Anis Slimane
Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport ©
NYHED

Slimane og Tunesien fik skidt start på AFCON - og mærkværdig slutning på kampen

 
Anis Slimane blev skiftet ind efter 65 minutter, da Tunesien tabte 1-0 til Mali i Africa Cup of Nations. Men kampen fik en mærkværdig afslutning.

    • Anis Slimane
    • Nanna Møller Karlsen
      12. januar 2022 - Klokken 16:03
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    12. januar 2022 - Klokken 16:03

Tunesien spillede onsdag eftermiddag sin første kamp ved dette års Africa Cup of Nations. De tørnede sammen med Mali og Brøndby IF-spilleren Anis Slimane startede kampen på bænken.

Første halvleg var en undervældende fodboldkamp uden et eneste skud inden for rammen fra begge hold. Tidligt i anden halvleg fik Mali et straffespark efter en tunesisk hånd på bolden og de omsatte det til en føring på 1-0.

Da der var spillet 65 minutter blev Anis Slimane sendt på banen som Tunesiens første indskifter. Holdkammeraten Khazri fik en gylden mulighed for at udligne til 1-1, da Tunesien også fik tilkendt et straffespark - igen efter hånd på bolden. Dommeren var ude at tjekke VAR, hvorefter han dømte straffespark, men Khazri brændte.

Tunesien sad mest på tingene herefter, men fik ikke for alvor lagt tryk på Mali. Slimane var mest med i det opbyggende spil og fik derfor ikke rigtig sat sig igennem på den sidste tredjedel af banen. Der var en enkelt lækker tunnel på egen banehalvdel.

Men det mest groteske ved dagens kamp havde vi stadig til gode. Efter 85 minutters spil fløjtede dommeren af. Efter store protester blev kampen spillet videre. De følgende minutter brugte dommeren blandt andet på at give et direkte rødt kort til Mali, men da der stadig var 10-15 sekunder tilbage af kampen, fløjtede han af igen. Denne gang permanent. Det medførte naturligvis store protester fra den tunesiske bænk. Én ting er at der blev fløjtet af før tid, men det betød også at der ikke var tillægstid efter en anden halvleg med VAR, straffe, skader, rødt kort og vandpauser.

Mildest talt en mærkværdig slutning på kampen og for Tunesien en rigtig skidt start på turneringen.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Lyder grotesk. Min store undren er dog, hvordan kan dommeren fløjte af efter 85min?
    Har der været problemer, således at han fløjtede den pga. frygt for sikkerhed? Eller vil han bare gerne hjem og se dagens afsnit af Friends?
     
    • Philip
    • Philip
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        12. januar 2022   

    • @Forsvarsspilleren jeg tror der var 500 tilskuere på stadion. Det lugter mere af inkompetence eller matchfixing. Han gav også et meget tyndt rødt kort, kort tid før han fløjtede af.
      3 enige · 3 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Mærkeligt at den turnering ikke tages seriøst i Europa.

  • Haha, wtf.

    Jeg antager at dommeren på et tidspunkt har fejlet ved at trykket uheldigt på sit ur i forbindelse med udvisninger/spilstop/tidsudtræk/whatever og at han så har fortsat kampen i blinde efterfølgende. Det må være forklaringen... Hvis han altså havde været alenedommer i breddefodbold!

    Og hvad sker der lige for Malis trøjer? De er fandme sprøde.

    Ak ja, det er sjædent kedeligt til AFCON..

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder