-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
År 2021 er nu slut, og det er tid til at gøre status. Det har været et fantastisk år for Brøndby IF. Vi er Danske Mestre, vi har været i europæisk gruppespil, der er fuld opbakning på tribunerne – både hjemme og ude, fanmiljøet udvikler sig fortsat, klubbens strategi følges, og den viser sig at virke ganske godt.
Det er alt sammen positivt, og vi vil gerne anerkende den indsats, som alle fans, frivillige, spillere, trænere samt klubbens ansatte, ejerskab, bestyrelse og ledelse har leveret gennem 2021. Vi håber, og forventer, at alle vil tage ansvar og fortsætte af samme vej i 2022. Det er det fællesskabet har behov for.
Opfølgning på det åbne brev fra 2020
Det er nu to år siden vi offentliggjorde et åbent brev med en opfordring til bestyrelsen i Brøndby IF om at have fokus på at skabe en sund og veldrevet klub som rammen for vores fællesskab. En klub med en ansvarlig økonomisk drift og fokus på det lange sigte. Så langt, så godt.
Vores holdning er fortsat den samme. Det er fantastisk at være Danske Mestre. Den eufori må dog ikke føre til kortsigtede og forkerte beslutninger, der ikke følger den linje, der er lagt. På ingen måde.
Rettidig omhu med udmelding af perspektiver for fremtiden
Det går rigtig godt i Brøndby IF, og det kan friste at afvige fra strategien for at få kortsigtet succes. Men vi må og skal lære af historien og fortsat følge den strategi, der gav os det første mesterskab i 16 år. Det er rettidig omhu fra vores side som fans at melde vores perspektiver for fremtiden ud.
Vi ønsker selvfølgelig ikke at vente 16 år mere på det næste mesterskab, men tålmodighed er en dyd, og de sidste 2 år har vist, at vi ved at følge strategien, bliver stærkere år for år og kan lykkes, hvis blot vi holder den rette kurs.
Den succes vi oplevede i 2021, kan friste til ikke at holde kursen, friste til at accelerere unødigt eller friste til salg af ejerandele, justeringer i ejerkredsen, nye emissioner eller lignende tiltag, der kan risikere at påvirke vores klub og det store fællesskab, der er bygget op om klubben.
Det er vigtigt for os at være tydelige: Hvis der inden for den kommende tid skal træffes nogle afgørende strategiske og økonomiske beslutninger om fremtiden for vores fælles klub, så forventer vi, at der bliver lyttet til fansenes stemme. Vi fans er sammen med de frivillige en central del af det fundament, som klubben er bygget på. Derfor er vi også en stemme, der bør lyttes til, når der skal træffes beslutninger om fremtiden. Ved at det store fællesskab bliver hørt, risikerer man ikke at sætte fællesskabet over styr. For det må på ingen måde ske!
Overordnede vigtige holdepunkter for os fans er:
Vi anerkender, at der kan være behov for tilførsel af kapital og nye medejere. Men det skal ske på måder, der alene vil Brøndby IF og det store fællesskab det bedste.
Vi ser frem til et nyt og spændende år for vores fælles klub.
Fanafdelingen i Brøndbyernes IF, Brøndby Support, Alpha og Svinget
Deltag i diskussionen
19Magic64
Betalende bruger
6. januar 2022
Faxes største fan 6. januar 2022
Klipklapperen
Administrator
6. januar 2022
Cortezco 6. januar 2022
Oliver
Betalende bruger
6. januar 2022
Hjemme mod Rangers, for eksempel, stod pyro kun for €5000 ud af de €43.000 bøden lød på. De største punkter var for tilskueruroligheder (€10.000), som vel dækkede over fans, der forsvarede eget stadion, og "transmitting a provocative message of an offensive nature" (€10.000), som vel var Sydsidens "Fuck you, Rangers"-råb.
Hjemme mod Lyon var pyro, kast af genstande og "lack of discipline by supporters" skyld i lidt over halvdelen af bødens beløb, mens "provocative offensive messages" og blokering af offentlige færdelsveje stod for resten (€30.000 plus en betinget frakendelse af tilskuere på to specifikke afsnit af stadion).
Hjemme mod Sparta og Salzburg og ude mod Lyon var bøderne rigtigt nok primært for pyro, hvor bøderne var på henholdsvis €4.500, €16.250 (€13.000 for pyro) og €34.000. Jeg har ikke kunne finde nogen rapport for udekampen mod Rangers, hvilket vel betyder, at der ikke er givet nogen sanktioner for den kamp.
Altså har Brøndby fået bøder for pyro (og enkelte andre ting) på €86.500, svarende til knap 650.000 kroner, mens resten af bøderne lyder på €68.250.
Ikke-pyrorelaterede bøder er blandt andet givet for klubbens, efter UEFAs mening, mangelfulde forberedelse til kampene (insufficient limitation of spectator movement), blokering af adgangsveje, Sydsidens relativt harmløse råb til modstanderfans og i alt €15.000 for kast af genstande og tilskueruroligheder.
Brøndbys samlede UEFA-bøder lyder altså på €154.750, hvilket svarer til ca. 1,15 mio kr.
19Magic64
Betalende bruger
6. januar 2022
Cortezco 6. januar 2022
mp80 6. januar 2022
19Magic64
Betalende bruger
6. januar 2022
Man kan samtidig være skuffet over Brøndbys deltagelse i Europa, men man kan også bare glæde sig over at være med igen, og de små 100 mio. det gav i indtægt! -man vælger selv..
Klipklapperen
Administrator
6. januar 2022
thorrium 6. januar 2022
Gizmo 6. januar 2022
Spild af tid i min bog.
Der skal være gennnemsigtighed og man skal ville klubben det bedste.
Brøndby skal spille i Brøndby
Ja goddav
Hvis vi bare skal skrive ting alle er enige i for likes, så giver den måske mening
Broder Salsa
Betalende bruger
6. januar 2022
19Magic64
Betalende bruger
6. januar 2022
Længe siden jeg kan huske Brøndby har været så meget i harmoni, der er ro på de indre linjer, styr på økonomi og trænerstab, talenterne står på spring og fans er glade, Brøndby står et godt sted pt.
Broder Salsa
Betalende bruger
6. januar 2022
Uanset om svaret er ja eller nej til sidste spørgsmål, så er brevet en fin bekendtgørelse fra Fanafdelingen & Co. til en kommende (med)ejer.
Jensen
Betalende bruger
6. januar 2022
Misforstå mig ej, for jeg er ganske enig med pointen i brevet, det tog bare en anden drejning end jeg troede.
Per Bif 6. januar 2022
Var det ikke på tide at der på sydsiden og blandt de ansvarlige blev kigget godt og grundigt indad, og man indser hvor meget man skader klubben ved igen og igen at bruge pyro i stor stil, med kæmpe bøder til klubben som en helt igennem tåbelig og unødvendig udgift der på sigt kunne bruges på spiller indkøb og tiltag for fans.
5chmidt 8. januar 2022
Vi fik første mesterskab i 16 år på trods af strategien.
Strategien havde (og har) - ganske fornuftigt - et mere langsigtet sigte efter mesterskaber.
Det skal dog ikke forhindre os i at tage det igen i 2022