Foto: Bertram ©
NYHED

U/17: Brøndby fortsatte god stime med overbevisende sejr

 
Brøndby IF U/17 hentede lørdag sin fjerde sejr på stribe, da Esbjerg fB blev besejret med 4-0 på udebane.

    • Nanna Møller Karlsen
      30. november 2025 - Klokken 23:20
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    30. november 2025 - Klokken 23:20

Lørdag eftermiddag kunne Brøndby IF U/17 hente sin fjerde sejr i træk i ligaen. På udebane ventede Esbjerg fB og cheftræner Mikkel Randeris sendte følgende hold i aktion fra start:

Elias Medina (2009)
Julius Sonnenborg (2009) - Willads Tuxen (2009) - Tristan Freiesleben (2010) - Mathias Schou (2009)
Jonas Gretlund (2009) - Caleb Sweeney (2009)
Elias Broberg (2009)
Isak Vogt Mathiesen (2010) - Tobias Baden Ekstrand (2010) - Philip Dewachter (2009)

Bænken: Hector Marley (2010), Anton Wepia Christiansen (2010), Alfred Sækmose Lykkegaard (2010), Michael Granberg (2010) og Lucas Kirk Laursen (2010)

Brøndby IF spillede på vestkysten en fin kamp, som afrundede en god periode og blev til fire sejre i træk. Første halvleg var lidt rodet og startede åbent, men det passede de blå/gule fint, og Brøndby kom tidligt foran 2-0 på mål af Isak Vogt Mathiesen og Tobias Baden Ekstrand efter henholdsvis 10 og 14 minutter.

- Esbjerg overraskede os lidt med en mere offensiv gameplan end forventet - blandt andet med højt mand-mand pres. Det skabte et kaotisk kampbillede. Noget vi normalt har det godt med, og sådan startede kampen også, fortæller Brøndbys U/17-cheftræner Mikkel Randeris.

- Esbjerg havde en god periode efter målene, hvor vi ikke var tilfredse med intensiteten uden bold, og hvor vi sjuskede for meget med bolden. I den periode havde vi hverken kontrol på spillet eller blev farlige. Men vi sluttede halvlegen i kontrol med bolden på deres halvdel.

I anden halvleg leverede Brøndby et flot stykke arbejde og på mål af Elias Broberg og Tobias Ekstrand blev det også henholdsvis 3-0 og 4-0.

- I pausen var drengene afklarede og rolige, men også ambitiøse i forhold til at vi kunne dominere mere med bolden og skabe flere store chancer, blandt andet med bevægelser fra de forreste, for at trække deres mand-mand pres ud af struktur.

- Vi startede anden halvleg forrygende og scorede to flotte mål. Efterfølgende var vi i kontrol og meget tilfredse med, at hele holdet bidrog til kollektivt pres og forsvarsspil, så vi holdt nullet, selvom Esbjerg bed fra sig med et ungt hold, der spillede modigt med og uden bold, slutter Randeris.

Brøndby IF U/17 har ikke flere ligakampe i kalenderåret og indtager femtepladsen i U/17 Ligaen. Dog har Brøndby spillet henholdsvis to og tre kampe færre end alle de hold, som ligger over dem i tabellen.

KAMPEN I TAL:

Esbjerg fB U/17 - Brøndby IF U/17, 0-4 (0-2)

10. minut: 0-1; Isak Vogt Mathiesen
14. minut: 0-2; Tobias Baden Ekstrand
46. minut: Philip Dewachter UD / Anton Wepia Christiansen IND
52. minut: 0-3; Elias Broberg
60. minut: Isak Vogt Mathiesen UD / Michael Granberg IND
62. minut: 0-4; Tobias Baden Ekstrand
72. minut: Willads Tuxen UD / Hector Marley IND
72. minut: Elias Broberg UD / Alfred Sækmose Lykkegaard IND
85. minut: Gult kort til Markus Fugleberg Hegner





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
      30. november 2025   

  • Tobias Baden Ekstrand bliver da bare ved og ved.
    1 enig
     
    • nannasoph
    • nannasoph
      Administrator
        30. november 2025   

    • @LJS Brøndby Masterclass er dygtige til at producere angribere!
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder