Alfred Klamer
Foto: Freja Borne ©
NYHED

U/17: Brøndby tog flot skalp med 6-3-sejr over FCM

 
Brøndby IF U/17 vandt lørdag eftermiddag med hele 6-3 på udebane mod FC Midtjylland.

    • Alfred Klamer
    • Nanna Møller Karlsen
      19. maj 2024 - Klokken 11:15
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    19. maj 2024 - Klokken 11:15

Brøndby IF U/17 var lørdag eftermiddag også en tur i Ikast, hvor der ventede en kamp mod topholdet FC Midtjylland. Cheftræner Viktor Kynde stillede med følgende 11 fra start i kampen:

Mamadou Jalloh (2006)
Danial Riaz (2007) - Gustav Ruby-Johansen (2009) - Raphael Canut (2009) - Oliver Wettergren (2007)
Ali Al-Najar (2008) - Casper Svart (2008) - Mathias Werther (2007)
Viggo Poulsen (2008) - Jacob Ambæk (2008) - Alfred Klamer (2007)

Bænken: Pelle Hoekstra (2008), Sander Larsen (2008), Ekene Chukwuani (2009), Malthe Mortensen (2009), Elo Sandersen (2008) og Alexander Bejer (2008)

Brøndby stillede op til kampen i et lidt anderledes taktisk udgangspunkt end normalt. Normalt vil Brøndby gerne presse spillet ind centralt med en masse pasninger i holdet, men til denne kamp havde trænerteamet set et FCM-hold, der var sårbare på omstillinger imod og at det kunne Brøndby udnytte ved blandt andet at spille mere bredt. 

Derfor kom de blå/gule i en klassisk 4-3-3 med brede kanter, og det skulle vise sig at være en god disposition, selvom kampen fik den værst tænkelige start for Viktor Kyndes mandskab.

Der var bare spillet ti sekunder, før FC Midtjylland bragte sig foran. Derefter skabte FCM to gode muligheder, men Jalloh leverede et par gode redninger, så chokstarten ikke udviklede sig til en frygtelig start. I stedet svarede Brøndby godt igen.

Jacob Ambæk udlignede til 1-1, da han kom højest på et hjørnespark og headede bolden ind. Brøndby overtog initiativet og spillede sig til et par gode muligheder til Ambæk, som kunne have vendt kampen på hovedet, men blandt andet tog undersiden af overliggeren fra for hjemmeholdet. 

Men det lykkedes Brøndby at komme på tavlen igen inden pausen. Mathias Werther scorede for Brøndby, som gennem første halvleg havde rigtig mange gode angreb og opspil. FCM satsede meget på deres fart på sidste linje. Og lige før pausen fik hjemmeholdet udlignet til 2-2 i en sekvens, hvor Brøndbys defensiv blev meget passiv.

Læs reaktionen fra Viktor Kynde efter sejren

Der var dog ingen slinger i Brøndby-valsen på grund af udligningen, de blå/gule fortsatte ufortrødent efter pausen. Viggo Poulsen bragte Brøndby foran efter et fremragende angreb, som startede helt nede ved Jalloh i målet og hvor Werther havde næstsidste fod på.

Brøndby var efter pausen i fuld kontrol og fortsatte med at strikke flotte angreb sammen og skabe muligheder. Det blev også 4-2 til Brøndby og en velspillende Werther kunne notere sig for endnu en assist, da han fra venstresiden driblede ind i banen, for til sidst at finde en helt fri Alfred Klamer, som sikkert scorede.

Brøndby fortsatte med at skabe chancer, og endda store chancer. Ambæk havde muligheder, Chukwuani havde muligheder. Mod slutningen af kampen lykkedes det igen Brøndby at få netmaskerne til at blafre, da Viggo Poulsen blev dobbelt målscorer efter en god assist fra Ambæk.

Indskiftede Sander Larsen satte punktum for en rigtig flot Brøndby-præstation, da han scorede et fantastisk mål. Han erobrede selv bolden, drev den frem ad banen og satte et par modstandere, inden han hakkede den op i nettaget fra kanten af feltet.

Derfor blev det kun kosmetisk, da FCM blev tilkendt et tyndt straffespark i kampens sidste minutter, som de omsatte til scoring. Det endte 6-3 til Brøndby, som spillede en virkelig flot kamp på en svær udebane.

KAMPEN I TAL:

FC Midtjylland U/17 - Brøndby IF U/17, 3-6 (2-2)

1. minut: 1-0; Daris Catak
9. minut: 1-1; Jacob Ambæk
38. minut: 1-2; Mathias Werther
45. minut: 2-2; Malik Pimpong
48. minut: Gult kort til Daris Catak
55. minut: 2-3; Viggo Poulsen
65. minut: 2-4; Alfred Klamer
67. minut: Danial Riaz UD / Malthe Mortensen IND
67. minut: Alfred Klamer UD / Ekene Chukwuani IND
67. minut: Casper Svart UD / Sander Larsen IND
82. minut: 2-5; Viggo Poulsen
86. minut: Viggo Poulsen UD / Pelle Hoekstra IND
86. minut: 2-6; Sander Larsen
87. minut: Gult kort til Gustav Ruby-Johansen
90. minut: 3-6; Malik Pimpong (straffe)





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder