CV øver sit bæfjæs
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Silly Season er ovre. Hvad lærte vi?

 
Nu kan vi slappe af igen indtil d. 19. februar. Vi gennemgår et par af de temaer, der dukkede op, da vinduet lukkede i.

    • CV øver sit bæfjæs
    • Per Bang
      2. februar 2023 - Klokken 20:24
  • Per Bang
  • Per Bang
    2. februar 2023 - Klokken 20:24

Før ethvert transfervindue åbner, hører vi ofte en sportsdirektør (og i Brøndby også ejer) udtale, at ambitionen er 'at komme styrket ud ad vinduet'. I Brøndby ser det for en gangs skyld ud til at være sandt. 

 

En omvendt CV

Sidste vinter formåede CV at rydde op. Her blev det til salg og udlån af bl.a. Pynt, Børkeeiet, Lumb, Skipper, Gammelby og Fallenius. Derfor overraskede det lidt, at CV lavede en 180-graders kompetencevending; fin på indgang, men undervældende på udgang. Ingen profilsalg til seriøse penge. 

 

Med GFHs indtræden og investering er fokus på overskud i regnskabet igen skudt til hjørne. Det må være nemmere for en sportsdirektør at hente spillere, når man kan give 20 millioner for dem i stedet for 10. Fraregner vi Jan Bechs 50 års fødselsdagsgave til Brøndby, i form af Daniel Agger i 2014, er Lauritsen den dyreste forsvarsspiller nogensinde købt til Vestegnen. Og han er ikke ung.
 

Lønbudgettet er også steget. Det skal nu angiveligt ligge på mellem 85 til 100 millioner om året. Uden krav om regnskabsoverskud kan man købe spillere fra AZ Alkmaar og Dinamo Zagreb i stedet for Viking, IFK Norrköping og Hobro. 

 

31 

31 spillere er taget med på træningslejr. 31 spillere til halvsæsonens 15 kampe. Det virker til at være lige i overkanten. Især når man indregner, at vi ikke har walkover-kampe i Pokalen som f.eks. mod Århus Fremad. I den seneste Brøndbylyd virkede CV også meget bestemt, da han svarede 'JA' til, at der kunne ske noget på det norske, svensk og amerikanske marked, der ikke er lukket endnu.
 

Især MLS virker som en gave for Brøndby. Major League har penge, oplevelser og en placering i fødekæden, der matcher Brøndby godt i disse år. Vi kan håbe på, vi når en transfer mere til Staterne.

 

Fem centerbacks 

Der er tilfredshed med Maxsøs og Rosteds afgang hele vejen rundt. For folk med mild OCD kan det være rart, at kaptajnens transfersaga endelig er overstået. To spillere, med et halvt år tilbage på kontrakten, er afklaret. Nu er der mere styr på kontrakterne. Klog af skade skal man dog altid passe på med at ønske faste startere væk. Selvom der er folk til at tage over, starter samspillet forfra.

 

Der er mange til at tage over for Maxsø. Hele fire stykker der kan spille ved siden af Tshiembe. Oven i hatten har 17-årige Ludwig Vraa-Jensen fået fin spilletid i de to første træningskampe. Efter CVs snak i Brøndbylyd ved vi nu, at det virker planlagt. CV fortalte, at man havde en aftale på plads med Toronto, men holdt på Rosted indtil man havde afløseren Frederik Winther klar. CV bekræftede desuden, at Jesper Sørensen gerne vil have mulighed for at spille med tre i bagkæden. Det har han nu pga. Winther. Det lykkedes altså i fjerde transfervindue siden Jung at få en venstrebenet stopper. Læs Kasper Pedersbæk analyse af den kommende forsvarskabale.

 

3-5-2 i Portugal 

Brøndby spiller tre testkampe i Portugal. Det kunne være nærliggende at tro, at Jesper Sørensen ville prøve sit nye våben; 3-5-2 af på et tidspunkt. Det kan man så glæde sig til opleve, indtil det går op for en, at vores backs er de mindst prioriterede pladser på banen. Medmindre Jesper Sørensen tænker, at han vil spille Daniel Wass som på Landsholdet. Som wingback. 

 

Evjen 

Mads Jørgensen, som er scout i klubben, så Evjen første gang som 16-årig. Det virker indtil videre som et godt match. Endelig en spiller der ikke er valgt til at udfylde hullet efter en afgang, men valgt til en ny rolle. Vallys, Evjen og Hedlund bag Ohi = Horsens ryster i buksen. 

 

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • BoBan
  • BoBan   2. februar 2023   

  • Hej Per.
    Enig i det meste, 31 er måske liiige i overkanten - Men,
    Du skriver ingen profilsalg til seriøse penge
    Det er muligt at det er fremgangsmåden når man spiller Football Manager, men i virklighedens verden kan man altså ikke tvinge andre klubber til at købe hvis de ikke har pengene eller bare skønner at den enkelte spiller er for svag.
    Ellers fin artikel.
    B
    1 god kommentar
     
    • Per Bang
    • Per Bang
      Administrator
        2. februar 2023   

    • @BoBan Enig :)
      Men, CV har været god til at lave profilsalg tidligere og vores nærmeste konkurrenter (FCN, FCM og FCK) har solgt for mellem 75 og 150 millioner.

      Et Anis-salg havde været fint.
      2 enige




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder