Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/17: Schwartau gik målamok med fem mål

 
Angriberen Oscar Schwartau scorede vanvittige fem mål, da Brøndbys U/17-hold lørdag vandt 7-3 over Silkeborg.

    • Nanna Møller Karlsen
      21. november 2021 - Klokken 10:41
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    21. november 2021 - Klokken 10:41

Brøndby IF U/17 er en velsmurt angrebsmaskine. Det viste de endnu en gang lørdag eftermiddag i Silkeborg. Cheftræner Sune Lærkedahl Jensen stillede med følgende hold i Søhøjlandet:

Malthe Schou
Kean Tran - Erem Øzkul - Ludwig Vraa-Jensen - Lukas Larsen
Mikkel Durlev
Noah Nartey - Mads Beyer - Adam Claridge Jensen
Benjamin Kold - Oscar Schwartau

Bænk: Mathias Jensen, August Harritsø, Noah Emil Sømmergaard, Mohamed Salah, Waldemar Bjergfelt

Det blev en kamp, som særligt angriberen Oscar Schwartau sent vil glemme. Han scorede nemlig hele fem gange i kampen. Noget som ikke er hverdagskost, selvom man er en målfarlig spids.

- Jeg tror aldrig jeg har scoret fem mål i en kamp før. Det var kun i U/10- og U/11-tiderne. Jeg spillede en rigtig god kamp, hvor jeg kom godt ind i feltet og spillede alt i alt en god kamp, lyder det fra Brøndbys femdobbelte målskytte.

Schwartau åbnede selv ballet efter bare seks minutters spil, da han modtog et godt chip i dybden fra Nartey og scorede. Netop Nartey var også arkitekten bag mål nummer to, da han lagde en flad bold i dybden til Schwartau, som rundede keeperen og fordoblede Brøndbys føring og sin egen måltotal i kampen.

Siden fremtvang Benjamin Kold et straffespark, som han selv scorede på, inden hjemmeholdet fik reduceret. 

- Vi spillede rigtig godt i dag. Vi ejede banen. Vi spillede godt sammen og kom godt til angreb. Så alt i alt var det en rigtig god kamp for alle spillere på holdet i dag, siger Schwartau.

Efter pausen scorede Schwartau igen, denne gang efter et afrettet indlæg, og derefter fik Silkeborg atter scoret. Inden der altså stod Schwartau på den iden. Der vil måske være nogle spillere fra Silkeborg-defensiven, som kommer til at have mareridt om Brøndbys nummer 13. 

Han scorede nemlig yderligere to gange, på oplæg fra Kold og Tran, inden han overlod scenen til venstrebacken Lukas Larsen. Han lukkede og slukkede kampen med et flot mål efter oplæg fra dagens mand i skysovs: Schwartau.

Brøndby IF U/17 indtager førstepladsen i ligaen, men har spillet 

KAMPEN I TAL:

Silkeborg IF U/17 - Brøndby IF U/17, 3-7 (1-3)

6. minut: 0-1; Oscar Schwartau
21. minut: 0-2; Oscar Schwartau
29. minut: 0-3; Benjamin Kold (straffe)
37. minut: Gult kort til Ludwig Vraa-Jensen
43. minut: 1-3; Rasmus Andersen
46. minut: Mads Beyer UD / Mohamed Salah IND
46. minut: Gult kort til Erem Øzkul
48. minut: 1-4; Oscar Schwartau
52. minut: 2-4; Alexander Priesborg Madsen
54. minut: 2-5; Oscar Schwartau
60. minut: Adam Claridge Jensen UD / Mathias Jensen IND
66. minut: Erem Øzkul UD / Waldemar Bjergfelt IND
67. minut: 2-6; Oscar Schwartau
71. minut: Ludwig Vraa-Jensen UD / August Harritsø IND
84. minut: 3-6; Bertram Binggeli
85. minut: 3-7; Lukas Larsen
85. minut: Gult kort til Benjamin Kold
89. minut: Gult kort til Mikkel Durlev





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      10 dage siden   

  • Det er dejligt at se, at både u17 og u19 er med helt i toppen. Det bliver dog umuligt for u19, at vinde ligaen. FCKs u19 hold er godt nok til, at spille med i toppen af 1. division. Man kan efterhånden godt se de virkelig bruger mange penge på at hente store talenter ude fra og på deres akademi også noget mere end vi gør.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Philip Ja, det er skræmmende med FCK og deres voldsomme sats på ungdommen.

      På baggrund af disse artikler er jeg begyndt at glæde mig helt vildt til, at de unge får kampe på førsteholdet. Jeg håber snart vi får debut til Marinus, og at vi får set noget mere til Kvistgaarden!
      2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Som jeg har skrevet her før, så skal Schwartau i førsteholdstruppen til sommer. Basta!
    1 enig · 2 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021