-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Brøndby IF's U/17-hold sluttede påsken af med en hjemmekamp mod AC Horsens, hvor cheftræner Sune Lærkedahl Jensen havde valgt følgende 11 fra start:
Christian Rust
Kean Tran - Mikkel Durlev - Max Juhl - Matteo Grosso
Mads Beyer - Benjamin Luka Kold Rasmussen - Bertram Kvist
Kasper Larsen
Oscar Schwartau (U/15) - Oscar Sejrup
Brøndby har været godt kørende efter genstarten af U/17 Ligaen og i dag blev det til endnu en sejr. De blå/gule er nærmeste udfordrer til suveræne FC København på førstepladsen, men efter dagens sejr er der nu 'kun' syv point op til københavnerne.
Det blev en vanvittig kamp med hele elleve mål. Brøndby så ud til at have lukket kampen allerede inden pausen, for hjemmeholdet gik til pause med en føring på 4-1. Det var ellers gæsterne fra Horsens der chokstartede og bragte sig foran efter bare fire minutter. Men så scorede Kasper Larsen og siden fulgte topscorer Oscar Sejrup op med et hattrick inden pausen.
- Vi startede rigtig skidt og kom bagud rimelig hurtigt. Men vi fik det vendt til 4-1 og kom rigtig godt tilbage og overtog styringen, lyder det fra Brøndbys topscorer Sejrup.
Det lignede en sikker sejr, som bare skulle køres hjem, men gæsterne viste god moral og kæmpede sig tilbage i sne og strid blæst.
- Desværre gik det galt efter pausen med en bane fyldt med sne og en meget rodet kamp. Vi stod ikke særlig godt defensivt og vi havde ikke nok intensitet. Derfor endte det med at Horsens var meget tæt på, men vi fik holdt dem fra det. De straffede os på nogle omstillinger, hvor vi ikke fik det stoppet og derfor lavede de mål, som de gjorde.
Horsens var oppe og snuse ved stillingen 5-4, inden Brøndby gjorde det til 6-4. Horsens fik derefter reduceret igen, men så lykkedes det Brøndby at køre en sejr på 6-5 hjem. Oscar Sejrup scorede fire mål og det er faktisk anden gang i sæsonen, at han gør det. Han er nu oppe på 15 fuldtræffere i sæsonen.
- Det er altid dejligt at lave fire kasser. Det var personligt en rigtig god præstation for mig i dag. Jeg har scoret fire mål i en kamp før, det gjorde jeg mod AaB tilbage i oktober, men ellers er det kun sket, da jeg var helt lille. Lige nu er min personlige form rigtig god, og det er jo altid dejligt når det går godt. Nu handler det bare om ikke at holde op, men at fortsætte og blive ved i samme stime, slutter Sejrup.
KAMPEN I TAL:
4. minut: 0-1; Nikolai Vestergaard
10. minut: 1-1; Kasper Larsen
16. minut: Gult kort til Max Juhl
22. minut: 2-1; Oscar Sejrup
23. minut: 3-1; Oscar Sejrup
34. minut: 4-1; Oscar Sejrup
35. minut: Gult kort til Selius Gindeberg
45. minut: Bertram Kvist UD / Mathias Jensen IND
53. minut: 4-2; Julius Voldby Rosenberg Hansen
56. minut: Mads Beyer UD / August Harritsø IND
56. minut: Kasper Larsen UD / Ludwig Vraa-Jensen IND
57. minut: 5-2; Oscar Sejrup
64. minut: 5-3; Julius Voldby Rosenberg Hansen
71. minut: 5-4; Julius Voldby Rosenberg Hansen
79. minut: 6-4; August Harritsø
80. minut: 6-5; Angelo Luca Nehme
81. minut: Oscar Sejrup UD / Benjamin Kold IND
88. minut: Gult kort til Jonas Kirkel
94. minut: Gult kort til Kean Tran
Deltag i diskussionen
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
16 dage siden
Klipklapperen
Betalende bruger
15 dage siden
Forhåbentlig lærepenge til vores talentfulde drenge, om ikke at tage for let på tingene.
Omkring Sejrup frygter jeg, at han er en Oliver Carrara. Målfarlig på u-niveau men uden spidskompetencer til at gå hele vejen.
Philip
Betalende bruger
Top debattør
Top kommentator
Top gode
Top enige
15 dage siden
Var det ikke lidt det samme man sagde om Mikkel Damsgaard når han var u spiller? Jeg tror Oscar kommer til, at få debut i superligaen så er det spændende bare om han slår igennem eller ender i Roskilde/fremad Amager.
Klipklapperen
Betalende bruger
15 dage siden
Jeg har ikke set Sejrup, så det er ren fornemmelse. Men tænker, at der er en årsag til, at han, modsat sine holdkammerater, ikke udtages til U-landsholdene.
Philip
Betalende bruger
Top debattør
Top kommentator
Top gode
Top enige
15 dage siden
Tja jeg har ikke meget fidus til ungdomslandsholdene, så udtagelser hertil synes jeg ikke betyder så meget (særligt før u21). De fleste spillere i startopstillingen på A-landsholdet har faktisk meget få U-landskampe og mange af dem er først kommet på, omkring u21 holdet (måske lidt u19). Så at en u17 spiller ikke er kommet med kan lige så vel være tilfældigt.
Bjur1000 14 dage siden
Siger at han er landets bedste ungdomsangriber
Klipklapperen
Betalende bruger
14 dage siden
Bjur1000 14 dage siden
Men han er ikke scout eller noget