Fodbold live resultater




Henrik Heggheim
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/21-landshold: Brøndby-duo med fra start i norsk nedsabling af Tjekkiet

 
Tirsdag eftermiddag vandt Norge 4-0 over Tjekkiet i en U/21-landskamp. Både Henrik Heggheim og Sebastian Sebulonsen fra Brøndby IF startede inde, og førstnævnte fik fuld tid.

    • Henrik Heggheim
    • Steen Sørensen
      23. november 2022 - Klokken 02:05
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    23. november 2022 - Klokken 02:05

Efter lørdagens remis på udebane mod Frankrig skulle U/21-landsholdet fra Norge tirsdag eftermiddag på neutral bane i Spanien op imod Tjekkiet. Begge Brøndby-spillere i den norske trup startede inde.

Henrik Heggheim (billedet) fik fuld spilletid i højre side af det centrale forsvar, mens Sebastian Sebulonsen fik den første time på banen på sin vante palds som højre back.

Efter en begivenhedfattig indledning, hvor Tjekkiet dog havde et par chancer, ændrede kampen fuldstændig karakter efter en halv time, da Osame Sahraoui fra Vålerenga bragte nordmændene i front.

Herefter stod der Norge på det hele, og blot tre minutter senere havde Tobias Christensen - endnu en Vålerenga-spiller - gjort det til pauseføringen på 2-0. Med et kvarter igen scorede Kristian Malt Arnstad fra Anderlecht på straffe, inden Silkeborg IF's Robin Dahl Østrøm sluttede festen med målet til 4-0 i 78. minut.

Norge har kvalificeret sig til EM-slutrunden næste sommer, og til marts næste år venter endnu to forbredelseskampe mod henholdsvis Holland og Portugal.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER