Foto: Teis Markfoged ©
U/21 EM: Lindstrøm strålede med to flotte assists i dansk sejr
Jesper Lindstrøm har været en vigtig mand for Brøndby IF i denne sæson og den offensive midtbanespiller har også gjort sig til en vigtig figur på det danske U/21-landshold.
Onsdag aften startede han inde, da Danmark mødte Rusland og kunne spille sig i kvartfinalen. Det gjorde Lindstrøm sit til. Han leverede to fornemme assists til to hurtige danske mål. Først var det Jacob Bruun Larsen, der blev serviceret med en god bold i dybden, som han behandlede efter fortjeneste.
Minuttet efter var Lindstrøm og Danmark på spil igen. Brøndby-profilen tog et fremragende træk rundt om en modspiller og kom fri i venstresiden. Meget uselvisk lagde han bolden på tværs til Anders Dreyer, der kom løbende inde centralt. Han gjorde det til 2-0 til Danmark.
Efter ti minutter i anden halvleg blev Lindstrøm skiftet ud og kan nu fokusere på Brøndby IF igen. Fra bænken kunne han se sine danske holdkammerater køre en sikker sejr hjem over Rusland og Carlo Holse fuldendte en god dansk aften med en flot kasse til slutresultatet 3-0 til Danmark.
Danskerne er derfor vindere af gruppen efter sejre over Frankrig, Island og altså Rusland. De skal spille kvartfinale mod Tyskland om et par måneder.
Deltag i diskussionen
Husted7
Betalende bruger
31. marts 2021
Klipklapperen
Betalende bruger
31. marts 2021
Der er måske stadig lidt for mange boldtab, men sådan er det også, når man lægger spillet højt op.
MortenD 31. marts 2021
Philip
Top gode
Top enige
31. marts 2021
---
Fuld fart frem 1. april 2021
Man smiler og græder på samme tid... Fedt for knægten, men jeg kan ikke forestille mig der ikke kommer et stort bud på ham til sommer.
Hvilket jo er er glædelig ting for alle. Men for pokker hvor er jeg ked af, at vi fans ikke har kunnet nå at følge ham på stadion inden han er væk.
Philip
Top gode
Top enige
1. april 2021