Foto: Teis Markfoged ©
Suzuki blev hattrick-helt i Brøndbys sejr over Silkeborg
Det gjaldt sidste runde i grundspillet i Superligaen, da Brøndby IF søndag aften fik besøg af Silkeborg IF. Der var kampstart klokken 17.00 og det var simultant med samtlige andre kampe i runden. En dejlig, old school vibe!
Cheftræner Jesper Sørensen havde i startopstillingen fundet plads til Noah Nartey, der fik sin første start. Det fik Mathias Greve til at glide ud på bænken. Sebastian Sebulonsen gled også ud på bænken for at gøre plads til Jordi Vanlerberghe, der gik ind som højre stopper, mens Sean Klaiber gik ud på højre wingback.
Silkeborg fik kampens første mulighed, da de slog en kontra efter et Brøndby-boldtab, men afslutningen strøg langt over mål. Der var mere snert over det et par minutter efter i den anden ende, da tilbagevendte Daniel Wass, der afsonede karantæne mod Viborg, begyndte at vise sit store spillemæssige repetoire. To angreb i træk lagde han klasseafleveringer til Klaiber, men begge gange løb det ud i sandet for hjemmeholdet.
Som halvlegen skred frem fik gæsterne ædt sig mere og mere ind i kampen. Det vil sige de kom mere og mere på bolden, men det var ikke fordi de hverken væltede sig i chancer eller optræk til det. Men Brøndby overgav lidt initiativ i denne periode.
Og Brøndby havde selv svært ved at få spillet til at flyde. Men så må man jo ty til noget andet. Klaiber forsøgte sig med en helflugter langt udefra, og den var lige ved at snyde Nicolai Larsen i Silkeborg-målet, som han måtte ud i fuld længde for at afvise.
På det efterfølgende hjørnespark kom Brøndby i front. Wass sparkede bolden ind over, hvor Suzuki, af alle mennesker, steg til vejrs og sendte bolden i en blød bue og i nettet ved fjerneste stolpe. Det udløste naturligvis kæmpestor jubel, men den betød nok lidt ekstra for Suzuki, hvis familie var på stadion til dagens kamp.
Brøndby fordoblede føringen inden pausen, da Vanlerberghe modtog bolden et par meter uden for feltet og hamrede til den med højreskøjten. Han fik et fantastisk træf på den og Larsen i målet var chanceløs, da bolden med høj, høj hastighed strøg i mål.
Brøndby gik derfor til pause med en føring på 2-0 uden at have ramt et spillemæssigt meget højt niveau.
Hjemmeholdet kom godt ud af starthullerne efter pausen. De blå/gule fik skabt flere gode muligheder og blandt andre Marko Divkovic og Wass måtte se sig pillet af Nicolai Larsen. Men så var den pludselig gal i den anden ende.
I pausen havde Silkeborg sendt Tonni Adamsen på banen, og det viste sig at være en god idé. Men det startede med at Thordarsson fik alt for meget plads at løbe på. Han fik faktisk en halv banelængde uden at blive presset, og så fandt han Adamsen inde centralt. Han vendte med bolden og sendte reduceringen i nettet.
Men Brøndby fandt et hurtigt modsvar frem og det modsvar var japansk. Silkeborg havde vældig svært ved at styre Suzuki og hans rappe fødder. Det var også tilfældet, da han modtog bolden fra Vallys og satte en hel Silkeborg-defensiv på numsen, inden han sparkede 3-1-målet ind.
Og Suzuki var slet ikke færdig. Han var her, der og alle vegne. Brøndby scorede til 4-1 efter et par flotte sekvenser. Først var det Vallys, der lagde en genial bold i dybden til Divkovic, der brugte sin fart og efterfølgende lagde et perfekt cutback i feltet, hvor Suzuki - naturligvis! - dukkede op og scorede.
Kampen var afgjort og Suzuki fik en udskiftning, hvor han fortjent fik stående klapsalver af Brøndby Stadion. Tribunerne blev også i rigtig godt humør, da Clement Bischoff erstattede Divkovic og kom ind til sine første minutter i Superligaen på Brøndby Stadion.
Oscar Schwartau kom også ind til tiltrængte minutter og han fik en stor chance, hvor han kunne have øget føringen, men efter et godt første træk, løb det ud i sandet og til hjørnespark i stedet.
Tiden på stadionuret rindede også ud, og det endte med en 4-1-sejr til Brøndby IF, der kan gå på landskampspause med en rigtig god fornemmelse og som endnu er ubesejret i 2024.

Deltag i diskussionen
1. Suzuki hattrick. Lad hans familie få gratis flybilletter og afgang til resten af vores kampe, sikke en kamp at ham WOW
2. Vallys var ikke bedst, men med i næsten alle mål, sikke en klasse han viser, på en mindre god dag. Så du med Hjulmand
3. Gåsehud da Gammelby blev klappet ind på banen, Danmarks bedste fans intet mindre, flot gestus, kan man andet end blive stolt over vores fans
4. Jordi hold kæft et mål, sådan stempler mand ind i Brøndby, Klasse
5. Klaiber være der hvor han er bedst HWB
6. Rasmus L fornuftig kamp i dag, så godt ud med sammenspillet med Rasmussen og jordi, vigtigt nu når Alves desværre er savnet
Negativt at nævne:
1. Ikke meget andet, end at FCK og FCM også vinder igen ØV. Men skal ikke tage den flotte sejr fra os
Vainio74
Betalende bruger
17. marts 2024
Ja ok, men svært at se negativt efter sådan en sejr :)
BIF! 17. marts 2024
Ved godt hvorfor jeg og vennerne klappede, af respekt for ham og hans person.
Ved ikke hvorfor du klappede, måske kan du forklare hvor du vil hen med det?
BIF! 17. marts 2024
Så er vi enige :)
Mr.D 17. marts 2024
Mr.D 17. marts 2024
---
olemartin.dk 17. marts 2024
Mr.D 17. marts 2024
dueraltjegtænkerpå 17. marts 2024
thuesan 17. marts 2024
Måske jeg er lidt høj på sejren, men hold nu kæft nogle dejlige drenge!
---
19Magic64 17. marts 2024
Er tæt på at sige dette er det bedste hold vi har haft i 15 år!
Det er i hvert fald en nydelse at se Brøndby, når vi spiller sådan her!!
-Brøndby til jeg dør..!
Sunderland
Top debattør
17. marts 2024
Vainio74
Betalende bruger
17. marts 2024
---
RedRegnskovene
Betalende bruger
17. marts 2024
Hvid Pentz havde været på størrelse med Peter Schmeichel havde Silkeborg ikke scoret. Så havde han da nappet deres mål.
Men fantastisk indsats af Y. Suzuki. Dog hjulpet af at have marginalerne med sig.
Kan vi ikke finde ud af at splejse til et hus til hans familie og hans gode ven som var på stadion?
DoctorEnigma 17. marts 2024
Hvis ikke det var for Suzukis 3 mål var Wass vel banens bedste både offensivt og defensivt. Det må være tydeligt for enhver når vi sammenligner de to seneste kampe med og uden Wass.
Stor ros til vores nye stopper Jordi, jeg noterede 2 driblinger på Silkeborg baglinje, han bliver fantastisk for vores offensiv og får Rasmussen til at ligne en defensiv og ordinær stopper!
19Magic64 17. marts 2024
Og Jordi med kampens detalje da han laver dribbling bag om støttebenet, kan blive en stor gevinst både defensivt og offensivt!
Divkovic spiller vel også sin bedste kamp længe..
Fuzzy 17. marts 2024
---
BigBang79 17. marts 2024