-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Tirsdag aften ventede der U/21-landsholdet en vigtig kamp, da de tørnede sammen med Tyrkiet i EM-kvalifikationen. Danmark kunnne stadig nå at kvalificere sig direkte, men det ville kræve en sejr på 4-0 - eller 5-2, 6-3, 7-4 og så videre.
Mads Hermansen startede som vanligt i målet og stod med anførerbindet på armen. På venstrebacken startede Morten Frendrup, mens Mathias Kvistgaarden startede på bænken. Danmark fik en drømmestart med et tidligt mål, men det blev annulleret på grund af arm på bolden.
Ikke længe efter gik det galt i den anden ende, da dommeren og Mads Bidstrup kolliderede, således at midtbanespilleren tabte bolden og Tyrkiet kunne stikke afsted i en kontra. Den udnyttede de og bragte sig foran. Der var naturligvis masser af brok fra de danske spillere efter den kontroversielle situation med dommeren, men målet stod.
Men Danmark fik hurtigt svaret igen, da midtbanespilleren Matt o'Riley udlignede. Frendrup leverede i første halvleg en særdeles flot detalje, da han satte en holdkammerat fornemt op, men desværre for ham og danskerne blev det blt til et hjørnespark.
Efter 61 minutters spil blev Mathias Kvistgaarden sendt i aktion i stedet for Rasmus Højlund. Fra banen kunne han se Gustav Isaksen tage et par gode træk ind i banen, inden han på elegant vis krøllede bolden helt op i det ene hjørne med sit gode venstreben.
Netop Isaksen var i oplæggerens rolle, da Kvistgaarden med et kvarter igen af kampen scorede sit første mål for U/21-landsholdet. Indskiftede Albert Grønbæk sendte en god bold dybt til Isaksen, der trak ind i feltet og uselvisk sendte den på tværs til Kvistgaarden, der var lige der, hvor en angriber skal være. Han kom løbende med 120 i timen og fik timet det perfekt, så han kunne sende bolden i nettet til 3-1.
Danmark jagtede to mål mere, som altså ville sende dem direkte til EM. At tyrkerne leverede en flot reducering, betød ikke så meget. Danskerne skulle stadig score to mål mere for at gå videre. Frendrup fik en kæmpemulighed i kampens sidste minutter, men brændte. Hermansen havde et par store redninger mod slutningen af kampen, så det endte med en dansk sejr på 3-2.
Det var ikke nok til direkte kvalifikation til EM, men der venter nu Hermansen, Kvistgaarden og co. playoff-kampe for at komme med til slutrunden.
Deltag i diskussionen
SSNemo64
Betalende bruger
14. juni 2022
19Magic64
Betalende bruger
14. juni 2022
Så hellere han spiller en for os uvant position, end han sidder på bænken..
RommeTilPhiriOgSå
Betalende bruger
14. juni 2022
Vi har:
- Kvistgaarden der scorer og vores målmand som anfører. Begge må formodes at komme med til EM, skulle de kvalificere sig. Mads måske endda til Qatar som nummer 3?
- Anis der spiller fast for Tunesien, som skal til VM
- Blas som spiller fast for Paraguay
- Heggheim der spiller fast for Norge U21, og vi må formode at han udtages til slutrunden.
- Bell der netop nu spiller fast for New Zealand om en plads til VM.
Det er nogle gode potentielle udstillingsvinduer til vores spillere og eventuelle fremtidige salg.