Foto: Michael Jakobsen ©
U/17-landshold: Sejr, nederlag og fem fra Brøndby IF
På tranfervinduets sidste dag blev Ekene Chukwuani meldt solgt til AS Monaco, og et antal medier insisterer på, at den handel gik igennem. Imidlertid har hverken den franske klub i Monte Carlo eller den på Vestegnen meldt noget ud, og derfor må vi her og nu gå ud fra, at angriberen stadig er Brøndby-spiller.
Med det in mente har Brøndby IF og Brøndby Masterclass i denne landskamptermin været repræsenteret af hele fem spillere - 25% af truppen - på det danske U/17-landshold, som har været en tur i Holland for at spille to kampe.
Første kamp blev spillet i torsdags mod Belgien, og Danmark vandt 1- på et må af Mikkel Bro Hansen fra FK Bodø/Glimt i 38. minut. Fra Brøndby startede målmand Elias Medina, forsvarerne Raphael Canut og Malthe Mortensen samt offensivspiller Elias Broberg alle inde.
Medina og Mortensen fik begge fuld spilletid, mens Broberg og Canut fik henholdsvis 65 og 80 minutter. Ekene Chukwuani blev skiftet ind efter 55 minutters spil.
Til gengæld blev søndagens kamp mod Holland i bedste fald en lærerig kamp inden den indledende EM-kvalifikation i næste måned. Kampen endte med en hollandsk sejr på 5-3, og den var mere overlegen, end cifrene antyder. Undervejs førte Holland både 4-0 og 5-1.
Denne gang startede Chukwuani inde som eneste Brøndby-spiller, fik fuld spilletid og krydrede indsatsen med Danmarks sidste mål til 5-3 i 86. minut. De øvrige to danske scoringer blev begge sat ind af Mikkel Bro Hansen.
Elias Medina så hele kampen fra bænken, mens Malthe Mortensen kom ind fra anden halvlegs start. Både Både Raphael Canut og Elias Broberg blev sendt på banen efter 56 minutters spil.
Næste opgave for det danske U/17-landshold er den indledende EM-kvalifikation i Spanien til oktober, hvor Danmark udover værterne er i gruppe med Andorra og Letland.

Deltag i diskussionen
LJS
Betalende bruger
Top debattør
9. september 2025