U17 Masterclass
Foto: Simon Kammer ©
NYHED

U/19 holdt legestue mod amatører

 
Målfest blev det, da U/19 mødte GD Lagoas seniormandskab. 16-0 endte det med.

    • U17 Masterclass
    • Adam Emil Mossin
      22. januar 2026 - Klokken 22:42
  • Adam Emil Mossin
  • Adam Emil Mossin
    22. januar 2026 - Klokken 22:42

 

 

U/19 havde torsdag aften aftalt en ekstra træningskamp mod GD Lagoa, som sendte deres seniormandskab i Portugal, hvor U/19 er med på træningslejr. Det skulle vise sig at være en kamp med gigantisk niveauforskel.

Brøndbys startopstilling lød som følger:

William Sonne-Schmidt
Casper Svart - Rasmus Lynder - Willads Tuxen - Elias Larsen
Jakob Wismann - Jonas Gretlund
Tahir Cevher - Emil Morgan - Nikolaj Johansen
Elias Broberg

De unge drenge kom godt ud og var markant bedre end sin modstander hele kampen. Spillet var primært på Lagoas halvdel, som ikke kunne følge med på hverken teknik eller tempo. Når de ellers kunne nå frem i duellerne, måtte flere hårde tacklinger og frispark begåes.

På trods af aldersforskellen var Brøndby stærkt med på de fysiske dueller. Den høje midtbanespiller Jonas Gretlund brød mange bolde i løbet af kampen. Et brud førte også til en gunstig situation, hvor Gretlund sendte bolden videre til Nikolaj Johansen, som blev fældet på kanten af straffesparksfeltet, og der dømtes frispark. Venstrebenede Elias Broberg sendte bolden flot i nettet, 1-0.

Ligeledes var presset højt som vanligt og også så effektivt, at det føltes næsten umuligt for Lagoa, at spille bolden op.

Elias Larsen, der normaltvis spiller for U/17, kom igennem fra sin position som venstreback efter koks i modstanderens forsvar. Målmanden kom alt for langt ud af sit mål, og Larsen prikkede blot bolden forbi den fremadstormende keeper og sendte bolden ind i et tomt mål til stillingen 2-0. På daværende tidspunkt føltes det blot som et spørgsmol om, hvor meget Brøndby skulle vinde med. 

Overlegenheden satte sig også for en stund i spillerne. Flere chancer blev formøblet, hvor det virkede som, at fokus faldt, idet spillerne opfangede den manglende matchning i niveau mellem holdene. Tahir Cevher og Emil Morgan havde bl.a. en mulighed, de skulle have eksekveret på ti ud af ti gange.

Men kort efter kunne Morgan gøre det godt igen med en simpel scoring. Minuttet efter koksede Lagoas forsvar på ny, og Nikolaj Johansen var spilleren, der kunne pakke gaven op fra Lagoa og scorer sit andet mål i kampen. 4-0 efter en halv time.

Tæt på pause fik vi to scoringer mere. Højreback og anfører i aftenens kamp, Casper Svart, scorede på en retur, som målmanden svagt sendte ud i boksen igen efter afslutning af Cevher. Nikolaj Johansen kom få øjeblikke efter Lagoa havde sat bolden igang igen, igennem til endnu en scoringsmulighed og eksekverede. 6-0 blev det altså til i første halvleg.

Med niveauforskellen så stor som den var, var det svært at udpege de bedste, for samtlige Brøndbyspillere var bedre end deres direkte modstander. Vurderingen er alligevel herfra, at Emil Morgan var offensivspilleren, der var mest involveret i første halvleg. Fokus røg dog undervejs for spilleren, der ankom til Brøndby i sommer. Inden var han banens bedste. Han spillede seniorkampe for FC Helsingør inden skiftet til Vestegnen, så han er vant til voksenmodstand. Nikolaj Johansen var derimod den effektive med sine to scoringer og skal fremhæves for det og sit fokus hele kampen igennem.

Jonas Gretlund var ankeret på midtbanen. Han vandt mange dueller, og var sine voksne modstandere fysisk overlegne. Efter erobringer var han god til at drive bolden frem offensivt. Ligeledes skal han roses for at bevare fokus, da sejren for længst var sikret, hvor han også hev sine holdkammerater med op igen efter en kort ufokuseret periode.

Legestue i stormvejret
Vejret var kun blevet værre op til anden halvleg med både storm og regn. Flere nye ansigter fik i den forbindelse lov at prøve kræfter mod Lagoa. Werther var én af dem og gjorde det kort inde i halvlegen til 7-0. Scoringen blev sat op af Elias Larsen, der igen var kommet frem fra sin venstreback.

Efter en times tid var portugiserne fuldstændig færdige med at spille fodbold. Emil Morgan og indskiftede Anton Christiansen satte begge scoringer ind med få minutters mellemrum mod et forsvar, der var holdt op med at forsvare. Christiansen scorede også to i den korte sekvens. 10-0.

To hattrick blev det også til i kampen. Hurtige Anton Christiansen fik endnu en målinvolvering, da han sendte en tværpasning ind til Emil Morgan, da scorede sit tredje i et tomt mål.

Med tolv minutter igen scorede Brøndby igen to i rap. Mathias Werther scorede flot ude fra feltet. Emil Morgan scorede sin fjerde, da han igen kom nemt igennem. 13-0.

Fem minutter tilbage og Mathias Werther blev nedlagt i feltet. Han eksekverede selv og blev ligeledes hattrickskytte. Alligevel fandt Brøndby to scoringer mere. Caleb Sweeney scorede og Casper Svart scorede sin anden i kampen. Kampen var for længst uden værdi.

Det viste sig altså i kampen tydeligt, at det professionelle ungdomshold, slog det voksne amatørhold. Man må være blevet overrasket over det manglende niveau fra portugiserne, for denne kamp var ikke af en kvalitet, holdet kommer til at møde igen nogensinde. Man kan spørge sig selv, hvor meget værdi sådan en kamp har, men Brøndby skal have ros for at blive ved at score mål også i anden halvleg på trods af kampens kvalitet. Slutresultatet blev vilde 16-0.

Målscorerne altså:
Emil Morgan x 4
Anton Christiansen x 2
Mathias Werther x 3
Nikolaj Johansen x 2
Casper Svart x 2
Caleb Sweeney
Elias Broberg
Elias Larsen

Selvtilliden fra de mange mål kan U/19 tage med på resten af træningslejren, hvor de har endnu en kamp at spille på træningslejren på mandag, hvor man møder FC Dallas kl. 20:30 i en kamp, der er tiltænkt U/19 og reserverne.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.



  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      26 dage siden   

  • Useriøs træningskamp.
    1 enig

  • Tillykke @jeffchr, det må være lidt en fed dag med Håndbold herrerne og så din kun 17 årige dreng der knaldede to i kassen, det er sku godt gået af AC og de andre drenge.

    Tænker har haft en god dag i Næver i går :), jeg glæder mig til den trøje når han får superliga debut med hans autograf på, han skal nok få sin tid.

    Det er sjovt at tænke tilbage til den tid vi skrev sammen første gang, hvor du var i tvivl om han skulle rykkes fra Næstved, men de mange køretimer og valget af BIF ikke det flotte tilbud FCK kom med, viser jo i den grad at have været det helt rette.

    Tænker også at han ligesom sin far, nu har gul og blåt i årene :) men ville lige sende dig en hilsen, selvom det var mod amatører, så var det jo også ældre spillere skal man huske på.

    Så det må tanke lidt selvtillid i tanken hos dem alle, der er mange spændende talenter på vej og vi går en stor fremtid i møde i BIF.....Den succes vi alle går og venter på, hvor det er os man kigger efter i Europa og får landsspillere igen på holdet, for vi er en klub med stolte traditioner og ja der er noget vej endnu, men synes meget godt er sket efter vores sportsdirektør trådte til. Det handler om hele strategien og lægge en masse frø, som vi er godt på vej til at gøre vores klub langt mere succesfyldt end vi hvert år skal sidde og kun se FC klubberne have succes i Europa, som fan savner man de store oplevelser og vi var nogen der var så heldig at være med til alle de største Europæiske kampe vores klub igennem historien i dansk fodbold var med til at spille.

    Det håber jeg også de unge fans, spillere samt de mange frivillige der ligger deres sjæl i klubben også får glæde af, de fortjener det....

    Tillykke med den store sejr, at den kom på billig baggrund er hvad det er, men alle ved man ikke bare lige vinder med så store cifre uanset om man er langt bedre, det skal der en del til uanset hvad.
    1 enig
     
    • Hej med dig
      Korrektion mester, Anton er 15 år og 6 mdr. Det var sgu en meget billig baggrund at brilliere på, men drengene har hygget sig på trods af de elendige forhold hvori kampen blev afviklet, meget værdi havde det ikke som træningskamp :)
      Jeg er meget enig med dig i, At det virker som om at der blæser mildere vinde over Brøndby. Med hensyn til min dreng bliver det også et spændende forår for ham og resten af u 17 holdet. De ligger godt til i tabellen, men en pæn del af drengene skal jo være i transition til u 19, så u 17 holdet bliver markant anderledes. Uanset modstanderen i går er han da sikkert tilfreds med at nette 2 gange og lave 3 assist, det var fedt at de blev ved med at presse modstanderen.

---

  • Kepgar
  • Kepgar   26 dage siden   

  • Vildt nok!

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      26 dage siden   

  • Næste træningskamp er mod hyggeboldholdet fra Børges bodega...
    1 god kommentar

  • TRON
  • TRON   26 dage siden   

  • Den slags kampe skal også til.
    Selvtillid skader ikke :-)

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder