Stau jubler
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Staugaard: Holdet har vist klasse og indstillingen er stærk

 
Brøndby IF's U/19-hold er på mesterskabsjagt. Holdet har vist klasse og har en stærk indstilling, lyder det fra forsvarsspiller Emil Staugaard.

    • Stau jubler
    • Nanna Møller Karlsen
      25. juni 2020 - Klokken 13:16
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    25. juni 2020 - Klokken 13:16

Brøndby ligger med i toppen af U/19 Ligaen, hvor der er fire point op til førerholdet OB på førstepladsen. Brøndby ligger med 32 point á point med FC Nordsjælland, som ligger nummer to med nærmest identisk målscore. FCN har lukket ét mål mindre ind, men begge mandskaber har scoret 42.

Senest besejrede Brøndby netop FCN med en dramatisk 4-3-sejr. Læs alt om den kamp her. Det var en hård kamp, lyder det fra forsvarsspilleren Emil Staugaard, der selv udlignede til 3-3.

- Det var en meget hård kamp. Vi var trykket af et meget boldsikkert FCN-hold. De havde taget på kampen i størstedelen af de 90 minutter. Men vi kæmpede som hold og tog de tre point. Det var en fantastisk følelse at kunne give holdet en udligning i det 90. minut. Og de tre point var så vigtige som hold, især fordi vi efter OB-kampen følte at vi havde fortjent mere, siger midtstopperen til 3point.dk.

- Vi går 100 procent efter mesterskabet. Men vi tager en kamp ad gangen. Men holdet har vist stor klasse og jeg synes vores indstilling er rigtig stærk, fortæller han videre.

Staugaard spillede to stærke kampe mod OB og FCN og er for alvor ved at være tilbage i omdrejninger efter det brækkede ben, der holdt ham ude længe. 

- Jeg synes, jeg har vist gode takter, og jeg føler min selvtillid er høj. Men jeg ved, at man altid kan være bedre, så jeg gør alt for at få en masse træning og kamp, så jeg kan præstere endnu bedre.

- Jeg synes jeg og holdet har ramt et højt niveau, og jeg synes jeg har givet 110 procent i hver kamp. Jeg har kunnet mærke at jeg har udviklet mig meget gennem dette års sæson. Især med de træninger og kampe jeg har fået med førsteholdet.

Emil Staugaard er nemlig en af de spillere, der er kommet på U/20-kontrakt i Brøndby. Han får en pause fra U/19 Ligaen på søndag, hvor han afsoner karantæne efter er gult kort mod FCN.






Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
      25. juni 2020   

  • Vi kan umuligt holde et højt niveau, når der rasler 3 kasser ind!

  • mp80
  • mp80
    Betalende bruger
      26. juni 2020   

  • Flot kæmpet og godt at se der er tro på det til det sidste.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder