Glad Anis Slimane
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Slimane om valget af Brøndby: Jeg var ikke i tvivl efter Niels Frederiksen og CV kom til

 
Brøndby hentede sidste sommer Anis Ben Slimane i AB. Her havde midtbanespilleren fået en masse seniorerfaring i 2. division, som skulle bringes ind på Brøndbys U/19-hold, og der gik ikke mere end et halvt år før, at Slimane også fandt vej til førsteholdet. Niels Frederiksen og Carsten V. Jensen havde en stor betydning for Slimanes valg. Det fortæller midtbanespilleren i podcasten BrøndbyLyd.

    • Glad Anis Slimane
    • Jesper Hammeken
      28. oktober 2020 - Klokken 09:51
  • Jesper Hammeken
  • Jesper Hammeken
    28. oktober 2020 - Klokken 09:51

Anis Slimane kom til Brøndby i sommeren 2019. Her skulle han ind og spille på U/19-holdet i håbet om at slå igennem som sidsteårsspiller i ungdomsårene. Men Slimane fik ikke brug for et år. Han dominerende U/19 Ligaen i efteråret og fik derfor hurtigt sin debut for Brøndby. Den kom i en kamp mod OB tilbage i februar. Men man skal et år længere tilbage fra debuten for at finde starten på talentets kontakt med Brøndby. Det fortæller han i BrøndbyLyd, hvor han er med i serien, Min vej til førsteholdet. Her fortæller han, at den plan der blev lagt for ham betød meget, ligesom han ikke var i tvivl, da Niels Frederiksen og CV kom til. 

- Det er i febuar 2019, at jeg får fortalt, Brøndby vil se mig til et møde. Der går ret lang tid, før mødet bliver holdt. Det er vist i slutningen af maj. Jeg havde ikke været i Brøndby længe, så det hele var faktisk ret nyt for mig. Jeg var så til møde med Christian (Christian Larsen, talentchef, red.) og var ikke et sekund i tvivl efterfølgende, fortæller Anis Slimane i BrøndbyLyd og fortsætter:

- Han var ærlig. Han forsøgte ikke at bilde mig en masse ind. Han gjorde, at man kunne se lys for enden af tunellen. Der havde været meget snak om, at Masterclass-spillere ikke fik meget tid på banen under Zorniger. Jeg tog faktisk min endelige beslutning, da jeg så, at Niels Frederiksen var blevet træner, og at CV kom til. Det var faktisk der, at jeg tog det endelige valg.

Anis Slimane skulle ind og være dominerende som en af de ældste på U/19-holdet. Men en bestemt kommentar fra talentchef, Christian Larsen, betød meget for Anis Ben Slimane. Den motiverede ham ekstra meget til at slå igennem. 

- Jeg skulle være dominerende. Jeg er jo stor og fysisk, men jeg var også på mit andet år af U/19-tiden, så jeg var blandt de ældste på det hold. Christian (Christian Larsen, red.) sagde også noget, som gjorde mig meget motiveret. Jeg ved ikke, om han husker det selv. Han sagde, jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du bliver Superliga-spiller. Spørgsmålet er bare, om du bliver det her. Det har jeg så selv skulle bevise. Men jeg havde så meget selvtillid, da jeg kom fra AB, og jeg troede selv på det. Jeg vidste, at jeg nok skulle kunne slå igennem her. 

Du kan høre resten af udsendelsen her. 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Der er noget der ikke stemmer her.

    Først og fremmest var Ebbe Sand sportsdirektør, da vi hentede Slimane. Ikke CV.
    Derudover ved alle der følger med på dette forum, at NF ingen andel har i de unge spilleres udvikling. Snarere tværtimod.

    Endnu en fin podcast, og Slimane virker som en velovervejet ung mand.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





BRØNDBY IF DANSKE MESTRE 2020/2021