Foto: Freja Borne ©
U/17-landshold: Brøndby-trio med i storsejr over Norge
Arsenal-angriberen Chidozie Obi blev den store profil med hele fire scoringer, da det danske U/17-landshold på suveræn vis vandt med hele 6-2 over Norge, De to hold åbnede onsdag Open Nordic Tournament i finske Lappeenranta. De øvrige danske mål blev sat ind af Mads Abrahamsen fra OB samt AGF¨s Frej Elkjær Andersen.
Med i den danske trup er tre spillere fra Brøndby Masterclass, og de kom alle i aktion mod Norge. Philip Søndergaard (billedet) startede inde i det danske midterforsvar og fik en time på banen, mens midtbanespilleren André Escobar blev skiftet ind i 69. minut. Emdelig fik William Sonne-Schmidt hele anden halvleg i det danske måll.
Danmark og Norge er i gruppe B sammen med Færøerne, mens gruppe A består af Finland, Israel og Sverige. Sidstnævnte spillede senere onsdag 0-0 mod de finske værter. Danmark spiller igen på fredag kl. 12:00 mod Færøerne, som søndag møder Norge, Tirsdag i næste uge er der placeringskampe.

Deltag i diskussionen
Kenneth
Betalende bruger
3. august 2023
Godt at se 07 årgangen er godt repræsenteret :)
Kepgar 3. august 2023