Mathias Kvistgaarden
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Skudanalyse: Brøndbys offensiv mod FCK skabte ikke nok til en sejr

 
Brøndby kunne trække et point med hjem til Vestegnen, da der blev fløjtet af efter søndagens derby. 3point.dk giver i denne dataanalyse et objektivt bud på de mulige resultater ud fra de skabte chancer. Det kræver ikke en doktorgrad i raketvidenskab, men det kræver, at man som læser går til analysen motiveret for at forstå og acceptere brugen af xG.

    • Mathias Kvistgaarden
    • Kasper Pedersbæk
      14. november 2023 - Klokken 14:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    14. november 2023 - Klokken 14:00

Der blev ikke scoret nogle mål, da Brøndby og FCK søndag middag tørnede sammen i sæsonens andet derby, så det sluttede som det startede på måltavlen, 0-0.

3point.dk tager i denne dataanalyse et blik på kampen ud fra expected goal, hvis det er et nyt begreb for læseren, kan du læse denne uddybende artikel, der i dybden beskriver xG som værktøj (og ja, der er begrænsninger i xG, ingen lige ved og næsten, ingen afrettede Klaiber indlæg bliver talt med - kun rå faktiske skud).

Dataanalyse er et nyt format under løbende evaluering og udarbejdelse.

Kampdata

FCK - Brøndby 0-0 (1.57 xG - 0.74 xG).

FCK Shot map og skudangivelse:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby shot map og skudangivelse:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Zone skabt xG:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For at få en ide om kampens forløb, kigger vi på den dynamiske xG igennem de 90 minutter - altså den løbende udvikling, og fra denne data kan vi udlede følgende:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • En lukket første halvleg med meget få kvalitetsskud for begge holds vedkommende
  • Brøndbys offensive produktion i første halvleg var tæt på ikke-eksisterende, under 0.10 xG!
  • Den stækkede offensiv fortsatte indledningsvist i anden halvleg for Brøndby
  • Først efter mere end en times spil kom Brøndby over 0.20 xG på et skud
  • De tre bedste chancer til Brøndby faldt i forbindelse med hjørnespark
  • Udover et godt Claesson skud efter en lille times tid var FCKs produktion også begrænset til en række sub medium skud frem til slutningen af kampen
  • Inden for de sidste 10 minutter fik FCK sat Claesson op nogle gange
  • Brøndby skaber under 1.00 xG fordelt på 8 skud (0 store chancer)
  • FCK skaber 1.57 xG fordelt på 15 skud (2 store chancer)

Analyse: Aldrig mange mål, men FCK havde størst chance for sejr

Det var aldrig en kamp med potentiale for det helt store målshow. Begge hold kæmpede med den offensive produktion, hvor FCK dog skabte mest og Brøndby haltede lidt efter. 

Det dynamiske billede af skudproduktionen fortæller om en kamp, der i lange stræk manglede offensive resultater. Der var en begrænset antal af skud over bare 0.20 xG, hvilket peger mod en relativt lukket kamp mellem to hold, der havde fokus på at inddæmme hinanden.

For at nuancere analysen kigger vi her på både den samlede procentfordeling (sandsynligheden for 1 / X / 2 som den gammeldagstipskupon) og den samlede produktion af xG, og tager den bid for bid i en simulation, der viser den mest sandsynlige målforskel og total antallet af scorede mål fra hvert hold, hvis kampen blev simuleret 1.000.000 gange.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • En Brøndby sejr var det mindst sandsynlige output
  • Uafgjort var ikke et outlier af et resultat, hvor cirka hver fjerde kamp ville give et kryds
  • FCK havde taget flest sejre over tid

Det næste værktøj vi kan evaluere kampen ud fra er en konkret analyse af, hvor mange mål hvert hold statistisk set vil score og hvilken måldifference kampen ville få.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • Der var aldrig tale om en kamp med den helt store målforskel til nogle af holdene, skulle FCK have vundet var +1 mål det mest sandsynlige output
  • Uafgjort og en smal etmålssejr til FCK mest sandsynligt
  • Brøndbys maksimale faktiske offensive output havde i langt størstedelen af kampen været 1 mål

Sammenfatning

Kampen var lavtscorende, og med få store chancer (0.25+ xG). I lange træk var der et offensivt dødvande i kampen, hvor ingen af holdene havde en mærkbar offensiv produktion. FCK skabte mest over hele kampen, og formuleret skævt, så var deres to største chancer større end Brøndbys to største chancer.

Aldrig en kamp med tre fire fem eller flere mål, og med uafgjort som ikke voldsomt usandsynligt, men også en kamp, der havde størst sandsynlighed for en sejr til hjemmeholdet.

 

** Dataanalysen er ikke et facit for kampen, men et supplement der beskriver forløbet og mulighederne i en kamp ud fra faktiske skud, og hvorvidt de er blevet udnyttet **





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Her er en situation, hvor jeg ikke helt synes data-analysen og øjetesten kommer til samme resultatet. Overordnet er jeg enig i, at FCK kommer til flest chancer, og at skulle det have været en vinder, var det nok dem.
    Men at der, som data viser, var 60 % chance for at FCK skulle vinde, og kun 25 % chance for uafgjort, synes jeg slet ikke afspejler den kamp jeg så – hvor uafgjort lignede det logiske resultat.
    Det virker på mig som om, at deres mange helt ufarlige skud lagt sammen giver en samlet set urealistisk set høj XP. Og så irriterer det mig generelt, at XP modeller ikke tæller indlæg der ikke kommer til afslutning med (som jeg forstår det). En chance lige foran mål, hvor en spiller er lige ved at få et hoved eller en tå på, er i mine øjne altid en større chance, end et forkølet skud udefra.
    Men bortset fra det, så super fedt med de her dataanalyser – også hvis jeg er uenig med data, kan man jo diskutere det. Så tak.
    Det kunne dog være endnu federe, hvis illustrationerne lige blev tydeliggjort:
    -Shot map og skudangivelse er så småt, at en halvgammel mand som mig knapt kan læse det.
    - Og på især XG dynamics, men også de to sidste infografikker er det uklart hvem der er Brøndby, og hvem der er FCK.
    (Jeg ved godt, at man nok kan læse sig til det, men jo lettere aflæselig grafikkerne er, jo bedre fungerer kommunikationen jo )
    1 god kommentar
     
    • @Vild Kimfort Tak for feedback - læser du på mobil? (Ift grafikken - skal prøve at gøre det anderledes hvis det er).

      Dataanalyse af skud skal heller ikke forstås som en det her er det rigtige resultat, det er mere end over tid hvor sandsynligt ville resultatet så være. Og jeg er enig i følelsen af mange små skud akkumulerer en høj xG, og jeg forsøger også i analysen at redegøre for, hvordan netop fordelingen ud på mange små halvechancer gør at det alt andet lige ikke er en kamp med en masse potentielle mål til FCK (fx ved den her grafik - hvor jeg er helt enig i der skal navne på hvem der er rød og blå osv - hvor sandsynligheden for antallet af mål bliver illustreret).

      Igen, tak for feedback, det er et koncept til en analysemodel under udvikling, hvorfor jeg endnu er i den fase hvor jeg retter en masse til, blandt andet på baggrund af læserfeedback - og egne iagttagelser, ligesom jeg naturligvis også har en redaktør der læser med og giver input.
      1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Tak for fin analyse og på de anvendte data var fck tættest på en sejr. Men dataanalyse kan ikke stå helt alene, blot et lille tankeeksperiment, hvad nu hvis Wass på Garbaras mislykkede udspark havde ramt målet med sin firsttimer,den chance er faktisk slet ikke så lille målet er helt frit.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Rasmus Stephansen Det har absolut sine klare afgrænsninger i dataanalyser, for der skæres benhårdt i reelle skud og de måske-og-lige-ved-og-måske ting der sker i en kamp, for der indregnes udelukkende kun de faktiske skud.

      Denne type af analyse skal absolut heller ikke ses som facit på en kamp, og generelt er de resultater måltavlen viser også de rigtige. For stå mig ret.

      Xg og den måde at analysere en kamp på handler om at give nuancer til en kamp, og være et bidrag til den debat hvor et holds fans måske mener der skulle være scoret så og så mange mål og at “vi havde fem kæmpe chancer”.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder