Marinus Løvgren Larsen
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/19: Marinus Larsen med to mål i Brøndbys sæsonåbner

 
Marinus Larsen var altafgørende i Brøndbys hårdt tilkæmpede sejr over AC Horsens med to vigtige scoringer i U/19 Ligaen.

    • Marinus Løvgren Larsen
    • Rasmus Damskov Frederiksen
      22. august 2021 - Klokken 10:49
  • Rasmus Damskov Frederiksen
  • Rasmus Damskov Frederiksen
    22. august 2021 - Klokken 10:49

Bane 2 lagde atter græstæppe til sæsonåbneren for Brøndbys U/19-drenge. Cheftræner Christian Sørensen stillede med følgende mandskab:


Lucas Ziegler
Christian Friedrich - Cornelius Allen – Lukas Larsen - Hjalte Andersen 
Bertram Kvist (U/17) - Oliver Jeppe – Marinus Larsen – Valdemar Kwasniak
Giran Pyne-Cole (U/20) – Yousef Salech (U/20)


Det er præcist to måneder og to dage siden Brøndby spillede deres sidste kamp i U/19 Ligaen, hvor det blev til en hårdt tilkæmpet sejr over Horsens på 2-1. Lørdag gæstede Horsens igen bane 2, hvor det blev til en ny sejr til de blå/gule.



Brøndbys U/19-drenge havde fået rykket deres derby, der skulle have været spillet i sidste weekend. Den ekstra uges forberedelse kunne tydeligt ses i de første minutter af kampen, hvor Brøndby fik lagt et aggressivt pres på den tunge Horsens-defensiv. Det aggressive pres gav også pote efter fem minutter, hvor Bertram Kvist vandt bolden inde på midten og drev bolden frem til højrebacken Christian Friedrich, der lagde et millimeterpræcist fladt indlæg ind til Marinus Larsen, der sikkert puttede bolden ind bag Horsens-keeperen og bragte de blå/gule foran 1-0. Mini, som han kaldes, fik åbnet sin målkonto efter fem minutter i den nye sæson, og senere i kampen fik han op til flere muligheder for at fordoble sin målkonto.



Efter føringsmålet pressede Brøndby på med flere hurtige kombinationer, men de formåede ikke at få målnettet til at blafre bag den stærke Horsens-keeper. Brøndbys keeper Lucas Ziegler fik ikke lov til at røre bolden i de første ti minutter af kampen, hvor den stod på et hårdt pres fra de blå/gule ned mod Horsens' mål. Zieglers første berøring i kampen kom efter en farlig kontra af Horsens, hvor han diskede op med en flot redning. Hans anden berøring i kampen blev også med hænderne, men der måtte han desværre samle bolden op fra sit eget mål, da Horsens bragte balance i regnskabet blot syv minutter efter Minis føringsmål.



Brøndby fik svaret hurtigt tilbage efter den noget overraskende udligning. Den teknisk stærke og purunge Bertram Kvist på blot 16 år opsnappede en Horsens-fejl i defensiven og fandt Giran Pyne-Cole, der også fik puttet bolden i mål, men fra en offside-position. Blot et par minutter efter offsidemålet fandt Pyne-Cole igen vej til målnettet, men denne gang blev det underkendt grundet en hånd på bolden fra Kvist i den forrige sekvens. Den lynhurtige Pyne-Cole har for nyligt fået stukket en U/20-kontrakt i hånden, som udløber til årsskiftet i første omgang.



Mini var efter en halv times spil af første halvleg meget tæt på at blive dobbelt målscorer efter Kvist brugte sit lave tyngdepunkt godt og fik vendt flot på sin direkte mand med ryggen mod Horsens-målet. Den unge midtbanekreatør fik spillet Mini helt fri i en favorabel situation, men igen manglede den afgørende skarphed i afslutningerne.
 Horsens formåede at tage brodden af det høje Brøndby-pres i de sidste ti minutter af første halvleg, hvor jyderne fik trukket alt tempoet ud af kampen med en masse spilstop. De to hold gik til pause med en 1-1’er. 



Horsens kom godt ud til anden halvleg og var mere boldbesiddende. Det åbnede op for nogle nye muligheder for de blå/gule. Den tidligere offensivspiller og nu omskolede højreback, Friedrich, var i et fremragende spillehumør, hvor han viste alle på bane 2 hvilke tekniske offensive færdigheder den driblestærke back besidder. Han var en af Brøndbys bedste med sine mange raids op ad højreflanken, hvor han fik vist alle hvilken løbestærk spiller han er. Han var også tæt på at få lavet sin anden assist i midten af anden halvleg på en af de få kontramuligheder Horsens gav væk, men den fornødne afslutningskvalitet manglede for Brøndbys nye tårnhøje 9’er Yousef Salech.



Anden halvleg blev en halvleg på Horsens' præmisser med en masse spilstop i form af dødbolde, hvor Horsens rugbrødsstærke spillere fik afvist dem gang på gang. Antallet af hjørnespark til hjemmeholdet kunne ikke tælles på to hænder, men farligheden ved hjørnesparkene var lig med nul. Brøndby havde svært ved at kombinere sig igennem de bundsolide Horsens-kæder, så de begyndte at spille på Horsens opspilsfejl. I midten af anden halvleg fik Pyne-Cole blokeret et sideskift på midten af banen, hvor han med sin eksplosivitet kom ned til Horsens-feltet og lagde den på tværs til en fri Mini, der heller ikke her kunne udnytte den store chance.



En Brøndby-indskiftning med et kvarter tilbage viste sig at være kampafgørende. Indskiftede Oscar Hessner Sejrup fik blot fire minutter efter sin indskiftning tilkæmpet sig et straffespark. En lang bold i dybden fra Cornelius Allen hev Sejrup ned med højrepoten, og før han kunne nå at afslutte, blev han hægtet af en Horsens-forsvarer i feltet. Mini skulle tage sig af straffesparket og fik placeret den nede i venstre hjørne til 2-1.



Horsens prøvede at lægge et sidste afgørende pres i håbet om at tage tilbage til Jylland med et point i bagagen, men med nogle taktiske defensive indskiftninger af cheftræner Sørensen fik Brøndby-mandskabet kørt en 2-1’er hjem i sæsonpræmieren.



KAMPEN I TAL:


Brøndby IF U/19 – AC Horsens U/19, 2-1 (0-1)


4. minut: 1-0; Marinus Frederik Løvgren Larsen

13. minut: 1-1; Joachim Nielsen 

65. minut: Hjalte Andersen UD / Magnus Ravn IND

75. minut: Giran Pyne-Cole UD / Oscar Hessner Sejrup

78. minut: 2-1; Marinus Frederik Løvgren Larsen (straffe)
82. minut: Gult kort til Youssef Salech

87. minut: Gult kort til Christian Friedrich 

89. minut: Bertram Kvist UD / Benjamin Luka Kold Rasmussen IND

89. minut: Yousef Salech UD / Joseph Mwamba IND

90. minut: Gult kort til Oscar Hessner Sejrup







Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Moja83
  • Moja83   22. august 2021   

  • Altid rigtig spændende hvordan går med fødekæden - jeg glæder mig over det det helt rigtige seriøse sats på de unge,lad os få stablet en international turnering på benene, kunne være super for alle, især de unge!

  • Joblar
  • Joblar   22. august 2021   

  • Tak for et fint referat, savnede dog Live dækningen igår fra både u17 og u19 ?
     
    • nannasoph
    • nannasoph
      Administrator
        22. august 2021   

    • @Joblar Sad i en bil på vej til Odense. Var ikke muligt med livedækning i går, men Rasmus var på plads til U/19 og har skrevet referat. Vi håber på færre kampsammenfald fremover :)
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 5 flere kommentarer

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      22. august 2021   

  • Det er et rigtigt godt kampreferat, tak!

    Ps. “Puttede” og “puttet” bør være fjernet fra skriftsproget i 2-klasse.

  • Tak for fyldigt referat. Ikke en imponerende start for U19 - tror ikke på, at vi kommer til at spille med i toppen i år. Sidste år kunne det delvist forklares med en sløj 02 årgang, men kigger man på seneste U19 og U18 landsholdsudtagelse har vi én spiller med; Marinus Larsen. Ingen af de øvrige 03ere er altså fundet gode nok, og, lidt overraskende, altså heller ikke en eneste 04er.
     
    • Joblar
    • Joblar   22. august 2021   

    • @Klipklapperen vi får vel se med U19 men jeg har desværre heller ikke den bedste mavefornemmelse, til gengæld vandt u17 overlegent i går (8-0), så måske der vi skal sætte vores forhåbninger.

    Se 2 flere kommentarer





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021