Foto: Adam Møller Karlsen ©
Sørensen ser tæt liga som et kvalitetsstempel
Superligaen er tæt. Rigtig tæt.
Så trods et haltende efterår på Vestegnen kan alt stadig ske.
Men det kræver point på kontoen, og inden julemaden skal indtages i næste måned, er der to oprykkere på menuen for Brøndby.
Det betyder dog ikke nødvendigvis lette point i en svær og tæt liga. Det siger Brøndbys cheftræner, Jesper Sørensen.
- Superligaen har igen vist sig at være enormt tæt. Der er ikke så stor forskel på holdene, og derfor er det måske lidt fejlagtigt at tro, at vi nu har mødt nogle stærke hold, og nu skal vi så møde de andre.
- Det er jo paradoksalt, at vi har stået det meste af efteråret og tænkt, vi har slidt og slæbt i det. Og nu er der så den samling i toppen, hvor der er fire point fra nummer et til nummer syv.
Jesper Sørensen ser det som et kvalitetsstempel, at den danske liga igen er så tæt.
- Jeg ser rigtig mange gode kampe i Superligaen. Jeg ser rigtig mange dygtige spillere. Superligaen er blevet stærk og god. Vi har et godt hold og en masse gode spillere, og så kan jeg konstatere, at de andre hold har det samme.
Ifølge Jesper Sørensen er der flere gode ting ved en tæt liga, selvom han indrømmer, at han da hellere vil se Brøndby stikke af fra de andre.
- At der er en tæthed i ligaen, er godt for mange ting. Det er godt for interessen omkring, og det er godt for pressen. Jeg kunne da godt have tænkt mig, vi var foran med 15 point, men jeg synes, det er fedt, der er en konkurrence i Superligaen, der gør, at det hele ikke er sat for tidligt.
Deltag i diskussionen
LJS
Betalende bruger
11 dage siden
Tror og håber stadigvæk på, at dette, i sidste ende, kan blive en succesfuld sæson.
En triumf i pokalturneringen, en top 3 placering og fortsat udvikling af vores spil, så vil jeg ikke klage.
Clint 11 dage siden
Ditto
mimor1 10 dage siden
Hvor er de stadig under opbygning????
LJS
Betalende bruger
10 dage siden
Det tager tid at bygge et fast spillekoncept op.
Så er spørgsmålet, om man har den tålmodighed, som der skal til.
Der har, og kommer nok, bump undervejs, men jeg tror stadigvæk på det.
AB76 10 dage siden
Jeg er bare ikke særlig glad for vores Nik&Jay spillestil.
Frem, tilbage, fra siden til siden.
Det er gabende kedeligt at kigge på.
LJS
Betalende bruger
10 dage siden
Når vi spiller for langsomt, er jeg ikke ubetinget uenighed med dig.
Medgiver at jeg også, specielt i omstillingsspillet, gerne så os spille mere direkte.
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
10 dage siden
Tager ikke 2 år for en god træner, der er forskellen
Studenterbrød 10 dage siden
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
10 dage siden
Det var sidste skud i dag
Mauer 9 dage siden
olemartin.dk 10 dage siden
For spændingen er det fint, at flere kan kæmpe med om top6, men det ændre ikke på, at holdene svinger voldsomt fra kamp til kamp, bare se på seneste Brøndby kamp i forhold til kampen før mod FCM.
Mauer 9 dage siden