Oscar Sejrup
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/17: Brøndby vandt overbevisende mod Silkeborg

 
Brøndbys U/17-hold snuppede torsdag en overbevisende sejr mod Silkeborg og indtager andenpladsen i ligaen.

    • Oscar Sejrup
    • Nanna Møller Karlsen
      2. april 2021 - Klokken 11:05
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    2. april 2021 - Klokken 11:05

Skærtorsdag betød påskefrokost for manges vedkommende, men ikke for Brøndbys U/17-hold. På bane 12 i Brøndby stillede de til start mod Silkeborg og cheftræner Sune Lærkedahl Jensen havde valgt følgende 11 fra start:

Malthe Schou
Lukas Larsen (U/15) - Matteo Grosso - Mikkel Durlev - Malek Bakhit
Solomon Opoku - Benjamin Luka Kold Rasmussen - Bertram Kvist
Kasper Larsen
Oscar Sejrup - August Harritsø

 

Det blev en kamp Brøndby-holdet satte sig på fra start og de fik også sat en hurtig scoring i nettet. Kasper Larsen svingede et frispark ind i feltet og en Silkeborg-spiller kom til at heade den i eget mål. Brøndby fik atter scoret inden pausen, denne gang var det en Brøndby-spiller, der kunne notere sig som målscorer.

- Solo (Opoku, red.) fik en bold inde på midten og spillede mig dybt. Jeg kom cirka ned på kanten af feltet, en-mod-en, da jeg trak ind i banen og sparkede den op i det lange hjørne, fortæller målscorer Oscar Sejrup, som også er topscorer for det velspillende U/17-hold.

Brøndby gik derfor til pause med en 2-0-føring. Den blev udbygget tidligt i anden halvleg efter endnu et Silkeborg-selvmål. Denne gang var det et indlæg fra indskiftede Oscar Schwartau, der ramte en Silkeborg-spiller og gik i nettet. Og netop U/15-spilleren Schwartau var ikke færdig med at gøre sig gældende i kampen.

Først fik vi dog en Silkeborg-reducering, men efter 77 minutters spil lagde indskiftede Max Juhl en god bold i dybden til Schwartau, som kom alene med målmanden og sikkert scorede til 4-1, som også blev kampens resultat.

- Vi spillede en fin kamp. Vi startede rigtig godt ud, men endte desværre med at miste lidt intensitet i løbet af kampen, men vi fik den tilbage senere i kampen. Overordnet set synes jeg det var en god præstation med gode ting. Vi havde styr på Silkeborg og var aldrig i tvivl om, at det ville blive en sejr, siger Sejrup.

Brøndby indtager andenpladsen i U/17 Ligaen. Ti point efter førerholdet fra FC København, men Brøndby har spillet to kampe færre end københavnerne. Oscar Sejrup nyder at være en del af dette U/17-hold i Brøndby.

- Det er en fornøjelse at spille på så godt et hold. Vi har i år et hold, der har det rigtig godt sammen, og det tror jeg er en afgørende ting i forhold til vores gode præstationer. Vi har en masse spillere med rigtig gode kvaliteter, og så spiller vi hinanden gode. 

- Vi har også et meget ungt hold, men på trods af det har vi præsteret rigtig godt og ligger nummer to nu. Det er rigtig motiverende at vores mål er at jagte FCK, der ligger nummer et, slutter Oscar Sejrup.

KAMPEN I TAL:
Brøndby IF U/17 - Silkeborg IF U/17, 4-1 (2-0)

5. minut: 1-0, selvmål
34. minut: 2-0, Oscar Sejrup
38. minut: Gult kort til Malek Bakhit
46. minut: August Harritsø UD / Oscar Schwartau (U/15) IND
48. minut: 3-0, selvmål
60. minut: Lukas Larsen (U/15) UD / Max Juhl IND
64. minut: 3-1; Marko Rasmussen
66. minut: Malek Bakhit UD / Kean Tran IND
66. minut: Oscar Sejrup UD / Mads Beyer IND
71. minut: Mikkel Durlev UD / Ludwig Vraa-Jensen IND
77. minut: 4-1; Oscar Schwartau
83. minut: Gult kort til Benjamin Luka Kold Rasmussen





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Master class begynder at se stærkt ud. 2.plads, går selvfølgelig efter 1.pladsen :-)




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder