Europa League, bold, x xx xxx arkiv
Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport ©
NYHED

UEFA-sag rammer Crystal Palace – Brøndby ikke nævnt i afgørelsen

 
UEFA har rykket Crystal Palace ned i Conference League grundet for tæt ejerforbindelse med franske Lyon, som begge indtil for nylige var en del af Eagle Football Holdings.

    • Europa League, bold, x xx xxx arkiv
    • Kasper Pedersbæk
      12. juli 2025 - Klokken 01:30
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    12. juli 2025 - Klokken 01:30

UEFA har besluttet at rykke Crystal Palace fra Europa League til Conference League i den kommende sæson. Årsagen skal findes i reglerne om multiklub-ejerskab, hvor Premier League-klubbens ejerstruktur overlapper med franske Olympique Lyonnais – og i UEFA’s øjne overskrider grænsen.

Beslutningen er truffet af UEFA Club Financial Control Body (CFCB). Baggrunden for afgørelsen er UEFAs artikel 5.01 i turneringsreglementet, hvor to klubber med samme ejerkreds ikke må deltage i den samme europæiske turnering.

Crystal Palace og Lyon er begge en del af Eagle Football Holdings – et investeringsnetværk ledet af den amerikanske forretningsmand John Textor. Ud over Palace og Lyon har Textor også ejerandele i klubber som Botafogo (Brasilien) og RWD Molenbeek (Belgien).

John Textor nåede ikke at frasælge sin andel i Crystal Palace inden UEFAs deadline den 1. marts 2025, hvilket altså nu ligger til grund for degraderingen af Crystal Palace til Conference League.

Hos UEFA handler det om reglerne for MCO (Multi Club Ownership), hvor klubber ikke må deltage i de samme europæiske turneringer, hvis de har samme ejer(e). Det lyder dog i regelsættet, at den pågældende overlappende ejer skal “have afgørende indflydelse” i begge klubber, før sagen tages op.

Kan det få betydning for Brøndby?

Der er blevet spekuleret i, hvorvidt denne sag kan få indflydelse på Brøndby IF, da David Blitzer både har ejerandele i Crystal Palace og samtidig er en del af ejerkredsen bag Global Football Holdings, der ejer Brøndby.

Brøndby IF blev dog ikke nævnt i UEFAs afgørelse vedrørende Crystal Palace, og der er derfor aktuelt ingen indikation af, at klubben vurderes at være i konflikt med reglerne. Men 3point.dk følger naturligvis sagen løbende, såfremt der skulle ske noget nyt.

Hvad sker der med den ledige Europa League-plads?

Når Crystal Palace rykkes ned til Conference League af UEFA, bliver deres oprindelige plads i Europa League ikke givet til en anden engelsk klub. I stedet følger UEFA sin faste procedure, hvor hold internt i turneringsstrukturen rykkes op, afhængigt af den nationale og koefficientbaserede rangliste.

Det betyder: Et hold fra et andet land og lavere rangliste kan rykke op fra Conference League til Europa League.

Det sker typisk ved, at en klub fra et land med høj UEFA-koefficient (f.eks. Belgien eller Portugal), som oprindeligt skulle spille Conference League, i stedet får plads i Europa League.

Det hele afhænger af UEFAs adgangslister og turneringsstruktur, som justeres årligt.

Regler for multiklub-ejerskab i UEFA-turneringer:

Artikel 5.01: To klubber med samme ejerkreds må ikke deltage i samme UEFA-turnering.

Artikel 5.02–5.04: Der vurderes på afgørende indflydelse, kontrol og økonomisk afhængighed.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • UEFA Har ikke styr på det. Så er Lyon ude, så er de inde. Så er Crystal i den ene turnering, så bliver de degraderet til en anden. UEFA kan opføre sig på samme måde over for Brøndby.

    GHF betaler Brøndbys regninger (som GHF selv langt hen af vejen selv har sat i verden), fair nok. Men mister vi europæisk deltagelse pga. GHF grådighed, hvor bagmænd absolut skal have legetøj i hele verden, tror jeg orange bliver den dominerende farve på stadion...
    3 enige
     
    • OSLBIF
    • OSLBIF   12. juli 2025   

    • @Dengang i 60`erne enig, det hele er lidt noget venstrehånds arbejde. Både regler og håndhævning. Ligesom financial fair play.

  • Michaelwh
  • Michaelwh
    Betalende bruger
      12. juli 2025   

  • Det bliver heller ikke et tema, da vi ikke kvalificerer os til conference league




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder