Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/17: Clement Bischoff-hattrick sikrede Brøndby-sejr i Vejle

 
Clement Bischoff scorede hattrick, da Brøndby IF U/17 torsdag vandt med 3-1 i Vejle.

    • Nanna Møller Karlsen
      15. april 2022 - Klokken 22:39
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    15. april 2022 - Klokken 22:39

Brøndby IF U/17 var torsdag en tur i Vejle, hvor de skulle forsøge at følge op på lørdagens sejr over FC Midtjylland. Cheftræner Patrick Harboe stillede med følgende 11 fra start i kampen:

Noah Sømmergaard
Kean Tran - Waldemar Bjergfelt - Ludwig Vraa-Jensen - Lukas Larsen
Adam Claridge Jensen
Noah Nartey - Mathias Jensen
Mads Beyer
Clement Bischoff - Benjamin Kold

Gæsterne fra Brøndby IF kunne bringe sig foran efter et kvarters spil.  Clement Bischoff, som har fået en forrygende start på sin Brøndby-karriere, sendte bolden i nettet efter en kort hjørnesparksvariant. 1-0 til Brøndby var også stillingen ved pausen.

- Vi kom ud til kampen med stor respekt for Vejle, da de har tendens til at tage point mod Brøndby. Men vi kom alligevel lidt skidt fra start. Vi fik afgivet nogle områder, som de slog kontra på. Efterfølgende blev det meget spil til et mål. Vi har rigtig mange chancer og går til pause med en 1-0-føring, som vi var okay tilfredse med, men hvor vi sagtens kunne have scoret tre-fire mål, lyder det fra målscorer Bischoff.

Efter pausen fortsatte kampbilledet med et Brøndby-hold i teten. De blå/gule fik tilkendt et straffespark efter hånd på bolden af en Vejle-spiller, og her svigtede Bischoff ikke, men scorede sit andet mål i kampen. Syv minutter senere fik hjemmeholdet dog reduceret. Men tættere på kom de ikke, for Bischoff blev hattrickhelt med sit mål til slutresultatet 3-1 efter oplæg fra indskiftede Magnus Søndergaard.

- Anden halvleg var meget samme kampbillede som første. Vi angreb og havde bolden, mens de lurede på nogle kontraangreb. Vi fik scoret til 2-0 og begyndte desværr at tage den lidt med ro, hvilket lukkede Vejle ind i kampen. De scorede til 2-1, men vi fik kampen under kontrol igen og scorede til 3-1 til sidst, og så var sejren sikker, siger Bischoff.

Clement Bischoff har nu scoret fem mål og leveret to assists i sine første fire kampe for Brøndbys U/17-hold.

Brøndby ligger fortsat nummer tre i U/17 Ligaen. Se stillingen her.

KAMPEN I TAL:

15. minut: 0-1; Clement Bischoff
51. minut: 0-2; Clement Bischoff (straffe)
58. minut: 1-2; Andreas Tomaselli
66. minut: Adam Claridge Jensen UD / Magnus Søndergaard IND
72. minut: Benjamin Kold UD / August Harritsø IND
77. minut: 1-3; Clement Bischoff
81. minut: Mads Beyer UD / Jonathan Agyekum IND





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Klasse. han har et konge spark og målnæse. minder endel om Peter Møller

  • U13 MC lamme tævet FCK i dag 7-2
    1 enig
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top enige
        16. april 2022   

    • @BIF_Sherra “lammetævede”.

    Se 1 flere kommentarer

  • Betalende bruger
      16. april 2022   

  • Wow, Brøndby-sejre er ellers ikke noget vi er forvendte med :)

  • Joblar
  • Joblar   16. april 2022   

  • Det må siges at være en godkendt start, han virker sgu spændende….


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      16. april 2022   

  • Så har Clement godt nok stemplet ind for alvor! Patrick Allentoft er jo næsten forsvundet ud i glemslen og under radaren løber William Holm rundt i Roskilde - er det i øvrigt noget 3point.dk vil følge op på?
    2 enige

  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      16. april 2022   

  • Er han søn af Mikkel? -kan ikke finde info på det..
    Men lyder som en spændende knægt :o)
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top enige
        16. april 2022   

    • @19Magic64, Nevø
      2 enige

    Se 1 flere kommentarer

  • Mener at jeg læste, at han kun har kontrakt til 2023. Hvis han er så målfarlig, så håber jeg at man kigger på en længere kontrakt
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Betalende bruger
        16. april 2022   

    • @Siden jordvolden Han skrev med BIF i januar, han skal bevise sig over længere tid, så kommer der nok også en forlængelse.
      1 god kommentar


  • Målene kan i øvrigt ses på Vejles YouTube kanal.
    1 god kommentar

  • A team
  • A team   18. april 2022   

  • Her er video med ham fra tidligere, han skrev under på kontrakt i januar 2022. Men den kun til 2023.

    Hans familie er store Brøndby fans, det er fedt at have unge spillere, der sætter en ære i at trække blusen over hovedet, her er link fra tidligere interview fra 3 point med ham;

    https://3point.dk/nyheder/clement-bischoff-saa-er-det-game-on
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • @A team KÆMPE tak for link. Fik seriøst blågule tårer i øjenkrogene over at høre ham i interviewet. Fuck jeg håber, at han går hele vejen!!!
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 7 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER