Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Straffehelten Pentz: Stoler hundrede procent på Ankergren!

 
Patrick Pentz var ikke synderligt imponeret over de midtjyske gæster på Brøndby Stadion i dag. Til gengæld er han glad for sit hold og sin målmandstræner Casper Ankergren.

    • Nanna Møller Karlsen
      18. februar 2024 - Klokken 21:44
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    18. februar 2024 - Klokken 21:44

Østrigske Patrick Pentz fik en hovedrolle for Brøndby IF, da han søndag aften reddede et straffespark og leverede yderligere store redninger, da de blå/gule slog FC Midtjylland med 1-0 på trods af en tidlig udvisning til Henrik Heggheim.

Pentz var imponeret over Brøndbys indsats og mentalitet, men ikke imponeret over midtjyderne, som spillede det meste af kampen i overtal - men uden en plan, ifølge målmanden.

- Jeg ved, at vi er et hold med en stærk mentalitet. Igen i dag fik vi vist, at dette hold er outstanding, lød det fra Patrick Pentz i mixed zone efter kampen.

- I så også hvordan de spillede. Jeg synes ikke rigtig de havde en plan for, hvad de ville. De smed bare nogle indlæg ind i feltet og spillede på lange bolde. De havde ikke rigtig en god plan. Jeg synes, det bedste hold vandt i dag. 

- Det var første gang jeg spillede mod Midtjylland, men jeg har nu set alle hold, og jeg må sige, at jeg var ikke imponeret over dem. De er selvfølgelig kompetitive, men jeg har set bedre hold. 

Han blev efter kampen hyldet af Brøndbys fans, og det nød han. 

- Jeg bliver nødt til at sige, hvor fantastisk det er, at så mange fans kommer på stadion i det her lortevejr. Det er koldt, det regner og det blæser. Det er fantastisk, hvordan fansene støtter os. Det føles helt vildt!

Det reddede straffespark mod FCM var Pentz' anden strafferedning for Brøndby i indeværende sæson. Han sender ros til målmandstræner Casper Ankergren:

- Det er Ankers (Casper Ankergren, red.) indsats. Han analyserer modstanderne og deres angribere. Og så giver han mig en anbefaling på et straffespark. Jeg stoler hundrede procent på ham. Han har oplevet alt i fodbold. Jeg valgte det hjørne, som han sagde.

Patrick Pentz spiller i denne sæson i Brøndby på en lejeaftale. Han er udlejet fra tyske Bayer Leverkusen.

 

 

 

 

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Patron
  • Patron   18. februar 2024   

  • Pentz har en pisse fed attitude både på og uden for banen. Hvor mange - med rette - havde solet sig i egen succes, roser han både holdet og målmandstræner, det er sgu en ægte holdspiller! 4 more years!!
    7 enige · 3 god kommentar
     
    • @Patron Og fansene ;)
      Ja han roser jo faktisk alle pånær ham selv.

      Men er helt eng, hans attitude er fremragende, en rigtig hyggespiller, som elsker at spille mindgames. :)
      1 god kommentar

  • I dont understand danish :-)
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • @ThorStorgaard var jeg også flad af grin over.. Og intervieweren kunne heller ikke helt forstå, hvad det var han mente hahaha




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder