Bertram Kvist
Foto: Nicolai Berthelsen ©
NYHED

U/18-landshold: To Brøndby-scoringer i sikker dansk sejr

 
De to Brøndby-spillere Bertram Kvist og Noah Nartey kom på måltavlen, da det danske U/18-landshold tirsdag aften vandt 4-1 over Portugal. Ialt fire fra de blå/gule på Vestegnen var med fra start.

    • Bertram Kvist
    • Steen Sørensen
      15. november 2022 - Klokken 19:54
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    15. november 2022 - Klokken 19:54

Hele fem Brøndby-spillere er i Kroatien med den danske U/18-landshold, hvor menuen blandt andet står på en miniturnering. Danmark skal i kronologisk rækkefølge op imod Portugal, Irland og Japan.

Kampen mod de normalt ret stærke portugisere blev spillet tidligt tirsdag aften, og det blev til en sikker dansk sejr på 4-1 efter 2-0 ved pausen og en føring på 4-0 undervejs. To af de danske scoringer blev sat ind af to af de fire startende Brøndby-spillere.

Efter et tidligt mål af FCK's Emil Højlund øgede Bertram Kvist til 2-0 efter et lille kvarters spil. Fem minutter efter pausen gjorde Noah Sahsah fra FCK det til 3-0, inden Noah Nartey nettede i det 63. minut. Seks-syv minutter før tid fik Portugal pyntet på resultatet.

Udover Kvist og Nartey på den offensive del af banen startede klubkammeraterne fra Vestegnen Malek Bakhit og Matteo Grosso på hver sin back, mens Ludwig Vraa-Jensen måtte se hele opgøre fra bænken. Bertram Kvist gik ud knap midtves i anden halvleg.

Danmark spiller igen på fredag kl. 17:30, hvor Irland er modstander.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Flot skalp for de danske drenge og dejligt med stærk blå/gul repræsentation på et hold der ligner stærkeste start 11.

    Forstår dog ikke hvis Vraa skulle have tabt sin plads. Han var klart stærkeste mand i midterforsvaret under U17 EM, og er vel den af vores U19 spillere der har haft den bedste sæson.
    1 enig

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      15. november 2022   

  • Man kan undre sig over, hvordan vores unge kan performe på landsholdet, når det sejler på vores U19-hold.
     
    • Thomcat
    • Thomcat
      Betalende bruger
        16. november 2022   

    • @Saesonkort Er det ikke netop fordi de 2-4 mest talentfulde spiller u21 (og Oscar superliga) meget af tiden. Så når de ikke er med så falder niveauet

    Se 1 flere kommentarer

  • Målene er lagt op på Ungdomslandsholdenes FB side. Og de er altså gode. Kvist med et flot mål til 2-0 efter fremragende forarbejde af Bakhit, og en fin assist til 3-0 scoringen. Nartey med en fræk tunnel midt på banen, inden han tager det sene løb i feltet og sparker den sikkert ind til 4-0. Præcis sådan et mål man ønsker sig fra en 8er.

    Flot offensivt aftryk af vores Brøndbydrenge.
    1 enig

---

  • Godt at se at Bertram Kvist ikke har glemt hvordan man spiller fodbold. Håber Inlaver en special med Kvist og Marinus Larsen, måske Friedrich for at høre hvor de står i det og om de er kommet tættere på superligatruppen




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder