Foto: Simon Kammer ©
Thomas Berntsen om ny stilling: Jeg har levet mit liv i fodbold
Thomas Berntsen har erfaring fra norsk og svensk fodbold, hvor han bestred stillingen som sportsdirektør hos først Sarpsborg 08 og sidenhen AIK.
Nu byder fremtiden på ansvaret som head of recruitment i Brøndby, en stilling som Berntsen ikke ligger skjul på han er stolt over at tiltræde:
- Jeg er meget begejstret for at lande her. Brøndby IF er en stor klub med stolte traditioner og høje ambitioner, og det er en udfordring, jeg virkelig ser frem til. Jeg håber, at jeg kan bidrage og være med til at indfri de mål, vi har sammen fortalte han til klubbens hjemmeside.
Den nye head of recruitment fortæller også om et langt liv i fodbolden, og glæden ved at kunne føle fodbolden i Brøndby:
- Jeg har været en del af fodboldverdenen hele mit liv. Først som spiller og siden som træner og sportsdirektør, så jeg kender alt til dynamikkerne i fodbold, og Brøndby Stadion er et særligt sted. Kompakt, intenst og med en fantastisk atmosfære. Man kan virkelig mærke og dufte fodbolden her.
Berntsen er meget specifik om han længe har kigget mod Danmark, og så det som en mulighed for opleve fodboldkulturen:
- Det bliver også spændende at prøve kræfter med et nyt marked og en ny liga. Jeg har længe haft et godt øje til den danske liga, som både er intens og fysisk, men samtidig rummer et højt teknisk niveau. Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med arbejdet for klubben.
Thomas Berntsen tiltræder i stillingen som head of recruitment i Brøndby den 1. april.

Deltag i diskussionen
Kristianbs 1 måned(er) siden
vallystilambæk 1 måned(er) siden
Sikke en karriere i fodboldens verden ️