Mohamad Aliko
Foto: Dennis Jacobsen ©
NYHED

U/17: Sikkert videre i pokalen

 
Tirsdag aften var der pokalopgør mellem Brøndbys U/17 og Hillerøds ditto. Brøndby spillede sig sikkert videre i turneringen med cifrenene 2-0.

    • Mohamad Aliko
    • Adam Emil Mossin
      18. marts 2026 - Klokken 10:13
  • Adam Emil Mossin
  • Adam Emil Mossin
    18. marts 2026 - Klokken 10:13

Brøndbys U/17-hold spillede tirsdag aften pokalfodbold på 1964 Park. Hillerøds U/17 var modstanderen.

Det skulle vise at være en kamp, hvor de blå/gule havde gæsterne i sin hule hånd fra start til slut. Kampens store chancer lod dog vente på sig en rum tid før Brøndby omsatte spilovertag til scoring. Venstrebacken Mohamad Aliko var første mand, der kunne juble over scoring i opgøret.

Ifølge anfører Jonas Gretlund blev holdet kun bedre og bedre i løbet af opgøret:

- Det er en kamp, hvor vi er i kontrol fra start til slut. Vi kæmper lidt med at skabe helt store chancer i første halvleg, men det bliver bedre, som det skrider frem, hvor vi begynder at spille direkte ned bag dem.

Gule kort giver ti minutter i undertal. Sådan et fik Brøndby i anden halvleg. Gretlund beskriver, at man håndterede situationen roligt og i kontrol:

- Vi er stadig i kontrol i denne periode, men opsøger ikke gennembrudene. Istedet rykker vi bare bolden og venter på, vi bliver elleve mod elleve igen. Da det sker får vi hurtigt scoret til 2-0, og så kører vi sejren hjem derfra, siger anføreren, der altså beskriver Krar Al-Mosawis scoring til 2-0.

Midtbaneankeret og anføreren beskriver derudover præstationen som fin og professionel med plads til forbedring. Brøndbys U/17 er dermed videre i pokalturneringen.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • TZAR
  • TZAR
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Var det ikke Hillerød (og ikke AB), som U/17 spillede imod? U/19 skal derimod møde AB i pokalturneringen i aften.
     
    • adammossin
    • adammossin
      Administrator
        1 måned(er) siden   

    • @TZAR Det gik for stærkt, jo. Tak, det er rettet:)
      1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder