Foto: Teis Markfoged ©
U/17: Brøndby IF vandt topbrag mod FC Nordsjælland
Onsdag aften tog Brøndby IF imod FC Nordsjælland i et ægte topbrag i U/17-Ligaen. De blå/gule fra Vestegnen skulle rette op på nederlaget til FC Midtjylland i seneste kamp, og til den opgave havde Brøndby-træner Sune Jensen valgt disse 11 fra kampens start:
Malthe Schou
Kean Tran - Erem Özkul - Ludwig Vraa-Jensen (A) - Matteo Grosso
Mikkel Durlev
Noah Nartey - Adam Claridge Jensen
Oscar Schwartau - Mads Beyer - Benjamin Kold
Gæsterne fra Farum lagde aggressivt fra land og fik allerede i første minut presset hjemmeholdet i bund. Brøndby fik dog hurtigt redet stormen af og tilkæmpet sig et overtag i opgøret, hvor det meste spil det første kvarter foregik på FCN's banehalvdel.
I det næste kvarter var det nordsjællænderne, der havde initiativet, hvor FCN's Mounir Jamal Secka var tæt på at score efter en yderst sjælden fejlaflevering fra Brøndby-anfører Ludwig Vraa. Vraa var ellers sikkerheden selv i det blå/gule forsvar og spillede med stor selvtillid.
Midtvejs i første halvleg vendte Brøndby-træner Sune Jensen rundt på midtbanetrekanten, så Adam Claridge Jensen gik ned som 6'er sammen med Mikkel Durlev, mens Noah Nartey fik en mere offensiv rolle som 10'er.
Det fik i første omgang neutraliseret FCN's overtag, og indtil pausen var det en lige affære i en kamp, som blev spillet med stor intensitet og i et højt tempo. Kampen levede i høj grad op til prædikatet topopør. Efter pausen fik rokeringen afgørende betydning.
Inden da fik gæsterne imidlertid bragt sig foran kort før pausen på et angreb, som umiddelbart virkede ufarligt. Brøndby fik imidlertid ikke dækket tæt nok op på et præcist indlæg fra gæsternes højre side, og så kunne en fri Conrad Harder Weibel Schandorff score til 0-1.
Brøndby kom rigtig godt ud til anden halvleg, og allerede i andet minut fik de blå/gule bragt balance i målregnskabet. Mikkel Durlev erobrede bolden midt på banen, drev den fremad og afleverede videre til Noah Nartey, der vendte godt rundt og stak bolden i dybden til Oscar Schwartau, som fra højre hjørne af det lille felt hamrede bolden op i nettaget.
I det hele taget leverede Brøndby-offensiven en forrygende første halvdel af anden halvleg med Noah Nartey og Oscar Schwartau i spidsen, hvilket kastede yderligere to scoringer af sig. Målscorer Schwartau var med i begge de mål.
Først modtog Nartey bolden midt på FCN's banehalvdel, satte straks fart på frem mod feltet og sendte bolden ud til Schwartau i højre side, som med et flot indlæg fandt en fri Mads Beyer ved fjerneste stolpe. Beyer svigtede ikke, men sendte bolden sikkert i nettet.
Dernæst fandt Schwartau med endnu et indlæg fra højre en fri Benjamin Kold foran mål. Kold afluttede resolut, men FCN-keeper Lucas Martin reddede flot. Riposten røg imidlertid lige ud til Mads Beyer, som nemt kunne score sit andet mål onsdag aften.
Herefter fulgte en række indskiftninger, hvilket brød rytmen i Brøndbys spil en smule samtidig med, at FC Nordsjælland trykkede ekstra på offensivt i forsøget på at hente den blå/gule føring på to mål. Det gav bonus i det 83. minut.
Efter et længere FCN-pres landede bolden lidt tilfældigt foran målscoreren til 0-1, Conrad Harder Weibel Schandorff, som fra kanten af straffesparksfeltet flot halvflugtede den utageligt ind i nettet bag Malthe Schou.
Den fornyede spænding i opgøret varede imidlertid blot fire minutter. Endnu en gang tvang Brøndbys Benjamin Kold målmanden til en ripost efter en god afslutning, og denne gang røg bolden ud til den indskiftede angriber August Harritsø, som lukkede kampen med målet til 4-2.
Det mål tog pusten fra gæsterne, og kampen fadede ud. En kamp, som var en flot reklame for U/17-Ligaen med to hold, der gav hinanden kamp til stregen med hurtigt og offensivt spil samt en god intensitet. En fornøjelse for tilskuerne ved bane 9 i Brøndby.
KAMPEN I TAL:
Brøndby IF - FC Nordsjælland 4-2 (0-1)
39. minut: 0-1; Conrad Harder Weibel Schandorff
47. minut: 1-1; Oscar Schwartau
54. minut: 2-1; Mads Beyer
65. minut: Mathias Jensen IND / Noah Nartey UD
67. minut: 3-1; Mads Beyer
72. minut: August Harritsø IND / Oscar Schwartau UD
77. minut: Saman Jalaei IND / Mads Beyer UD
77. minut: 3-1; Lukas Larsen IND / Matteo Grosso UD
83. minut: 3-2; Conrad Harder Weibel Schandorff
87. minut: 4-2; August Harritsø
Deltag i diskussionen
Mojoburger 11. november 2021
Philip
Top gode
Top enige
11. november 2021
Broder Salsa
Betalende bruger
11. november 2021
Håber inderligt man får forlænget med ham. Men jeg har mine bekymringer.
Philip
Top gode
Top enige
11. november 2021
Beyer valgte Brøndby sidst hvor der også var mange bejlere, så mon ikke han vælger os igen? Ellers tror jeg CV havde solgt ham.
Klipklapperen
Betalende bruger
11. november 2021
Det er pisse ærgerligt, men okay, hvad der kommer let går let.
Philip
Top gode
Top enige
11. november 2021
K-man 11. november 2021
Philip
Top gode
Top enige
11. november 2021
K-man 11. november 2021
Fint nok at hente ham, men lad ham spille reserveholdskampe (hvorfor spiller vi i øvrigt ingen af disse længere) eller lej ham ud.
Divkovic og Hedlund minder om hinanden, Salec og pavlovic lige så.
Så tror det pga vis Uhre løb ind i en længere skade, eller tilbudet kom, at man ikke har lejet ham ud.
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
11. november 2021
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
11. november 2021
K-man 11. november 2021
Dermed ikke sagt at de ikke kan udvikle sig til ok spillere, men jeg tror i langt højere grad de har brug for at spille kampe på så højt niveau som muligt. Og kan det lade sig gøre i 1. div, er det bedre end u/19 ligaen.
Hvis de som 19/20 årige ikke er i stand til at være gode i 1. div, tror jeg at vi i 9/10 tilfældet vil se at de bare generelt ikke har niveauet.
Og hvis der er stor chance for at de aldrig vil slå igennem synes jeg vi mister mere ved at tage spilletid fra de u19/u17 spillere, der i stedet kunne få spilletid på u19 holdet
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
11. november 2021
K-man 11. november 2021
Desuden har det specifikt betydet at topscoreren på u17 sidste år, Oscar Sejrup, der nu er første års u19 stort set ingen spilletid får.
Jeg tror ikke på denne model, men lad os se hvornår der slår en tidligere u20 spiller igennem på førsteholdet efter at have spillet fast med u19. Indtil videre har vi vel haft:
Jacob Rasmussen
Emil Staugaard
Andreas Pyndt
Jagvir Singh
Jonatan Ægidius
Yousuf Salech
Mathias Kvistgården
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
11. november 2021
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
11. november 2021
Philip
Top gode
Top enige
11. november 2021
Philip
Top gode
Top enige
11. november 2021
Men det er nok afhængig af øjnene der ser.
Det optimale er vel at sætte en spiller en der ligner den skadede i spillestil, end at skulle ændre formation.
Men var nu bare et lille imdspark til hvad der også kunne være en mulig årsag, til han ikke er blevet lejet ud.
Pyndt forstår jeg til gengæld ikke hvad planen har været, siden han ikke er lejet ud.
Broder Salsa
Betalende bruger
11. november 2021
Kvaliteten dalede en anelse da Beyer og Nartey gik ud. Men når de er på banen, og med de offensive raketter der er på holdet, så er det en sand fornøjelse at følge med i.
Kean Tran på venstre back var i øvrigt også en fornøjelse at se på. Banens mindste, men en pain in the ass for modstanderen.
K-man 11. november 2021
Kan du uddybe hvilken type Schwartau er (hvis du har set). Har tidligere læst at han er en god afslutter, men hvordan er han ellers. Er han hurtigt, fysisk, teknisk?