Foto: Kasper Pedersbæk ©
NYHED

Spilleranalyse: Rasmus Lauritsen - stærk duelspiller i bagkæden

 
Brøndby har præsenteret defensivspilleren Rasmus Lauritsen som ny mand på Vestegnen, hentet til fra kroatisk fodbold. Med ham får man en leder der går forrest på banen og ikke trækker sig fra en tackling. 3point.dk har kigget nærmere på den nye mand på Vestegnen - Rasmus Lauritsen, og bringer her en frisktappet analyse.

    • Kasper Pedersbæk
      30. januar 2023 - Klokken 10:05
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    30. januar 2023 - Klokken 10:05

Fodboldopvæksten fik den 186 cm høje Rasmus Lauritsen på heden hos FC Midtjylland, men det var over en udlejning til Skive og efterfølgende skifte til Vejle, at defensivspilleren fik hår på brystet og minutter i benene.

Det var ikke en udvikling i rekordfart, men hvor skridtene blev taget et efter et - og spilletiden blev vekslet fra første division til Superliga, hvorfra Lauritsen tog skridtet videre til IFK Norrköping og fast spilletid i den bedste svenske række.

I Sverige fortsatte udviklingen, hvilket i 2020 kastede et skifte af sig til den kroatiske storklub Dinamo Zagreb. Og igen fortsatte den stabile strøm af spilletid for Lauritsen, som - ligesom han kontinuerligt havde i sine hidtidige klubber - fortsatte som fast starter for kroaterne.

For Zagreb blev det til masser af spilletid i både ligaen samt ikke mindst i europæiske turneringer for Dinamo Zagreb. Kun en håndfuld gange i ligaen måtte han starte på bænken og entret kampene som indskifter gennem de tre sæsoner i Kroatien (4). Om end perioden hos Zagreb også har budt på ophold på bænken (13 kampe uden spilletid i ligaen) eller helt uden for kamptruppen (6 ligeledes i ligaen).

For de europæiske kampe med Dinamo Zagreb har det heddet 23 kampe i startopstillingen, 10 kampe på bænken (2 med indskiftninger) og 3 gange uden for kamptruppen.

Igennem tiden har Rasmus Lauritsen udviklet sig som leder, og er en dirigerende stopper der har øjnene for at sikre den defensive organisation.

IFK Norrköping spillede i Lauritsens første sæson primært med en trio i bagkæden, men skiftede så i 2020 til en flad firebackkæde. Fire i bagkæden har også været det taktiske udgangspunkt for Dinamo Zagreb - så det er en stopper med erfaring i at spille som en del af den stopperduo der kommer til Vestegnen, ligesåvel som han også sagtens kan agere i en trebackkæde.

No nonsens

Rasmus Lauritsen er en klog og forudseende stopper, som forsøger at læse spillet og positionere sig derefter. Han dropper gerne ned i bagrummet for at samle de bolde op som bliver forsøgt sendt dybt af modstanderne, hvis han kan se han ikke kan nå at gå på kroppen af sine modstandere.

Det er en no nonsens stopper som der bliver hentet til Vestegnen, en hardhitter som går til stålet, men som en sidste udvej, hvis ikke han altså allerede har læst situationen og placeret sig til at opsnappe modstandernes aflevering.

Defensivt får Brøndby en stopper, som er stærk når han er inde på kroppen af sine modspillere. Lauritsen er stærk i luften (med 63.3 % vundne hovedstødsdueller gennem hele sin karriere), hvor han qua sin fysiske ramme har et overtag og sjældent tillader modstanderne at komme til fadet, ligesom han også har formået at kapitalisere på hovedstødsstyrken offensivt i form af mål på dødbolde.

Lauritsen har en fornuftig acceleration og tilsvarende topfart, men han er ikke en eksplosiv sprinter, hvorfor han kan komme i problemer, hvis modstanderne har fart og Lauritsen ikke når ind på kroppen af ham.

Pålidelig på bolden

Lauritsen er ikke en spiller der i raids driver bolden frem ad banen, men en sikker pasningsspiller som smider få bolde (Kun en sæson under 90% træf på sine afleveringer siden tiden i første division for Vejle). Har igennem sin seniortid ligget relativt stabilt på omkring en tredjedel af sine afleveringer som værende fremadrettede. Det er ikke en pr natur spilskabende stopper Brøndby har hentet, men en spiller der i afleveringsspillet leverer det der skal til.

Med bolden for fødderne er Lauritsen pålidelig, stabil og rolig dækker hans boldhåndtering tilstrækkeligt. Han står noteret som naturligt højrebenet, men excellerer med lange præcise afleveringer med begge ben.

Det er stabilt, sikkert og med høj træfprocent i det korte spil - og forvent nogle gedigne sideskift når mulighederne byder sig. Lauritsen slår gerne den lange aflevering der bryder modstandernes organisation og tvinger dem til rokering og sideskift der åbner banen for Lauritsens hold.

Opsummering

Brøndby får med Rasmus Lauritsen en stopper med lederegenskaber, der er duelstærk i de fysiske dueller, hovedstødsstærk og forudseende - men også en stopper der forsøger at undgå de hurtige sprintdueller for ikke at blive sat til vægs.

Lauritsen er påpasselig og pålidelig i pasningsspillet, har et godt blik for de lange sideskift og er generelt en meget lille risiko i boldhåndteringen. Det er ikke et konstant flow af magi i afleveringsspillet, men et stabilt og sikkert produkt i det korte spil der ikke skaber unødvendige risici eller slår større brød op end han kan bage, og med en god fod i den lange del af afleveringsspillet.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Det er så fedt at vi får en, der er dygtig på både offensive og defensive dødbolde. Vi har lukket alt for mange mål ind på den konto, og har vel ikke scoret mere end en håndfuld mål på dødbolde i løbet af de sidste 3-4 sæsoner.
    4 enige · 1 god kommentar

  • Spændende!! Lad os håbe at ham og KT, kan få det til fungere.
    4 enige

  • svak
  • svak
    Betalende bruger
      30. januar 2023   

  • Tak Kasper!
    Spændende spiller.

---

  • Nu er sandheden jo den, at han var røget lidt ud i kulden, dernede i Zagreb. Og med al respekt for kroatisk fodbold, så er det et land med 4 mill indbyggere og selvom deres landshold er fantastisk, så er ligaen dernede altså ikke særlig god. Zagreb har spillet en del internationale kampe, men har ikke rigtig nogen konkurrence i ligaen, ud over Hajduk Split. Ante og Radosevic var også store profiler i den kroatiske liga. Måxø, var altså i periferien af den danske landshold, så en opgradering er måske at stramme den lidt.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Sunderland
    • Sunderland
      Top debattør
        30. januar 2023   

    • @batigol2 prøv at skriv dinamo Zagreb transfermarkt så bliver du klogere. Dinamo Zagreb har et klasse hold og de har gjort det godt i europæisk gruppespil. Du kan sammenligne dem med fc herhjemme blot langt langt bedre. Rasmus Lauritsen er en drømme signing, han er stærk på bolden og stærkt hovedsspil og så er han forudseende. Lidt vildt vi har kunnet få ham til klubben. Mener han vurderes til en markedsværdi på 4 mill euro. Velkommen Rasmus Lauritsen....
      1 enig · 2 god kommentar
     
    • Lasse P
    • Lasse P
      Betalende bruger
        30. januar 2023   

    • @batigol2 Det er rigtigt at vi ikke skal gå rundt og tro at det her er en total opgradering ift. f.eks. Maxsø. Det læser jeg sådan set heller ikke nogen proklamere? Det bliver påpeget at vi måske bliver forstærket på de offensive dødbolde, og der skal vel sandt at sige ikke så meget til at forstærke det. Så lad os håbe det forholder sig sådan:-)

      Jeg tror på at vi får en god forsvarsspiller, med gode lederegenskaber og en god fysisk/mental pakke. Amerikanere eller ej, så kan vi nok ikke nødvendigvis endnu gå ud og opgradere ift. Maxsø. Det er de andre tidligere indkøb vi skal overgå fremover tror jeg...
      2 god kommentar

  • Ikke sikkert vi kommer til at savne Maxsø overhovedet...
    1 god kommentar

  • Som man læser dette. Så minder han egentlig ret meget om Maxsø.. Hvert fald rent defensivt.

---

  • Minder han ikke om Per Nielsen?

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      30. januar 2023   

  • Man kan sige meget om Rasmus Lauritsen, men det er ikke landskampe, som han er blevet slidt af.
     
    • @Saesonkort late bloomer, plus der er et lille stykke op til Simon Kjær, AC, Joachim Andersen mv. Den hylde henter vi næppe fra.
      At Nicolai Boilesen de senere år til tider er blevet udtaget, som vel så er sammenlignings grundlaget, synes jeg ikke skal ligge ham til last. For det har sgu været bizart i sig selv…
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Saesonkort Det er vel næppe noget man kan bedømme ham på. Der er mange dygtige danske stoppere, som aldrig har fået landskampe.

  • Hoffer
  • Hoffer   30. januar 2023   

  • troede vi skulle til at have spillere fra øverste hylde og ikke fra zagreb, vi snakker om en spiller fra vejle..... hvad skal vi med ham, vi ligger 11 og skal betro vores forsvar til ham. det er sku en ommer, CV tror du skal se at finde dig et andet job, eller måske sker det helt ad sig selv
     
    • @Hoffer fra øverste hylde er du kuk kuk
      1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • Jeroe
    • Jeroe
      Betalende bruger
        30. januar 2023   

    • @Hoffer Det virker ikke som om at du ved så meget om hverken Rasmus eller Brøndby :-)
     
    • @Hoffer vent med at bedømme ham til du har set ham i vort forsvar, i den gule trøje.
      Ja vi ligger nr. 11, der er flere vi kan takke for det, bl.a. Maxsø, han var jo ikke ligefrem stabil i efteråret.
      Så skru lige ned for alt det negative vås.
      2 enige

    Se 1 flere kommentarer
     
    • DF
    • DF   30. januar 2023   

    • @Hoffer jeg er også mega skuffet. Var sikker på at Ac fra Barca var i hus... nogle gange er det bedre ikk at sige noget, når man faktisk ikk ved en skid om det ;)
      1 enig · 3 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • retrograde
    • retrograde
      Betalende bruger
        31. januar 2023   

    • @Hoffer
      Må indrømme at jeg nærmest bliver provokeret over dit syn på en spiller fra Vejle og hvilken hylde Dinamo Zagreb er på.
      Med den tilgang er der godt nok mange spillere vi skal styre uden om - hvor (og hvorfor) tror du de fleste starter med at spille fodbold?

      En 10 årig dreng der starter i FBK Balkan i udkanten af Malmö blev Sveriges (og en af verdens) bedste angribere.
      Nå ja, og når vi nu er ved den, så gælder det vel også 22-årige nordmænd, som eksempelvis er Bryne spiller - tror de fleste gerne ville have Erling Haaland på deres hold....
      1 enig · 1 god kommentar

---

  • Bliver spændende at se ham når han er spillet ind.
    Kan egentlig godt lide vi køber danske (evt. skandinaviske) spillere hjem, som vi forhåbentlig kan udvikle og få god gavn af, inden de skal videre. Lidt som Maxø, lige den sidste periode trukket fra, hvor han havde en formnedgang.
     
    • @PHegelund til info kom Maxø 1, 5 måned tidligere på banen end først antaget af lægerne. Han gjorde det fordi BIF manglede ham, men naturligvis var han ikke i topform.

      Han er en kæmpe kaptajn i BIFs nyere historie

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      31. januar 2023   

  • Da vi hentede Maxsø, kom han ikke fra en specielt stor hylde.
    Han blev en stor gevinst for os.
    Tror på at Rasmus Lauritsen nok skal blive et hit.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder