Foto: Teis Markfoged ©
Skadesupdate fra Frederiksen: Björk skadet - Bjur på vej tilbage
Da Brøndby IF lørdag spillede træningskamp mod AGF, var det uden Carl Björk, Peter Bjur og Marinus Larsen. Efter kampen fangede vi cheftræner Niels Frederiksen og han gav en opdatering på de skadede spillere i truppen. Værst står det til med den svenske angriber.
- Jeg kan bare sige, at det er baglåret. Det minder lidt om det, han havde i foråret, så det er en skade, der er brudt op igen. Det er seks til otte uger, han er ude. Det er en fiber grad to. Det er rigtig ærgerligt, men det er sådan det er, siger Niels Frederiksen til 3point.dk.
Peter Bjur er til gengæld på vej tilbage, og Marinus Larsen blev sparet for en sikkerheds skyld mod AGF.
- Han (Bjur) fik jo en grad to skade på ledbåndet, så det er også de der seks til otte uger. Det skete lige inden sæsonen gik på hæld, så han er oppe omkring den sjette uge nu. Han er med på træningsbanen og han har løbet med i skoven i de første 14 dage. Han er så småt begyndt at være med i nogle pasninger, men det er det med at få stød op i knæet, der er problemet. Men han er stærkt på vej tilbage og forhåbentligt i løbet af 14 dage, skulle han gerne være tæt på fuldt med i træningen.
- Vi skånede Mini (Marinus Larsen) lidt i dag (mod AGF). Han har været lidt belastet og vi ville ikke tage nogle chancer med ham. Så er der selvfølgelig Kevin (Mensah), men ellers er truppen fit for fight. Det er jeg meget tilfreds med.
AGF vandt træningskampen med 2-1. Aarhusianernes to mål irriterer Brøndby-træneren, men ellers var udbyttet fint, lyder det.
- Det var en meget lige kamp. Jeg synes, der var god fart og intensitet i kampen. Især i den første periode af kampen, det faldt lidt mod slutningen. Der blev mange udskiftninger og rytmen forsvandt lidt, men i starten synes jeg det var en fin kamp. Det bølgede lidt frem og tilbage. Det så ud til at vinden havde noget at sige.
- Men AGF var skarpere end vi var. Jeg er irritereret over at de scorer to mål på to minutter. Det var helt åndssvagt. Men i et vist omfang fik vi det ud af det, som vi gerne ville. Rigtig mange spillere fik 60 minutter - nogle lidt mere og andre lidt færre. Vi fik ramt det som vi skulle og uden skader. Heldigvis også i et lidt højere tempo end mod Hvidovre.
Brøndby IF spiller igen en træningskamp på tirsdag. Denne gang er modstanderen Lyngby.
Deltag i diskussionen
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
3. juli 2022
Peps
Betalende bruger
4. juli 2022
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
3. juli 2022
Arenzano
Betalende bruger
4. juli 2022
---