Foto: Michael Jakobsen ©
Steve Cooper: Vi er her for at vinde - det forventes i Brøndby
Der er ingen tvivl at spore hos Steve Cooper, når han i sin nytårshilsen på klubbens officielle hjemmeside sætter ord på ambitionsniveauet i Brøndby IF. For cheftræneren er der ikke plads til forbehold, når det kommer til kravene i klubben:
- Vi er her for at vinde. Som trænere, spillere og ansatte i en klub som Brøndby, forventes der intet andet, fastslår Cooper.
Han understreger samtidig, at de høje forventninger ikke er noget, spillerne frygter. Tværtimod er det et vilkår, man accepterer, når man repræsenterer Brøndby:
- Vores spillere er ikke bange for høje forventninger. Det er en del af det at spille i Brøndby, siger cheftræneren.
Ifølge Cooper er vinterpausen i sæsonen et vigtigt pejlemærke for udviklingen. Her bliver arbejdet evalueret på tværs af hele organisationen, med fokus på at løfte niveauet over tid:
- Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan forbedre alle dele af vores arbejde, og hver pause er en mulighed for at evaluere, forklarer han.
Cheftræneren lægger ikke skjul på, at hans første måneder i klubben både har budt på sejre og nederlag. Men netop den vekselvirkning er ifølge Cooper en del af processen med at opbygge et hold, der kan konkurrere stabilt i toppen:
- Vi har allerede oplevet mange fantastiske dage med sejre, men vi har også haft dage, hvor vi har mærket smerten ved nederlag. Det er en del af processen med at opbygge et succesfuldt hold og en vindende kultur, siger han.
Alligevel er retningen tydelig, lyder det fra cheftræneren.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi bevæger os i den rigtige retning, afslutter Cooper sin nytårshilsen.

Deltag i diskussionen
Joblar 18 dage siden
Brøndby85
Betalende bruger
18 dage siden
Og kan BS?
Sorteslyngel
Betalende bruger
18 dage siden
Studenterbrød 17 dage siden
Lad os håbe han får stor succes.
NewY 17 dage siden
Kepgar 17 dage siden
NewY 17 dage siden
Kepgar 17 dage siden
NewY 17 dage siden
Kepgar 16 dage siden
Jeg giver dig ret i at alle spiller på banden skal kæmpe stenhårdt og give alt hvad de har hver gang, gør de det er det også ok at tabe. Problemet er bare at det ikke er der du starter, hvis du har en ødelagt kultur og mentalitet i en gruppe. Her gør Cooper netop det som jeg syntes er rigtig, det der i mine øjne er Big club mentality, og det jeg roser ham for at italesætte. For han italesætter netop kulturen, og han forlanger mentale ændringer både for spiller og stab men også for alm. ansatte og han forlanger de ændringer både på banden men vigtigst af alt også ude for banden, både til træning og i hverdagen. Ville du bygge et vinder hold må du først ændre taber kulturen, og det starter i hverdagen og på træningsbanen, ikke på kampdagen.
Cooper har lokaliseret problemet, han har italesat problemet, og han forsøger at skaber rammerne for at gøre noget ved problemet, om han så lykkes med at ændre det er en helt anden ting.
---