Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Træningskamp: Superliga-reserverne slog U19 med 6-1

 
Der var intern træningskamp hos Brøndby IF i dag. Yousef Salech scorede fire mål i seniorernes 6-1 sejr.

    • Per Bang
      14. august 2023 - Klokken 20:09
  • Per Bang
  • Per Bang
    14. august 2023 - Klokken 20:09

Kl. 10 på Bane 1 i Brøndby spillede de blå-gules Superliga-reserver mod Masterclass U19. Kampen var sat til to gange 30 minutter. Solen skinnede, og banen var velbesøgt med bl.a. folk fra Masterclass’ trænerstab, agenter samt Jan Bech Andersen, Scott Krase og Scott McLachlan fra Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S’ bestyrelse.

 

Reservernes opstilling
Træner Martin Retov havde valgt følgende 11 spillere til formålet. Opstillingen matchede den 3-4-2-1 taktik, Superliga-holdet har praktiseret de seneste to kampe. Der blev ikke skiftet ud gennem kampen.

Jonathan Ægidius

Justin Che - Rasmus Wikström - Christian Cappis (C)

Sebastian Sebulonsen-  Marko Divković

Mateusz Kowalczyk-  Joe Bell

Håkon Evjen

Oscar Schwartau-  Yousef Salech

U19s opstilling
Den nytiltrådte U19-cheftræner, Menno van Dam valgte disse 11 spillere sat op i en 4-4-2 diamant.

Noah Sømmergaard

Waldemar Bjergfelt - Ludwig Vraa-Jensen - Tobias Landström - Malek Bakhit 

Philip Søndergaard

Mathias 'P' Jensen - Noah Nartey

Bertram Kvist

Jonathan Agyekum - Clement Bischoff
 

Benjamin Kold og August Carlsson blev skiftet ind i løbet af anden halvleg.

 

De unge styrede starten

Superliga-reservernes sammensatte mandskab startede ikke i synk. U19 spillerne, der begynder sæsonen på lørdag mod Silkeborg, var bedst i starten. De første 10 minutters tid var reserverne næsten ikke over midterlinjen. Denne første periode i kampen sluttede Bertram Kvist flot af ved at udplacere Jonathan Ægidius efter et fint opspil. Fortjent føring. Fra da af var de unges momentum dog slut. De næste 50 minutter af kampen var drenge mod mænd.

 

Salech åbner sit goal show

Kort tid efter kom udligningen. Yousef Salech modtog bolden fra venstre side, og en ikke så sikker afslutning gik i mål. Reserverne dominerede nu kampen. Agyekum og Bischoff blev lukket fuldstændig ned i angrebet af seniornes tre midtstoppere. Når Agyekum en sjældent gang fik bolden i fødderne, blev han lynhurtigt spist af en forudseende Rasmus Wikström. Haps.

 

Evjen, og kampens store oplevelse Kowalczyk, dominerede midtbanen, og selvom Sebulonsen og Divkovic ikke gjorde det store væsen af sig i kampen, var de konstant spilbare. Seniorerne var bare hurtigere og stærkere. Salech gjorde det til 2-1 og Evjen 3-1 før pausen. Sidste sæsons (med)topscorer i 1. Division havde oceaner af plads og tid foran mål. Det udnyttede han.

 

Introducing Kowalczyk

Mateusz Kowalczyk har været i Brøndby en uges tid. På træningsbanen har det lignet, at polakken lige har skulle lære cheftræner Jesper Sørensens øvelser og tilpasse sig tempoet. I dag var han i zonen. En ægte 8’er tonede frem. Boks-til-boks tempo og fight. Stædig og udholdenhed. Masser af gode defensive og offensive aktioner kampen igennem. Kowalczyk har sikkert noget vej til Superliga-niveau, men Mathias Greve - watch your back.

 

Philip Søndergaard er bare god

Efter pausen var U19-spillerne stadig presset i bund. Evjen scorede sit andet mål, inden Salech gjorde det til både 5-1 og 6-1. Sidste mål mindede meget om Ohi Omoijuanfos missede friløber søndag mod Lyngby på Brøndby Stadion. Salech smadrede den bare op i nettaget.

 

Mod slutningen af kampen dalede intensiteten fra reservernes side. Her så man, at den 16-årige forsvarer Philip Søndergaard er endda meget tæt på seniorniveau. Søndergaard spillede en ny plads som defensiv midt, og Menno van Dam fremhævede ham efter kampen. Søndergaard er helt fantastisk på bolden med en snu defensiv hjerne. Det fik Sebulonsen bl.a. at mærke, da den 16-årige uimponeret pillede bolden fra ham og satte en omstilling i gang.

 

I de døende minutter skulle U19 have lavet et mål eller to. Reserverne slappede af. Bl.a. Clement Bischoff lavede gode ting foran feltet, men to afbrændere og et blokeret skud resulterede i, at de unge ikke fik pyntet på resultatet. 

 

Med fire mål er det svært at se bort fra Yousef Salech som kampens spiller. Mateusz Kowalczyk var lige bagefter. 

 
 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • egil
  • egil
    Betalende bruger
      14. august 2023   

  • Så til alle dem der har råbt på at få u19 spillere i truppen og startopstillingen har fået svar på tiltale her :-)
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • @egil Der råbes på Schwartau og to profiler fra U18 (nu U19) landsholdet. Deres peers er i kamptrupperne i andre Superliga klubber. Når det er sagt, ville jeg da gerne have set især Nartey vise sig mere frem i sådan en kamp.
      5 enige · 3 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer
     
    • @egil Der er jo ingen der har råbt på hele u19, men enkelte spillere der får indhop, der er stor forskel..
      6 enige
     
    • @egil ,

      Der er blevet råbt på Masterclass spillere. Sådan lidt ligesom ham der scorede 4 mål....
      3 enige
     
    • @egil SL mandskabet har været i gang et pænt stykke tid nu, MC starter først med kampe fra på lørdag, med lidt mere skarphed kunne de godt have scoret 2-3 mål mere. Det er også klart, at det er enkelte store talenter, som bør få spilletid og ikke hele holdet.

  • Tak for referat.

    Lidt skuffende at der ikke var mere bid i U19 holdet, som vel burde kunne kompensere noget af den fysiske fordel ved at være bedre sammenspillet.

    Man må sige, at Salech gør hvad han kan i de træningskampe han får. Synes dog han endnu har til gode at falde ind i tempoet, når han er skiftet ind i Superligaen.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Salech må banke gevaldigt på til en start plads med Ohi's krise in mente. Måske ikke lige i Herning, men næste hjemmekamp måske?

    Dejligt at vores nye polak viste gode takter og at Evjen også markerede sig. Han var også uheldig ikke at få scoret imod Lyngby.

    Og ja, selvfølgelig er der forskel på U19 og seniorer, som der også bør være. Fin læring for de unge drenge.
    3 enige

---

  • Fedt med Salech!!
    Nogen der kan sige hvordan Divkovic spillede?
     
    • Per Bang
    • Per Bang
      Administrator
        14. august 2023   

    • @19Magic64
      Synes han var mærkelig anonym i forhold til kampen mod B.93 bl.a.

      Måske var han lidt træt fra i går. Det var også en lidt mærkelig kamp, med et meget markant overtag.
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Jeroe
  • Jeroe
    Betalende bruger
      14. august 2023   

  • Så starter vi da bare næste kamp med U19holdet de første 10 minutter. Så skal Salech ind. Og så kan Ohi få de sidste 10minutter af kampen. Han skal så prøve at stille sig i boksen denne gang.

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      14. august 2023   

  • Jeg elsker simpelthen dette format, som giver flere svar end spørgsmål og ikke mindst skaber arbejdsro og hieraki i truppen.
    1 god kommentar

---

  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      14. august 2023   

  • Hedlund var ikke med - så han har vel spillet den sidste kamp for os.
    Tak for alt til ham, denne hurtige og arbejdsomme kriger, som har været guld værd for Brøndby.
    5 enige · 1 god kommentar

  • BrianV
  • BrianV
    Betalende bruger
      14. august 2023   

  • Egentlig genialt med sådan en kamp. Seniorer mod de unge (MC). Det burde man planlægge i enhver opstart for fremtiden, for at teste U19 af.

    Godt med mål til Salech og Evjen. Nu skal det også manifestere sig på banen i suppen. Thumbs up til Kowalchzyk
    2 enige

  • Saxo
  • Saxo   14. august 2023   

  • Det giver ingen mening for nogen af holdene, hvorfor spiller man ikke med blandet hold, hvem vandt egentlig i dag.
     
    • Patron
    • Patron   14. august 2023   

    • @Saxo Det må du hjertens gerne uddybe..? Nu træner u19 og superligatruppen nærmest dagligt sammen ift indbyrdes forståelse, formationer og øvelser. Hvordan ville det give mening at blande holdene?

      1 enig
     
    • @Saxo De spiller hvert deres system!
      Og må da være en cool oplevelse for u19 at måle sig mod A-holdet, selvom det er reserverne..

---

  • Barca
  • Barca   15. august 2023   

  • Salech minder mig lidt om da Mikael Uhre ikke var fik meget spilletid på 1. holdet, men bankede mål ind i reserve kampene......

  • @barca eller det kan minde om da oke akpoveta bankede mål ind for reserverne men aldrig på 1.holdet




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder