Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/17: Brøndby tabte 6-1 i Horsens

 
Brøndby IF U/17 tabte lørdag eftermiddag stort i Horsens på en dårlig dag.

    • Nanna Møller Karlsen
      2. maj 2022 - Klokken 14:04
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    2. maj 2022 - Klokken 14:04

Brøndbys U/17-hold var lørdag eftermiddag en tur i Horsens. Cheftræner Patrick Harboe stillede med følgende hold fra start:

Nicolaj Kristensen
Kean Tran - Ludwig Vraa-Jensen - Erem Øzkul - Lukas Larsen
Mikkel Durlev
Adam Claridge Jensen - Noah Nartey
Jonathan Agyekum - Clement Bischoff - August Harritsø

Det endte med at blive en mareridtsagtig dag på kontoret for det talentfulde Brøndby-hold, som blev sendt hjem med et nederlag på tenniscifrene 6-1 til Horsens. Julius Voldby Rosenberg Hansen scorede alle seks mål mod de blå/gule.

Magnus Søndergaard blev skiftet ind i anden halvleg og fik pyntet på resultatet med en scoring. Men det var en svær kamp for Brøndby, som altså endte med grumme cifre.

- I løbet af kampen havde vi mange gode perioder, hvor vi også fik skabt chancer, men vi blev straffet hårdt på nogle omstillinger. Efter det første mål kunne man allerede se, at de gik længere tilbage på banen. Det gjorde, at det blev en svær kamp, hvor vi prøvede at få scoret mål, men formåede hverken at score eller at dæmme op for deres omstillinger, lyder det fra Brøndby-målscoreren, der selv får mere og mere spilletid i foråret.

- Vi fik spillet en bold frem til Kold, som lagde den af på kanten af feltet, hvor jeg sparkede første gang i det korte hjørne og rundt om en forsvarsspiller, fortæller han om sit mål og fortsætter om spilletiden:

- Selvfølgelig vil jeg gerne spille hver gang, og spille så meget som muligt. Her i foråret har jeg fået nogle chancer, som jeg føler, at jeg har gjort mig fortjent til.

Men det var altså en lang tur hjem i bussen for U/17-holdet. Der var simpelthen for mange personlige fejl og så kunne de blå/gule heller ikke få bolden i kassen mere end den ene gang.

Brøndby IF U/17 ligger på tredjepladsen i ligaen. Se stillingen her.

KAMPEN I TAL:

AC Horsens U/17 - Brøndby IF U/17, 6-1 (2-0)

14. minut: 1-0; Julius Voldby Rosenberg Hansen
21. minut: 2-0; Julius Voldby Rosenberg Hansen
46. minut: Jonathan Agyekum UD / Benjamin Kold IND
55. minut: 3-0; Julius Voldby Rosenberg Hansen
60. minut: Adam Claridge Jensen UD / Mads Beyer IND
60. minut: Kean Tran UD / Oliver Sejer Lauritsen IND
66. minut: 4-0; Julius Voldby Rosenberg Hansen
69. minut: August Harritsø UD / Magnus Søndergaard IND
72. minut: 5-0; Julius Voldby Rosenberg Hansen
81. minut: 5-1; Magnus Søndergaard
85. minut: Gult kort til Frederik Ravn Sørensen
90. minut: Gult kort til Ludwig Vraa-Jensen
95. minut: 6-1; Julius Voldby Rosenberg Hansen

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Helt ærlig, går vi og bilder os selv ind at Masterclass i virkeligheden er bedre end tilfældet er - jeg mener man har hørt så meget om de gyldne årgange 2005/2006, men men faktum er at hverken U19 eller U17 vel har gjort det specielt godt se over hele sæsonen - U 17 ligger nummer 3 i deres liga og har tabt 7 kampe ud af 21 spillede kampe, 8 point fra første pladsen - U19 har ligeledes tabt 7 kampe ud af 22 spillede og ligger nummer 3 hele 12 point fra første pladsen - så er vi i virkeligheden så godt kørende i Masterclass som vi selv tror, det må være spørgsmålet, eller bilder vi os selv noget ind der ikke passer - lidt som da SL holdet vandt 9 kampe i streg, men alle kunne se hvor det var på vej hen ?

    Argumentet med at man i Brøndby IF spiller op så nogle af vores U17 spillere spiller U19 mv. gør man også i de andre klubber, så det mener jeg ikke er argumenattion for at vi ikke ligger bedre placeret, men hey Masterclass klarer sig trods alt bedre end SL holdet. Dobbelt hattrick af Julius fra Horsens - den ser man ikke hver dag.
    2 enige

  • Ja, hvad skal man næsten sige. Uacceptabelt. Pinligt. Skammeligt. Det rækker vel ikke engang. Spillerbussen skulle være kørt ved slutfløjt, og så kunne de unge mennesker få lov til at tage toget hjem.

    Vi står med en gylden årgang, der nu er risiko for at ende uden medaljer og langt fra topstriden for anden sæson i træk. Jeg har ikke meget fidus til Patrick Harboe og hans lalleglade udtryk, men om de så havde haft en abe på sidelinien, må sådan et kollaps ikke forekomme.

    Det er som om tabermentalitet siver ned i gennem klubben. Det er simpelthen ikke acceptabelt, der der bliver leveret i MC dette forår.
    5 enige · 1 god kommentar
     
    • @Klipklapperen helt enig, men måske er man bare ikke så gode som man selv går og bilder sig ind nede i Masterclass - SL & kvinde holdet sejler også rundt, der er absolut ingen trøst at hente nogen steder i Brøndby for tiden, syntes ambitions niveauet simpelhen ikke er højt nok, vi ender med en taber mentaliet og at det er godt nok bare at være med..................

    Se 2 flere kommentarer

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      2. maj 2022   

  • Kan vi få Julius Voldby Rosenberg Hansen ud af kampen, så er alt ikke spildt. Men vi har en træner som virker helt blank på opgave og ansvar.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER