U17
Foto: Steen Morfar Sørensen ©
NYHED

U/17: Brøndby smadrede OB med 7-1

 
Brøndby IF's U/17-hold slog lørdag eftermiddag OB med hele 7-1 på udebane i de blå/gules første kamp i sæsonen.

    • U17
    • Nanna Møller Karlsen
      23. august 2020 - Klokken 14:12
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    23. august 2020 - Klokken 14:12

Brøndby IF's U/17-hold spillede lørdag eftermiddag deres første ligakamp i den nye sæson efter de fik sæsonstarten udskudt en uge. Men det gjorde ikke Brøndby-spillerne ufokuserede - snarere tværtimod. Men det kommer vi tilbage til.

Cheftræner Sune Lærkedahl Jensen havde valgt følgende 11 fra start i udekampen mod OB:

Malthe Schou

Hjalte Andersen - Mikkel Durlev - Max Juhl - August Harritsø

Benjamin Luka Kold - Mads Beyer Pasternak - Bertram Kvist

Solomon Opoku - Patrick Allentoft - Oscar Sejrup

Lad det være sagt med det samme: Der var ikke megen spænding om resultatet. Brøndby bragte sig foran efter et lille kvarters spil og så sig ikke tilbage. Stillingen var 3-0 ved pausen til de blå/gule, men det fik dem ikke til at tage foden af gassen efter pausen.

Faktisk fortsatte de bare med at køre på og kom på hele 7-0, inden hjemmeholdet fik reduceret på et straffespark få minutter før tid. 

- Vi kom virkelig godt fra start. Vi pressede OB højt på banen og var virkelig aggressive. OB kunne slet ikke komme i gang med deres spil og det udnyttede vi, fortæller Mads Beyer Pasternak, der debuterede for Brøndby IF i kampen efter sommerens skifte fra Lyngby.

- Inden anden halvleg havde vi talt om, at nu skulle vi gøre arbejdet færdigt, og heldigvis scorede vi forholdsvis hurtigt til både 4-0, 5-0 og 6-0. Så var kampen afgjort. Vi spillede en rigtig flot kamp, stod godt i forsvaret, som holdt OB nede på meget få chancer. Så det var en virkelig god start på sæsonen.

Mads Beyer Pasternak leverede assisten til 1-0-målet og scorede målet til 3-0 på en ripost. Debutanten scorede sit andet mål i kampen, da han gjorde det til 4-0 på en halvflugter efter et hjørnespark. Han leverede endnu en assist på 6-0-målet.

- Man kan altid gøre det bedre, men selvfølgelig var det en helt fantastisk debut og det var virkelig fedt at få scoret sit første mål for Brøndby, lyder det fra midtbanespilleren.

KAMPEN I TAL:
OB U/17 - Brøndby IF U/17, 1-7 (0-3)

13. minut: 0-1; Oscar Sejrup
19. minut: 0-2; Solomon Opoku
34. minut: 0-3; Mads Beyer Pasternak
49. minut: 0-4; Mads Beyer Pasternak
54. minut: August Harritsø UD / Malek Bakhit IND
55. minut: 0-5; Oscar Sejrup
57. minut: 0-6; Patrick Allentoft
58. minut: Solomon Opoku UD / August Carlsson IND
65. minut: 0-7; August Carlsson
66. minut: Max Juhl UD / Benjamin Kold IND
88. minut: 1-7; Oliver Roche (str.)





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
      23. august 2020   

  • Det var noget af en overraskelse! Jeg tror, at jeg tager ud og ser de knægte næste gang de spiller hjemme.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Mogens
    • Mogens   23. august 2020   

    • @Saesonkort Så er vi to Har også tænkt mig at følge u19 i denne sæson.

  • Har set dem spille flere gange de gør det godt og er hurtige især deres kanter og Malik, han er speedy gornzales på den kant :)
    1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





BRØNDBY IF DANSKE MESTRE 2020/2021