Foto: Privat ©
U/16-landshold: Tre Masterclass-scoringer i to kampe mod Italien
Tristan Freiesleben (billedet), Anton Wepia Christiansen, Isak Vogt Mathiesen og Tobias Ekstrand fra Brøndby IF og Brøndby Masterclass har i denne uge været en tur i det nordvestlige Italien med det danske U/16-landshold.
Tre af de fire kom på scoringstavlen med et mål hver i to kampe mod Italien, som endte henholdsvis 4-4 tirsdag i Viareggio og med en dansk sejr på 1-2 fredag i Pisa.
Tristan Freiesleben bragte tirsdag Danmark i front med 0-1 allerede i femte minut på et hovedstød efter hjørne, mens Tobias Ekstrand med et hårdt skud op under overliggeren fem minutter efter pausen scorede til 3-4.
Kampen endte som nævnt 4-4, og de øvrige danske mål blev sat ind af FCK's Louie Vinther Heriba og Johan Friis Mortensen fra AGF. De to målscorere fra Vestegnen startede begge inde sammen med Isak Vogt Mathiesen, mens Anton Wepia Christiansen blev skiftet ind i 85. minut.
Fredag startede sidsnævnte inde som eneste Brøndby-spiller, og han scorede det vigtige andet mål i den danske sejr på 1-2. I 37. minut modtog Wepia bolden i feltet, trak forbi en modstander og scorede sikkert. Inden da havde AGF's Tristan Thomsen scoret opgørets første mål.
Hverken DBU eller det italienske forbund FIGC har i skrivende stund offentliggjort nogen kampdata fra fredagens kamp, så det står hen i det uvisse, om der kom flere Brøndby-spillere i aktion, man alt taler for, at de øvrige tre blev skiftet ind undervejs.

Deltag i diskussionen
Kepgar 22 dage siden
jeffchr 22 dage siden
Nej, har været afsted til næsten alle fodboldture siden U 13 så denne gang sprang jeg over.
Det var dog en stolt far der fik sin søn hjem fra Italien.
Han scorede sit første landsholdsmål og spillede vist fint i hele kampen.
Nu må vi se hvordan resten af sæsonen går for U 17.
Hilsen os fra Næstved