-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Andreas Bruus scorede lørdag aften sit første seniormål for Brøndby IF, da han bragte de blå/gule i front mod FC Midtjylland. Men det endte med et kollaps og et nederlag på 3-2. Derfor havde Bruus mere end svært ved at glæde sig over sin scoring efter kampen.
- Det er jeg selvfølgelig glad for, men lige nu er der ikke så meget positivt at tage med. Det mål er jo ligegyldigt nu, hvor vi står og har tabt, sagde han til 3point.dk.
Brøndby udnyttede ikke de mange chancer, de skabte. Nederlaget er en lærestreg, lyder det fra Bruus, der lige skal synke den, inden han begynder at kunne tage de positive ting med fra kampen.
- Vi udnyttede ikke de chancer vi havde i første halvleg og i starten af anden halvleg. Vi havde så mange store chancer, som vi normalt scorer på, i hvert fald til træning. Måske stillede vi os også lidt for langt ned efter de recuderede til 2-1. Der skulle vi bare spille videre. Vi kørte dem jo over i store dele af kampen. Men når man ikke scorer på sine chancer, så kan det ende som det gjorde. Det er en lærestreg.
- Når den lige er sunket lidt ind, kigger vi på det, og så er der selvfølgelig nogle ting at tage med. Det er jeg ikke i tvivl om. Men lige nu er den hård. Ikke kun for mig, men for alle i truppen og rundt omkring. Vi skal lige sluge den og så analyserer vi på det.
Næste opgave for Bruus og Brøndby er en udekamp mod AaB.
Deltag i diskussionen
BIF_Sherra 25. october 2020
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
25. october 2020