Gå til Livecentre
LIVE LIGE NU...
Vejle Stadion
  • Vejle Boldklub

    Vejle Boldklub logo
  • 1 - 0
  • Brøndby IF logo

    Brøndby IF

 
...



Henrik Heggheim
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/21: Norge og Heggheim skal til EM

 
Med en sejr på 2-1 over Aserbadjan er det norske U/21-landshold klar til EM-slutrunden. Brøndbys Henrik Heggheim startede som vanligt inde i det centrale forsvar og gjorde det solidt.

    • Henrik Heggheim
    • Steen Sørensen
      15. juni 2022 - Klokken 05:30
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    15. juni 2022 - Klokken 05:30

Det norske U/21-landshold stod med EM-skæbnen i egne hænder inden juni måneds landskamptermin. Med sejre i de sidste tre kampe ville Norge vinde gruppen foran Kroatien og dermed kvalificere sig til den kommende EM-slutrunde i Georgien og Rumænien.

Nordmændene startede med at vinde 3-2 over de direkte konkurrenter fra Kroatien og fulgte den sejr op med endnu en over Finland. Denne gang på 2-0. Tirsdag aften lagde Marienlyst Stadion i Drammen så græs til Norges afsluttende kamp mod Aserbadjan.

På trods af en noget nervøs indsats - formentlig på grund af kampens vigtighed - blev det en ret ensidig affære, hvor gæsterne fra Aserbadjan kun en enkelt gang var reelt farlige foran det norske mål. Desværre for Norge førte det til en scoring efter en fejl af Jesper Daland fra Cercle Brugge.

Målet, der blev sat ind af Sabah FK's Ildar Alekperov i 65. minut, var en udligning af det norske føringsmål ti minutter tidligere. Udligningen fik ikke nordmændene til at gå i panik, og i stedet kunne Erik Botheim afgøre kampen med et kvarter igen.

Botheim har senest spillet for den russiske klub FK Krasnodar, men fik sin kontrakt ophævet efter den russiske invasion i Ukraine. Norges føringsmål bæev sat ind af Jørgen Strand Larsen fra FC Groningen.

Henrik Heggeheim har været fast mand i det norske midterforsvar gennem hele EM-kvalifikationen og således også i den sidste kamp mod Aserbadjan. Brøndby-stopperen leverede en solid indsats. Fra det norske fodboldforbunds live opdatering kan man blandt andet læse:

- Heggheim spiller en svak pasning som snappes opp. Men han rydder opp i egen feil når han setter inn en god takling når gjestene nærmer seg den norske boksen.

- Heggheim går i kroppen når Aserbajdsjan prøver å spille seg gjennom. 

- Heggheim med et dypt innlegg som Botheim får headet videre. Hove header mot mål, men det blir for svakt. 

EM-slutrunden spilles sommeren 2023 i Georgien og Rumænien. Udover Norge er indtil videre Belgien, England, Frankrig, Tyskland, Italen, Holland, Portugal, Spanien og Schweiz kvalificeret sammen med de to værtslande,

De sdiste fire hold findes i playoffs over to kampe til september. Der er lodtrækning den 21. juni, hvor Danmark sammen med Kroatien, Tjekkiet, Island, Israel, Irland, Slovakiet og Ukraine bliver parret i fire dobbeltopgør.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER