Benjamin Kold
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/17: Brøndby buldrer videre med 7-1-sejr i Haderslev

 
Brøndby IF U/17 buldrer videre. Denne lørdag blev det til en 7-1-sejr over SønderjyskE.

    • Benjamin Kold
    • Nanna Møller Karlsen
      25. september 2021 - Klokken 23:20
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    25. september 2021 - Klokken 23:20

Brøndby IF U/17 skulle lørdag eftermiddag forsøge at bygge videre på en god sæsonstart, da de på udebane mødte SønderjyskE. Cheftræner Sune Lærkedahl Jensen stillede med følgende 11 fra start:

Noah Emil Sømmergaard
Matteo Grosso - Lauge Gülstorff Pedersen - Ludwig Vraa-Jensen - Kean Tran
Mikkel Durlev
Noah Nartey - Mathias Jensen
Mads Beyer
Benjamin Kold - Oscar Schwartau

Gæsterne i gul og blå fulgte op på den gode sæsonstart med manér. Fra kampens start tog de initiativet og de slap det aldrig igen. Benjamin Kold var atter blandt Brøndbys-målscorere og han fortæller således om præstationen:

- Vi havde kontrol over kampen fra start af, vi var rolige på bolden og vandt størstedelen af vores dueller. Vi formåede at lave mange gode kombinationer og vi fik lavet en masse mål. Det var en rigtig god holdpræstation, siger han.

Kold scorede to gange i kampen og glæder sig over en personligt god start på sæsonen. Han har indtil nu scoret fire mål. Det kommer oven på en sæson, hvor det ikke blev til ret meget spilletid for angriberen.

- På mit første mål fik Schwartau bolden centralt i banen og jeg lavede et dybdeløb mellem de to store midtstoppere, fik den igen og driblede rundt om målmanden og sparkede den i netmasterne. Ved mit andet mål fik Kean Tran bolden ude i højre side, driblede ind og lagde bolden i dybden, hvor jeg gentager min aktion som på det første mål: Rundt om målmanden og trillede den ind over målstregen.

- Jeg føler, jeg er kommet rigtig godt fra start i denne her sæson. Jeg har været sulten efter en masse minutter og en masse mål efter et svært første år på U/17, så jeg har grebet chancen og har gjort det rigtig godt og forventer at det fortsætter på denne her måde.

Tran, der lagde op til det ene af Kolds mål, leverede yderligere to assists i kampen. Det kan også nævnes, at Kold ikke var kampens eneste dobbelte målscorer. Også Mads Beyer nettede to gange.

Brøndby IF U/17 topper med sejren U/17 Ligaen med 12 point efter de første fire kampe og en målscore på 23-3. De har endda en kamp i hånden i forhold til de øvrige tophold. Se stillingen i U/17 Ligaen HER.

KAMPEN I TAL:

SønderjyskE U/17 - Brøndby IF U/17, 1-7 (1-3)

20. minut: 0-1; Mads Beyer
23. minut: 0-2; Mads Beyer
33. minut: 0-3; Benjamin Kold
42. minut: 1-3; Gustav Drest Wagner
51. minut: 1-4; Oscar Schwartau
54. minut: 1-5; Benjamin Kold
60. minut: Mads Beyer UD / August Harritsø IND
60. minut: Oscar Schwartau UD / Adam Claridge Jensen IND
66. minut: Lauge Gülstorff Pedersen UD / Waldemar Bjergfelt IND
66. minut: Benjamin Kold UD / Patrick Allentoft IND
76. minut: 1-6; Mikkel Durlev
77. minut: 1-7; Patrick Allentoft





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • danjjel
  • danjjel   25. september 2021   

  • Enten spillede benjamin kold både en kamp for u17 og u19 denne lørdag. Ellers har vi 2 der hedder det samme? Medmindre det selvfølgelig er en taste fejl ;)
     
    • @danjjel
     
    • @danjjel Der findes 3 fodboldspillere i verden med navnet Kold, vi har 2 af dem ;)

    Se 2 flere kommentarer

  • Der er to med efternavnet Kold.
    Kold på u19 er en playmaker type - Kold på u17 er angriber.
    1 god kommentar

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      26. september 2021   

  • Nu skal Mads Beyer til at skrive under på en ny kontrakt, hvis han skal have mere spilletid. Det går ikke, at han smutter transferfri til Italien efter et år med tanket spilletid. Vi har 30 spillere i U17-truppen.
    2 enige
     
    • Joblar
    • Joblar   26. september 2021   

    • @Saesonkort Jeg mener at have hørt i en podcast at Nanna spurgte CV omkring Mads Beyer, svaret fra CV syntes jeg desværre ikke entydigt lagde op til at vi kunne få Beyer på kontrakt, hvilket ville være en skam.

    Se 2 flere kommentarer

  • Mon ikke vi burde få deres træner til, at hjælpe med i superliga truppen?





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021