Tristan Kweku Freiesleben
Foto: Privat ©
NYHED

U/16-landshold: Brøndby-trio med i to kampe mod Tyskland

 
Tristan Freiesleben fra Brøndby Masterclass startede inde i begge opgør, da det danske U/16-landshold spillede to kampe mod Tyskland. Klubkammeraterne Tobias Ekstrand og Anton Wepia fik en startplads i hver deres kamp.

    • Tristan Kweku Freiesleben
    • Steen Sørensen
      20. november 2025 - Klokken 05:46
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    20. november 2025 - Klokken 05:46

Tre Brøndby-spillere har netop været en tur i det sydspanske med det danske U/16-landshold, hvor programmet blandt andet bød på to venskabskampe mod Tyskland. Blot to spillere i den 20 mand store danske trupe startede inde i begge kampe, og den ene var Tristan Freiesleben fra Brøndby Masterclass.

I lørdags startede Freiesleben som venstre back og fik fuld tid, mens det tirsdag var som venstre kant i det danske angreb. Lørdag startede endvidere Tobias Ekstrand inde i som højre kantangriber og fik 80 minutter.

Da Ekstrand gik ud, kom Anton Wepia ind, men dog ikke som direkte afløser for klubkammeraten fra Vestegnen. Modsat startede Anton Wepia inde tirsdag, mens Ekstrand tog plads på bænken.

I skrivende stund har DBU desværre endnu ikke opdateret deres hjemmeside med kampfakta fra tirsdag, mens det tyske forbund, DFB, indtil videre kun har de tyske indskiftninger med. Det vil dog være typisk, hvis Tobias Ekstrand kom på banen i løbet af kampen.

Lørdagens kamp endte 1-1, hvorpå danskerne vandt den efterfølgende straffesparkskonkurrence med 5-3. I den ordinære tid scorede Albert Frederiksen fra Vejle Boldklub allerede i 2. minut, mens FC Bayerns Vedad Turbic udlignede i 48. minut.

Tirsdag blev det til et nederlag på 3-0. Marko Soldic fra 1. FC Nürnberg åbnede ballet i 39. minut, mens FC Bayerns Bastian Assomo fordoblede føringen efter en lille times spil. Endelig scorede Eymen Yusuf Demir fra Hannover 96 med et kvarter tilbage.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder