Foto: Simon Kammer ©
NYHED

U/16-landshold: Turneringssejr og Ekstrand-scoring

 
Masterclass-debut og -scoring på det danske U/16-landshold samt en flot turneringssejr mod England, Frankrig og Spanien.

    • Steen Sørensen
      27. februar 2026 - Klokken 16:38
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    27. februar 2026 - Klokken 16:38

I den forløbne uges tid har fire talenter fra Brøndby Masterclass vært på tur til Tyrkiet med det danske U/16-landshold. På menuen stod en UEFA Development Tournament med stærke modstandere som England, Frankrig og Spanien.

Udover en samlet sejr i turneringen og godt med spilletid til alle fire Brøndby-spillere bød kampene på landskampdebut til Isak Vogt Mathiesen samt en scoring mod England ved Tobias Baden Ekstrand (billedet).

I lørdags lagde Danmark ud med en sejt på 2-1 over England, hvor Tobias Baden Ekstrand øgede til 2-0 efter en times spil. FCK's Tristan Christensen havde bragt Danamrk i front kort før pausen, mens Joshue Abe fra Liverpool reducerede i 86. minut.

Ekstrand startede inde og fik 72 minutter. Tristan Freiesleben startede også inde og fik 78 minutter, mens Anton Wepia Chrsitiansen blev skiftet ind i 72 minut. Isak Vogt Mathiesen kom denne gang ikke på banen.

Til gengæld startede Mathiesen inde mandag mod Frankrig og fik dermed debut som dansk landsholdsspiller. Med fra start var ligeledes Freiesleben og Wepia. Førstnævnte fik første halvleg, mens de øvrige to fik 65 minutter, hvor Tobias Baden Ekstrand blev skiftet ind.

Kampen mod Frankrig endte 1-1, og Johan Friis Mortensen fra AGF stod for den danske scoring. Derpå vandt Danmark 7-6 i den efterfølgende straffesparkskonkurrence, men desværre har det ikke været muligt at opstøve navnene på de danske skytter.

Den sidste kamp torsdag mod Spanien skulle også afgøres fra 11 meterpletten efter et målløst opgør. Danmark vandt 5-4 efter otte spark til hvert hold. Blandt de danske målskytter var Tobias Baden Ekstrand og Anton Wepia Chrsitiansen.

Ekstrand fik fuld spilletid mod Spanien, mens Wepia blev skiftet ind i 78. minut. Otte minutter tidligere var Brøndbys anden starter Tristand Freiesleben blevet skiftet ud samtidig med, at Isak Vogt Mathiesen blev sendt på banen.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder