Niels Frederiksen
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Slagen Brøndby-træner: Hårdt arbejde skal løfte os ud af krisen

 
Brøndby-træner Niels Frederiksen erkender, at holdet pt. er i krise. Han opfordrer spillere og trænere til at smøge ærmerne op og arbejde sig ud af det.

    • Niels Frederiksen
    • Daniel Mads Andresen
      20. september 2021 - Klokken 13:15
  • Daniel Mads Andresen
  • Daniel Mads Andresen
    20. september 2021 - Klokken 13:15

Brøndby IF har blot samlet otte point sammen efter ni kampe i denne sæsons Superliga.

Ikke et tilfredsstillende resultat for de danske mestre, hvilket har fået flere til at spørge, om klubben er i krise. Det afviser træner Niels Frederiksen da heller ikke, at de er.

- Det er da ikke så morsomt. Det var da sjovere sidste år, men det er en del af jobbet. Nogle gange går det den rigtige vej, andre gange går det den forkerte vej, og det gør det i øjeblikket. Vi får ikke de point, vi skal have, så det er fair nok at sige det. Det er min opgave at få os ud af det, og der er kun én vej, og det er det hårde arbejde. Det sagde jeg også til spillerne i omklædningsrummet. Der kommer ikke nogen og hjælper os, sagde Niels Frederiksen efter kampen mod SønderjyskE.

En kamp som de blå-gule tabte med 1-0 på et tilfældigt kludemål efter massiv dominans undervejs.

- Vi skal aldrig tabe denne her kamp. Det er helt åndssvagt, at vi taber den, og det er et helt åndssvagt mål de får til sidst. Men vi må også bare erkende, at lige nu har vi ikke den kvalitet der skal til at skabe chancer hos modstanderne. Vi skaber alt for lidt i dag i forhold til hvor meget vi har bolden, og hvor mange muligheder der egentlig er. Der får vi skabt for lidt, det må vi sige. Det er et spørgsmål om kvalitet, som vi halter lidt på for tiden, sikkert af 100.000 forskellige årsager.

Brøndby-træneren vil heller ikke sætte fingeren på ét bestemt punkt, hvor Brøndby kan forbedre sig. Det er en lang række problemer, der skal løses, mener han.

- Det er en kombination af det hele. Jeg er nødt til at sige, at jeg synes, vi har for ringe kvalitet på bolden. Jeg synes, vi smider for mange bolde væk. Kvaliteten på bolden er for dårlig i øjeblikket, vi smider dem for hurtigt væk, og vi er nødt til at sætte den hurtigere på spil, fordi vi har sværere ved at holde fast i den. Så er der også lidt med de sidste beslutninger og de sidste pasninger. Der er mange situationer, hvor vi bliver retvendt udenfor deres felt, hvor vi smider boldene væk. Jeg tror, der er mange ting i det. Og så er det klart, at som angriber, når man ikke scorer så meget, så kommer man til at halte lidt efter.

For to år siden startede Brøndby også sæsonen svagt, hvorefter man ændrede system til 3-5-2 og begyndte at vinde fodboldkampe. Niels Frederiksen vil heller ikke afvise, at der kan komme taktiske justeringer i spil snart.

- Det er jo sådan, at man som træner hele tiden, uanset om man vinder eller taber, kigger på om der er noget, man kan gøre anderledes. Er der noget, vi kan skrue på? De overvejelser har vi hele tiden. Men det er ikke noget man lige pludselig gør, fordi vi taber en kamp til SønderjyskE. Men vi har overvejelserne, og så må vi se hvad tiden bringer.

Brøndbys næste kamp er en pokalkamp mod Allerød torsdag.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Joblar
  • Joblar   20. september 2021   

  • Tror alle kan se at der er rigtig mange mangler på vores hold lige nu og her, og det kan der sikkert findes mange forklaringer på. Der er basale færdigheder som at slå og modtage en aflevering som bare er en kæmpe mangel vare, der smides et utal af bolde væk, med mindre man spiller bagud eller til siden, hvilket vi gør alt for meget. Det betyder et hav af omstillinger imod, og næsten hver gang bliver det farligt. Vi spiller generelt alt for meget tilbage og til siden uden tempo, jeg kan huske med AZ (og nej jeg ønsker os ikke tilbage til dengang), at det første man gjorde når man erobrede en bold var at tænke fremad, det er fuldstændigt forsvundet, når vi erobre en bold spilles den typisk bagud. Vores angrebspil (eller mangel på samme) er fuldstændigt en dimentionelt, dvs. bolde i dybden, vi har ikke andet at komme med - intet kombinationsspil eller en plan når vi kommer over kanterne, eller for den sags skyld i etableret spil, man søger konstant en bold i dybden, som tit løber ud i sandet, vi bliver altså nød til at have andre strenge at spille på, specielt nu når stort set alle hold står dybt mod os. Jeg må indrømme at engang havde vi en strategi omkring spillestil, den høre man ikke megte om længere og for mig at se er den ikke eksisterende, hvad fanden er det vi vil på banen, hvad er vores gameplan ?? Jeg tror vi bliver nød til at ryste posen godt og grundigt, og overveje formationskift, og også hvordan nogle spillere bruges f.eks. Hedlund han duer i min optik ikke som angriber, ser ham hellere på en kant eller lige bagved vores spidsangriber - han er desuden en af de eneste i vores trup som kan sætte en mand og skabe et overtal. Slimane syntes jeg også man bør overveje om han ikke skal længere frem i banen, måske som angriber eller falsk 9, tror han kunne bidrage mere fra en position længere fremme i banen. Men der er sgu nok at tage fat på for NF og resten af teamet, dog vil jeg sige at det her er ikke nye problemer der er opstået over night, det har man kunne se længe....... ny uge og forhåbentlig noget gejst kan blive tilført truppen, og så håber vi alle på to sejre.
    4 enige · 1 god kommentar
     
    • @Joblar
      Ja det faktisk lidt skræmmende hvor tydeligt man kan se at de sidste rester af AZ’s hold forsvandt i dette transfervindue. :)
      1 god kommentar

  • Mik
  • Mik   20. september 2021   

  • NF vi er mange der tror på dig, det er ikke nemt. At skulle være tophold uden topspillere.

    Selvom jeg er det uenig med dit valg at bruge Pavlovic, så har du stadigvæk stor respekt hos mig.
    7 enige · 6 god kommentar

  • Jeg ønsker oprigtigt Niels alt det bedste. Det har været inspirerende at se hvordan han er vokset som BIF træner og leder. Jeg har ondt af ham nu, for han har virkelig elendige arbejdsvilkår med en trup uden kvalitet til at nå top 5. Den barske virkelighed bliver formodentlig, at han bliver fyret i vinterpausen for så at blive erstattet af Retov. En dejlig billig løsning hvilket utvivlsomt vil appellere til mange - inklusive CV og resten af ledelsen. Ja, det går op og ned i showbusiness..
    5 enige · 3 god kommentar
     
    • Joblar
    • Joblar   20. september 2021   

    • @Kristianbs kan godt se det scenarie for mig, men det håber jeg virkelig heller ikke klubben byder NF, for jo han har selvfølgelig også en del af ansvaret, men også kun en mindre del.
      4 enige · 2 god kommentar
     
    • Mik
    • Mik   20. september 2021   

    • @Kristianbs frygter det sker med et par nederlag mere. Sker det så tror jeg ikke man venter til vinterpausen.

      Der skal vindes mod Aab det er et krav og jeg håber virkelig de vender det.

      Synes jeg det er fair slet ikke, men det er der intet i fodbold der er. Håber ikke det sker for synes ledelsen inkl cv for svigtet Niels Frederiksen.

      Men nu må vi se hvad der sker
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • mp80
    • mp80   20. september 2021   

    • @Kristianbs Retov som træner vil være helt håbløst, hvis man skulle nå der til, hvilket jeg ikke tror, at man fyre NF, er det en helt anden type man skal hente.
      4 enige · 2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Medie-k
    • Medie-k
      Betalende bruger
        21. september 2021   

    • @Kristianbs Rtov er slet ikke i nærheden af et trænerjob i Brøndby (han kan jo begynde med at vise resultater i de dødbolde, som han er ansvarlig for). Men det er godt nok underligt så meget de er faldet i niveau - især offensivt. Så mange (offensive) spillere har heller forladt klubben. Hvorfor spiller de pludselig så dårligt???

---

  • Fuzzy
  • Fuzzy   20. september 2021   

  • Jeg forstår ikke en udmelding om, at der måske vil komme ændringer til spilsystemet. Hvorfor denne melding?
    Hvis NF mener at det vil hjælpe i en ny opstilling, så få dog prøvet det af, det er vel noget som er trænet siden du tog over NF????
    Ikke alt det snak på med handsken

  • Fuzzy
  • Fuzzy   20. september 2021   

  • Et af problemer kan være, at NF foretrækker kræfter på midtbanen, fremfor en blanding af kreativitet, kræfter og teknik til at sætte sin modstander.
    Prøv et par af de unge, som står på spring
    Hedlund kæmper, løber og løber, men han kan ikke sætte en modspiller, pavlovic bør have fået sine chancer.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Hvorfor ikke prøve nogle af de unge af. Salech eller Kvistgaarden kunne da sagtens spille i stedet for Pavlo. Vi har også nogle unge backs som kunne prøves af. Det kan da kun blive bedre:)
    2 enige · 2 god kommentar

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder