Mathias Kvistgaarden scorer
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

To Kvistgaarden-kasser ikke nok for Brøndby U/19

 
På trods af to scoringer af Mathias Kvistgaarden tabte Brøndby IF i U/19-Ligaen på udebane mod AGF. To selvmål gjorde det ikke nemmere for de blå/gule. Samtidig mod samme modstander tog Brøndby den sjette sejr af seks mulige i U/15-Ligaen.

    • Mathias Kvistgaarden scorer
    • Steen Sørensen
      19. oktober 2020 - Klokken 18:20
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    19. oktober 2020 - Klokken 18:20

U/19-holdet fra Brøndby Masterclass var lørdag taget en tur til Fredensvang i Smilets By for at møde AGF i U/19-Ligaen. Med to kasser for de blå/gule fra Vestegnen bragte Mathias Kvistgaarden sig i spidsen for topscorerlisten, men det var ikke nok til at sikre Brøndby point. Med to selvmål gjorde Brøndby det heller ikke nemmere for sig selv.

- Det var en hård kamp vi skulle ud til. Det vidste vi godt, og det ville ikke blive nemt. Vi får en uheldig start, da vi laver er selvmål efter få minutter, og ikke mere end ti minutter senere bryder de igennem os igen og laver målet til 2-0, siger den dobbelte Brøndby-målscorer til 3point.dk og fortsætter.

- Vi vidste, at det næste mål ville blive afgørende for kampen, så vi ville gøre alt for at komme på 2-1, men uheldigvis sker det samme, der skete i første halvleg, Vi kommer til at lave et selvmål, så den står 3-0. Derfra presser vi på for at se, om vi kan få hentet et point, men det lykkes ikke, selv om vi kommer tæt på. siger Kvistgaarden og afslører en vis disharmoni på holdet.

- Vi skal finde ud af, hvordan vi passer hinanden bedst. Hvis man kan sige det på en simpel måde, er vi i perioder 11 spillere, der ikke spiller samme stil og ikke kender til de ti andres stil. For mig er det jo altid det fedeste i verden at lave mål, både for Brøndby og for landsholdet, men i en kamp som den her er det svært at være tilfreds, Vi må videre og kigge frem mod næste kamp, slutter Brøndby-angriberen af.

Den næste kamp er på lørdag kl. 13:00, hvor Lyngby BK kommer på besøg. I skrivende stund er den kamp planlagt til afvikling på bane 12 i Brøndby.

Brøndbys startopstilling:

Tobias Juul

Mads Westergren - Magnus Ravn - Emil Staugaard - Hjalte Andersen

Laurids Brandt Andersen - Andreas Pyndt Andersen

Marinus Løvgren Larsen

Oliver Rytter - Mathias Kvistgaarden - Matin Saleh

Kampfakta:

AGF - Brøndby IF 3-2 (2-0)

03. minut: 1-0; Emil Staugaard (selvmål)

09. minut: 2-0; Frederik Ihler

46. minut: Solomon Opoku IND / Matin Saleh UD

47. minut: Gult kort til Thomas Kristensen (AGF)

65. minut: Louis Christoffersen IND / Oliver Rytter UD

68. minut: 3-0; Mads Westergren (selvmål)

72. minut: 3-1; Mathias Kvistgaarden

73. minut: Gult/rødt til Thomas Kristensen (AGF)

81. minut: Gult kort til Nikolaj Dahl Sauer (AGF)

86. minut: 3-2; Mathias Kvistgaarden

88. minut: Filip Andersen IND / Magnus Ravn UD

90. minut: Gult kort til Mathias Kvistgaarden (BIF)

90. minut: Gult kort til Asker Beck (AGF)

90. minut: Rødt kort til Emil Staugaard (BIF)

Samtidig med kampen i U/19-Ligaen mødtes de samme to klubber også i U/15-Ligaen på en af de andre baner i Fredensvang. Det var Brøndbys sjette ligakamp i sæsonen, og det blev til den sjette sejr. Efter en målløs første halvleg kom AGF i front på et straffe, men på scoringer af Oscar Schwartau, Waldemar Bjergfelt og igen Oscar Schwartau kunne Brøndby trække sig tilbage med 1-3 på tavlen.

Senere lørdag eftermiddag mødtes de samme to klubber også i U/17-Ligaen på AGF's fine anlæg i Fredensvang. Her kunne Brøndby tage en sikker sejr på 4-1 med hjem i bussen efter scoringer af Bertram Kvist, Mads Beyer, Benjamin Luka Kold og Solomon Opoku. Læs meget mere om den kamp her. Alle tre hold skal i kamp igen på lørdag, hvor Lyngby BK kommer til Vestegnen i de tre ligaer.

Stillingen i U/19-LigaenBrøndbys resultater og kampe

Stillingen i U/17-LigaenBrøndbys resultater og kampe

Stillingen i U/15-LigaenBrøndbys resultater og kampe





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Joblar
  • Joblar   19. october 2020   

  • Kvistgaarden må simpelhen snart være klar til yderligere indhop for SL holdet, manden bumper bare kasser ind på samlebånd.
    2 enige
     
    • @Joblar Ja, hellere ham end Hedlund. Hedlund virker totalt demotiveret, det er næsten bedrøveligt at se på.
      Han skulle virkelig have sparkede den ind til 0-1 i første halvleg, men hans slut produkt er jo nærmest ikke eksisterende.
      En Corlu og MK som indskifter, bør spille næste kamp. Uhre og Pablo kan slås om den anden plads.

    Se 4 flere kommentarer

  • Sinbad
  • Sinbad
    Betalende bruger
      20. october 2020   

  • Det bliver et spændende U17 hold der er til næste år.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder