Håkon Evjen
Foto: Freja Borne ©
NYHED

U/21-landshold: Norsk nedtur med Brøndby-trio fra start

 
Håkon Evjen var et af få lyspunkter på det norske U/21-landshold, der lørdag tabte 3-0 til Holland. Brøndby-spilleren havde fra start selskab af klubkammeraten Sebastian Sebulonsen samt den udlejede Henrik Heggheim.

    • Håkon Evjen
    • Steen Sørensen
      26. marts 2023 - Klokken 05:43
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    26. marts 2023 - Klokken 05:43

Alle tre Brøndby-ejede spillere i truppen var med fra start, da Norge og Holland lørdag aften mødtes i en U/21-landskamp i den sydøstspanske by Murcia. Henrik Heggheim, der er udlejet til Vålerenga i hjemlandet fik fuld spilletid, mens Sebastian Sebulonsen fik 75 minutter og Håkon Evjen godt og vel en time.

Sidstnævnte var et af få lyspunkter på et norsk hold, der i lange perioder var overmatchet. Allerede efter fem minutter var hollænderne i front med 2-0, og den føring blev udbygget til slutresultatet 3-0 efter en times spil.

Udover et par nærgående forsøg fra Evjen, var det ikke meget, Norge kom frem til. I anden halvlegs første kvarter havde de dog et frispark på overliggeren ved Johan Hove og på returen blev der dømt straffe. Det blev imidlertid misbrugt af Erik Botheim.

Det norske U/21-landshold spiller igen på tirsdag, hvor Portugal venter som modstander.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • mp80
  • mp80   26. marts 2023   

  • Godt alle 3 får spilletid, specielt Seb. og Heggheim, som ikke har fået nok i Brøndby. Man kan håbe udlåns opholdet giver Heggheim det løft han har brug for, så han kommer stærkt tilbage.
    2 enige · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder