Henrik Heggheim
Foto: Brøndby IF ©
NYHED

U/21-landshold: Debut og fuld til Henrik Heggheim i norsk sejr

 
Henrik Heggheim fik fredag aften debut på det norske U/21-landshold. Den nye Brøndby-stopper fik fuld tid i Norges sejr på 3-1 over Østrig i EM-kvalifikationen.

    • Henrik Heggheim
    • Steen Sørensen
      4. september 2021 - Klokken 06:30
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    4. september 2021 - Klokken 06:30

Fredag aften debuterede Henrik Heggheim på det norske U/21-landshold, da den nye Brøndby-stopper startede inde på Marienlyst Stadion i Drammen. Norge mødte Østrig i EM-kvalifikatione og vandt 3-1 efter 1-1 ved pausen. Heggheim fik fuld tid i sin debut, men fik en uheldig start på opgøret.

Efter et lille kvarters spil ville Jesper Daland heade bolden tilbage til Henrik Heggheim, men afleveringen blev for kort, så østrigernes angriber Chukwubuike Adamu kom først på bolden, udmanøvrede Heggheim med sin fysik og scorede sikkert.

Godt og vel midtvejs i første halvleg var Henrik Heggheim imidlertid redningsmand for Norge, da Brøndby-spilleren fik sparket væk på målstregen efter en stor østrigsk dobbeltchance. På det tidspunkt var stillingen 1-1 efter en udligning for Norge af Jørgen Strand Larsen.

På trods af en stor østrigsk dominans i første halvleg holdt den stilling til pausen, og efter opholdet ændrede kampbilledet sig til det diametralt modsatte. Nu var det Norge, der dominerede, og det udnyttede hjemmeholdet til to scoringer ved Noah Holm og Erik Botheim og dermed en sejr på 3-1.

Norge spiller igen tirsdag på udebane mod Estland i EM-kvalifikationen. Se højdepunkter fra fredagens kamp i denne artikel fra VG.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      1 måned(er) siden   

  • Den eneste der har en dårligere aktion ved Østrigs mål end Heggheim er hans makker. Den slags børnefejl håber jeg ikke han laver i Brøndby.

  • Skidt forsvarsspil ved 0-1 målet. Det skal han kunne gøre bedre. Ellers nogle ret vilde mål Norge scorer. Edit: Det er vel Heggheim der header, og Daland der bliver skubbet væk af Adamu?
    1 enig
     
    • @Klipklapperen Ja, Heggheim står oplistet alle steder (inkl. UEFA) som nr. 5.

      Man kan se hvad Heggheim forsøger med afleveringen, men han er ikke opmærksom på østrigerens pres. En anden gang skal han selvfølgelig bare heade den væk fra dangerzonen. Det har han forhåbentlig lært inden fredag.
      1 enig

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
      1 måned(er) siden   

  • Det kunne have været sjovt, hvis vi havde købt Noah Holm.
    1 enig
     
    • @Saesonkort Det ville være en skizofren oplevelse for både os og David.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021