Foto: Adam Møller Karlsen ©
NYHED

U/21-landshold: Bischoff kronede flot indhop med fornem assist

 
Clement Bischoff fik lidt mere end en halv time på banen, da det danske U/21-landshold tirsdag aften mødte Spanien.

    • Nanna Møller Karlsen
      19. november 2024 - Klokken 21:09
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    19. november 2024 - Klokken 21:09

Der var ingen Brøndby-spillere i startopstillingen for det danske U/21-landshold, da de tirsdag aften stillede klar til kamp i en venskabskamp mod Spanien. Mathias Kvistgaarden var rejst skadet hjem fra landsholdslejren og på bænken sad Clement Bischoff og Noah Nartey.

Danmark var bagud 2-0 ved pausen mod et godt spillende spansk hold, som gjorde det meget svært for de rød/hvide drenge. Både Spanien og Danmark er klar til sommerens kommende EM-slutrunde, så det var en god test - og Danmark måtte stå på tæer.

I anden halvleg skiftede spanierne meget ind, og det brød deres rytme. Samtidig blev Danmark bedre og bedre og som kampen skred frem, blev de også mere sikre på bolden og fik truet spaniernes felt langt mere. 

En af grundene til det var Clement Bischoff. Brøndby-spilleren blev skiftet ind efter 65 minutters spil og fik virkelig sat et præg på kampen. Han var konstant udfordrende, vendte godt med bolden og fandt plads, søgte gode rum til at modtage bolden i og var bare med til at skabe langt mere flow i det danske spil. Han havde også et par gode erobringer. Al den spilletid som venstre wingback må have givet noget.

Men på U/21-landsholdet kom Bischoff ind som venstrekant. Han fik en stor chance, da en blokeret afslutning pludselig landede for hans fødder. Han afsluttede mod det lange hjørne, men fik ikke placeret bolden yderligt nok, og så kunne den spanske keeper diske op med en fin redning i stedet.

I kampens sidste minut blev Bischoff sendt afsted i venstresiden og han lagde et fladt indlæg skråt tilbage i feltet, hvor midtbanespiller Tochi Chukwuani kom glidende til og sendte bolden i nettet. Det var en dansk reducering til 2-1, men faktisk var Danmark tæt på at få 2-2, da Viborgs Isak Jensen minuttet efter ramte stolpen. Men det blev ved 2-1 til Spanien.

Tilbage står at Clement Bischoff leverede et meget flot indhop, som han fik krydret med en lige så flot assist. Brøndby-spilleren må virkelig have givet landstræner Steffen Højer noget at tænke over, for den her unge mand banker på til startopstillingen. 

Noah Nartey måtte se hele kampen fra bænken.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
      14 dage siden   

  • Der er krummer i den knægt.
    Fantastisk udvikling han har været igennem og bare fortsætter med.
    Stor cadeau, til først og fremmest ham selv, til klubben, og de forskellige trænere, på hans vej.
    3 enige




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder