Fodbold live resultater




Henrik Heggheim
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/21-landshold: Heggheim og Sebulonsen med i norsk remis mod Frankrig

 
Henrik Heggheim fik fuld tid, da det norske U/21-landshold lørdag aften spillede 1-1 på udebane mod Frankrig. Sebastian Sebulonsen startede også inde og fik de første fem kvarter.

    • Henrik Heggheim
    • Steen Sørensen
      20. november 2022 - Klokken 00:49
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    20. november 2022 - Klokken 00:49

Både Henrik Heggheim og Sebastian Sebulonsen fra Brøndby IF startede inde, da Norge på udebane i Caen mødte Frankrig i en U/21-landskamp. Heggheim fik fuld tid i det centrale forsvar, mens Sebulonsen på højre back blev skiftet ud i 77. minut.

Frankrig kom i front ved Amine Adli fra Bayer Leverkusen efter godt og vel et kvarters spil i en situation, som lugtede af offside, men den blev øjensynlig ophævet af Henrik Heggheim.

- Bayer Leverkusen-spilleren var farligt nær offside, men Henrik Heggheims placering foran mål gav assistenten et godt argument for ikke at vinke, skriver VG således i deres referat fra kampen.

Norge fik udlignet små ti minutter før tid, på en af de eneste chancer i en begivenhedsfattig anden halvleg. På en omstilling fik Strømsgodsets Johan Hove sendt bolden i nettet til slutresultatet 1-1.

Det norske U/21-landshold spiller igen tirsdag kl. 14:30 i Spanien, hvor Tjekkiet er modstander.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Håber, at vores nye træner kan forløse de to i Brøndby…
    3 enige





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER