg. Det fik de faktisk ikke det store ud af, men det gav omvendt nogle situationer for Brøndby, hvor clearinger og lange bolde fremefter blev farlige, fordi de simpelthen stoppede i luften.

Brøndby startede kampen godt og sad på det i de første ti minutter. De blå/gule spillede hurtigt og alt foregik nærmest på FC Fredericias banehalvdel. Men der manglede den sidste kvalitet i afslutningerne, som Brøndby kom frem til.

Som halvlegen skred frem fik hjemmeholdet etableret en defensiv fæstning i fæstningsbyen. De stod meget, meget dybt, men det var svært for Brøndby at nedbryde det. Samtidig var hjemmeholdet giftige på kontra og det gav gæsterne problemer.

Det var også hjemmeholdet, der havde første halvlegs største chance. Patrick Pentz fik lavet en for kort aflevering ud til Marko Divkovic. Bolden blev opsnappet af en Fredericia-spiller, som spillede på tværs til en helt fri holdkammerat, som forivrede sig og sparkede langt over mål.

Det var ikke en kamp, som forkælede de frysende fans med masser af chancer og flot spil, så naturligt nok var stillingen 0-0 ved pausen.

Anden halvleg startede rigtig skidt for Brøndby, som havde svært ved at finde sine ben. Fredericia lignede omvendt et hold, der havde fået ny tro og energi banket ind i sig. De indledte halvlegen med at spille sig til en stor chance, hvor Brøndby kunne prise sig lykkelige for at hjemmeholdet heller ikke havde den fornødne skarphed i den afsluttende fase.

Meget af halvlegen var en rodet omgang, men der skete noget, da Michael Gregoritsch blev skiftet ind. Pludselig fik Brøndby en tilstedeværelse i feltet, som hjemmeholdet skulle forholde sig til. 

Og så begyndte Brøndby noget meget simpelt: At skyde på mål. Også fra distancen. Det var Brøndby, der havde vinden i ryggen efter pausen, så det pressede hjemmeholdets keeper med de hårde skud, der gerne sjuttede lige inden han skulle redde.

Brøndby fik faktisk målet i nettet efter et hjørnespark. Gregoritsch fik sendt den over linjen, men samtidig fik han begået et frispark mod Fredericia-målmanden, så målet blev underkendt.

Fredericia fik en kæmpestor chance, da først Divkovic og siden Alves begik brølere i spillet mod bolden. Til sidst kom Fredericia-angriberen helt alene igennem med Pentz, men østrigeren leverede målmandsspil på allerøverste hylde. Han blev på benene og fik prikket bolden fra angriberen - han holdt Brøndby i live.

Men det vækkede gæsterne lidt fra en rodet affære. Og pludselig tog Nartey sagen i egen hånd. Fra kanten af feltet sendte han et fladt skud afsted, og den sad lige præcis hvor den skulle. 1-0 til Brøndby. Babyshot hvem?

Brøndby har tidligere godt kunne ende i panik-før-lukketid-situationer, når smalle føringer skulle forsvares i slutfasen af kampe. Men i dag var der ikke noget med at stille sig ned og forsvare. Den skulle angribes hjem.

Det blev den. I kampens minut 93 tog Nicolai Vallys et godt løb i dybden og fik sendt den på tværs til Gregoritsch, som dermed kunne score et af karrierens lettere mål. Lukket og slukket til 2-0, som blev kampens resultat.

Bøvlet kamp, bøvlet bane, bøvlet vejr. Men Brøndby kan lune sig med tre point på vej hjem i bussen og på landskampspause.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Hvis vi begynder at vinde denne slags kampe begynder det at ligne noget fornuftigt
    16 enige · 2 god kommentar

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • 3 point.
    Færdigt arbejde.
    9 enige · 5 god kommentar

  • Lasse P
  • Lasse P
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Vigtigt! Vi skal ikke glemme Pentz redder os fuldstændigt på den friløber.
    22 enige · 17 god kommentar
     
    • joobs
    • joobs   1 måned(er) siden   

    • @Lasse P Hvad laver den gode Alves? Han slår helt fra i situationen, ligesom ved OBs mål. Godt Pentz er klar

      Jeg synes stadig Alves er fremragende men koncentrationen svigter ham en smule
      8 enige

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Lasse P Og Crones, næsten friløber. To vigtige!
      2 enige · 1 god kommentar

---

  • Baseret på tidligere erfaringer frygtede jeg, at vi ville trække os længere og længere tilbage på banen efter vi kom foran 1-0, og til sidst indkassere en scoring. Ikke alene undgår vi det, men formår tilmed at score en gang til for at lukke kampen helt ned.

    Jeg bliver altså mere og mere glad for vores kære waliser og det vi har gang i.
    17 enige · 12 god kommentar

  • Mauer
  • Mauer   1 måned(er) siden   

  • Som Tonni Bonde ville have sagt: Fy for en skefuld! Det var sgu ikke godt i dag. Heldigvis går Fredericia kolde til sidst. Men skønt man kan vinde de grimme kampe.
    7 enige · 2 god kommentar

  • Kepgar
  • Kepgar   1 måned(er) siden   

  • Fedt med 3 point.
    Så skal agf bare havde klø næste gang, og så begynder det at se rigtig spændende ud
    8 enige · 4 god kommentar

---

  • Vi holder buret rent, stærkt af Pentz.
    Generel godkendt indsats af holdet. Der blev ved med at klø under svære betingelser.

    Det er dejligt at se holdet bliver ved med at tro på, selv om det ikke er lige smukt hele vejen.
    7 enige · 2 god kommentar

  • Sim
  • Sim   1 måned(er) siden   

  • Den kamp havde vi tabt eller spillet uafgjort under JS og FB. Just saying:) Well done boys:)
    11 enige · 2 god kommentar

  • skj6986
  • skj6986   1 måned(er) siden   

  • Sejren gør en verden til forskel. Pentz og Wass virkelig gode i dag - ud over dem mange anonyme.
    Vejret er selvfølgelig en faktor, men jeg synes Cooper skifter for sent og for lidt. Tror vi kunne have sat os på den her meget tidligere i anden halvleg.

    Men vi holder fast i toppen, og nu kan Cooper få et par uger til at træne med det meste af holdet og få flere relationer på plads.
    2 enige

---

  • Stærkt. Kampe som dem her vi tidligere har smidt på gulvet

    Fredericia skaber dog lidt for mange gode muligheder efter min smag
    10 enige
     
    • LØK
    • LØK   1 måned(er) siden   

    • @Marc Johnson Ja, det er også lidt den fornemmelse jeg selv havde.
      Men når man går ind på superliga.dk viser tallene trods alt et andet billede:
      FC Fred / BIF
      Dominans 10 min / 65 min
      Afslutninger 5 / 22
      - på mål 1 / 10
      - forbi 4 / 12
      - blokeret 3 / 5
      xG 1 / 2,3
      Redninger 8 / 1
      Indlæg + hjørne 5 / 18

      Så egentlig ret klar dominans på alle de parametre der er vigtige
      1 enig · 2 god kommentar

  • Det er i høj grad bare personlige fejl, der fører til chancer mod vores mål. Kan vi nedskære dem, ser det lovende ud. Jeg tror at kampbilledet havde været anderledes med Binks bagi, i stedet for Lauritsen. Han var altså ikke god. Dejligt med 3 point, og at Pentz viser at han stadig har klasse (vi glemmer lige hans fejlaflevering).
    6 enige · 1 god kommentar

  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • 3 point og videre til næste kamp.
    4 enige

---

  • Dejligt at se Pentz med en kampafgørende redning. Sindssygt vigtige 3 point. Jeg vil gerne se mere til Villadsen på den højre kant. Fokuda bør ikke føle sig for sikker.
    3 enige · 2 god kommentar

  • Stærkt af pentz. Holder buret rent.
    Wass spiller en hel god kamp.
    En generelt god kamp, hvor holdet bliver ved med at kæmpe. Og vi ikke panikker men klør på!

    Tak til de medrejsende fans for bamse protesten.
    4 enige · 2 god kommentar

  • Uche
  • Uche   1 måned(er) siden   

  • Synes generelt at cooper skifter alt forsent ud, og det selv om han og holdet vi vinder.
    Hvordan kan man vælge RL, bold flytter, laver intet kreativt, alves trækker offside og RL ligger og ophæver samme, for mig skulle han fyres på gråt papir.
    Hvordan kan man lade bundgaard blive ved med at sidde på bænken og kun få meget lidt spilletid, istedet for fukuda, hans arbejdsiver og fart fejler ikke noget, men sætte en modstander kan han ikke.
    Og så skal holdet lære at skyde på mål i ca. 1,5 meters højde, alle deres flade skud bliver enten blokeret eller reddet af målmanden.
    Ser frem til pausen og glæder til at se holdet igen mod gf efter pausen
     
    • Knop
    • Knop   1 måned(er) siden   

    • @Uche Sjovt at fokus er så meget på RL efter kampen i går, når det var Alves, som var ved at koste et mål igen, lige som han gjorde mod OB. Derudover det med at ophæve en offside, den kan du også tilskrive Klaiber, som to gange stod meget dybt i forhold til RL og Alves.

    Se 2 flere kommentarer

---

  • Vainio74
  • Vainio74
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • De 3 point luner, MEN for helvedet en gang sjusk og naivt pres spil, ja vejret var ikke lige med i går MEN igen FCF kunne sagtens spille bold, hvor vi lavede mange fejl både opspil og teknisk, jeg savner vi skyder udefra noget mere, Pentz MoM Wass, Nartey, Divko og Grego var bedst, resten ramte ikke dagen
    1 god kommentar
     
    • @Vainio74 Divko forstår jeg simpelthen ikke? Chancerne pev igennem i vores venstre side. Alt farligt blev skabt der? Jeg så ikke en kamp hvor Divko, udover et par fine hjørnespark, var en plusspiller - tværtimod.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

  • En knap så køn kamp, men det klæder dog Brøndby holdet at man også begynder at vinde sådanne kampe. Uden at fremstå for hoven, så skal kampe som disse være en pligtsejr, hvis man gerne vil udvise og være big-club mentalitet. At vinde de grimme-kampe er med til skabe grobund for at være der hvor det kan ende med at være rigtig sjovt. Nu venter der en kærkommen pause, hvor Steve Cooper og hans stab kan arbejde videre med det nye projekt. Jeg sidder med en god fornemmelse i maven i dag om det fremtidige Brøndby, med Cooper ved roret.
    3 enige · 2 god kommentar

  • 22-5 i afslutninger.
    10-1 i afslutninger på mål
    8-2 i indlæg
    10-3 i hjørnespark

    Man kan sige at trænerteamet gjorde sit til at bolden kom op på forreste tredjedel. Men spillerene og vinden gjorde det ikke nemt at få den prikket ind over. Indlæggene sejlede jo ud over det hele.

    Fukuda har fået meget ros siden Cooper kom til, men i går var ikke god. Fedt at Gregor kommer ind og laver et rigtigt 9'er tap-in mål. Dem har vi også brug for.

    Men ja, det her var en tre point og videre kamp. Men på den positive side, kan jeg huske mange kampe, især i jylland, de sidste 20 år, hvor et lignende kampbillede ville resultere i 0 eller 1 point. Fint at vinde en lortekamp.

    Kom så med GF! Hold kæft jeg er spændt på den kamp.
    2 enige · 2 god kommentar

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder