
Foto: Teis Markfoged ©
Spilleglad Pyndt: Holder bare fokus
21-årige Andreas Pyndt er i denne sæson lejet ud fra Brøndby IF til Hvidovre IF, hvor midtbanespilleren høster masser af spilletid i toppen af 1. division.
Søndag spillede han så træningskamp mod netop Brøndby, og han lægger ikke skjul på, at det var en speciel oplevelse.
- Det var sgu sjovt at være tilbage, men det var også lidt mærkeligt. Jeg har været vant til at være i det andet omklædningsrum, men denne gang skulle jeg i udebaneomklædningsrummet. Men da kampen først var i gang, var det ligesom en normal kamp. Men optakten var sjov, da jeg jo hilste på alle spillerne, trænerne og alle omkring holdet. Det var sjovt at se alle igen, siger Pyndt til 3point.dk.
Det er gået godt for Pyndt i Hvidovre, hvor de spiller en form for fodbold, som passer ham rigtig godt.
- Det er gået rigtig godt for mig og holdet. Vi ligger rigtig godt til. Jeg føler, at jeg kom ud til Hvidovre og faldt hurtigt til. Jeg spillede en masse minutter og lærte drengene at kende, så det hjalp jo også på indkøringen. Vi spiller noget fodbold, som passer mig godt. Vi er meget på bolden, som jeg er dygtig til. Det har været et godt match.
- Primært har jeg ligget som 6'er, men er nogle gange også blevet rykket op på 8'eren. Vi har bolden meget, så det gavner mig. Jeg kan sætte mine ting op og være en masse på kuglen, hvilket er det, jeg er bedst til. En masse spilletid har selvfølgelig givet selvtillid og tro på tingene. Når man samtidig kommer ind på et hold, som har spillet sammen længe, og kender hinanden godt, så hjælper det også.
Holder fokus
Til sommer udløber lejekontrakten, men også kontrakten med Brøndby IF. Så hvad skal der ske for den unge midtbanemand? Selv holder han fokus på at gøre det godt i Hvidovre.
- Jeg har faktisk ikke snakket med dem (Brøndby, red.) om det. Vi snakkede lidt sammen i starten, da jeg blev udlejet, hvor de sagde at det var fedt at jeg gjorde det godt og var faldet godt til. Men der har egentlig ikke været så meget siden da. Jeg har holdt fokus på mit i Hvidovre og de har nok holdt fokus på deres med en ny cheftræner.
- Man skal aldrig udelukke noget, men når der ikke er kommet nogen kontrakt endnu, kan man også lægge to og to sammen og se, at det måske ikke er det, der skal ske. Men jeg vil da bestemt ikke udelukke Brøndby. Det ville være dumt. Jeg ville elske at spille på Brøndby Stadion.
- Der er et spring fra første division og til Superligaen, men jeg har gjort det fint. Langt hen ad vejen var det også en lige kamp i søndags, synes jeg.
- Jeg prøver egentlig at holde fokus på pre-season nu og at komme i god form. Leverer jeg, så skal det nok ende godt på den ene eller anden måde.
Andreas Pyndt står i denne sæson noteret for 17 kampe for Hvidovre med to mål og seks assists til følge.
Deltag i diskussionen
mp80 25. januar 2023
kewell
Betalende bruger
25. januar 2023
Han er utrolig dygtig på bolden, og jeg kan ikke se han mangler noget i forhold til de øvrige i truppen, tværtimod.
Jeg frygter dog for, om der er plads til ham, specielt efter vi nu er skiftet spillestil.
Der er virkeligt mange om buddet inde på de to centrale midtbane positioner fra sommer af.
Jeg ved at Wass spillede back senest, men jeg kan ikke tro at det er tanken på sigt.
Og så er den ene af de to centrale midtbanepositioner Wass'.
Så har vi Greve (som var fremragende mod Hvidovre), Bell, Rado (som nok sendes videre hvis det er muligt), Marinus og Nartey, foruden Pyndt.
Leger vi at Rado sælges, så er det 5 spillere der skal slås om de ene åbne plads, og sammen med Wass skal vi vel kun have 4-5 i alt.
Så vi skal ud i at sælge Rado og leje Marinus ud evt. før jeg kan se at der er plads.
Men selv her vil Wass og Greve (hvis han holder niveau) nok sætte sig tungt på positionerne og Bell skal også bruges, og Nartey synes jeg bestemt også skal have minutter. Så begynder det altså at knibe.
Jeg håber det kan løses.
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top gode
Top enige
25. januar 2023
---
Kristianbs 25. januar 2023