Foto: Teis Markfoged ©
U/17-landshold: Søndergaard en sejr fra EM-slutrunden
Det danske U/17-landshold fulgte onsdagens målløse remis mod Tyrkiet op med en sejr på 1-0 over Serbien lørdag eftermiddag ved Elite Rounds i Georgien. Sejren sender Danmark tæt på EM-slutrunden senere på året.
For anden kamp i træk fik Philip Søndergaard fra Brøndby IF og Brønfby Masterclass fuld tid i det danske midterforsvar, og den talentfulde stopper var defor med til endnu en gang at holde det danske bur rent. Sejrsmålet faldt allerede i første halvlegs 11. minut og blev sat ind af Sofus Johannesen fra FC Midtjylland.
Georgien vandt lørdagens anden kamp med 3-1 over Tyrkiet, og det betyder, at Danmark selv har skæbnen i hænderne inden tirsdagens sidste spillerunde. Med en sejr over Georgien er sagen klar, mens uafgjort kan være nok, hvis Serbien ikke samtidig vinder over Tyrkiet. Der er kickoff kl. 14:00.
Desuden går syv ud af otte andenpladser videre til EM-slutrunden, så Danmark og Philip Søndergaard er snublende tæt på.

Deltag i diskussionen