Fodbold live resultater




Adam Claridge Jensen
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/17-landshold: Fuld tid til Adam Claridge Jensen i gigantisk dansk sejr

 
Ved Internordisk Cup i Norge vandt det danske U/17-landshold hele 12-0 over Nordirland. Adam Claridge Jensen fra Brøndby IF fik fuld spilletid for Danmark.

    • Adam Claridge Jensen
    • Steen Sørensen
      5. august 2022 - Klokken 17:41
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    5. august 2022 - Klokken 17:41

Hele 12 gange brølede dele af "Re-Sepp-Ten" ud af højtalerne i Råde Idrettspark torsdag aften, da det danske U/17-landshold mødte Nordirland ved årets Internordisk Cup i det sydøtsligste Norge. Den blev sat på, hver gang Danmark scorede.

I den anden ende blev buret holdt rent, så det hele endte med en gigantisk dansk sejr på 12-0 efter 5-0 ved pausen. Målene blev sat ind af Victor Froholdt (FCK) 3, Jonatan Lindekilde (FCM) 2, Lasse Overgaard (FCM) 2, Sebastian Biller (Silkeborg IF) 1, Tobias Lund Jensen (Club Brügge) 1, Anders Noshe (AaB) 1, Christian Jørgensen (FCM) 1 og Lucas Høgsberg (FCN) 1.

Bortset fra Esbjerg-keeper Lukas Iversen kom samtlige spillere i den 20 mand store danske trup i aktion. Som den ene af blot to markspillere fik Adam Claridge Jensen fuld spilletid,og Brøndby-spilleren krydrede indsatsen med en fod i opspillene til de danske scoringer nummer 10 og 11.

Claridge er denne gang alene om at repræsentere Brøndby IF og Brøndby Masterclass i den danske trup. Oprindeligt var klubkammeraten Oscar Schwartau også blevet udtaget, men Brøndby IF og klubbens Superliga-træner Niels Frederiksen har holdt offensivspilleren hjemme.

Danmark spiller igen lørdag kl. 13:00 i Drøbak, hvor Finland, som torsdag vandt 4-2 over Norge, er modstander. Se kampfakta fra Danmark-Nordirland på DBU's hjemmeside her,og her ligger et stream af hele kampen. Den sidste kamp i første runde vandt Sverige 1-0 over Færøerne. England er det sidste hold, der er med.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • BrianV
  • BrianV
    Betalende bruger
      5. august 2022   

  • Det var noget af en omgang.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER