Mikael Uhre
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Uhre afgjorde derby i overtiden: Vi er måske ikke bedst, men hvad fanden kan vi bruge det til?

 
Mikael Uhre var selvsagt en meget glad mand, da han mødte pressen kort efter at have sikret Brøndby en derbysejr 12 sekunder før tid.

    • Mikael Uhre
    • Daniel Mads Andresen
      20. september 2020 - Klokken 17:11
  • Daniel Mads Andresen
  • Daniel Mads Andresen
    20. september 2020 - Klokken 17:11

92:48.

Det stod der på stadionuret, da Mikael Uhre dukkede op i FCK-feltet og sparkede en ripost i nettet. En slutning på kampen, som vel nærmest er det tætteste, man kan komme på et drømmescenarie for en Brøndby-angriber.

- Det er i hvert fald tæt på. Det er jo lidt uvirkeligt. Det er måske ikke helt gået op for en endnu, når man står her på et helt tomt stadion. Havde der nu siddet flere tusinde Brøndby-fans, eller hvor mange man nu måtte lukke ind, så havde det måske været en anden følelse, men her de næste par dage, så skal det nok synke ind, siger Uhre til 3point.dk.

- Jeg når lige at tænke, om jeg er offside, for nu er der jo kommet VAR. Så lige da jeg kommer ud af cirklen efter at have jublet med de andre, når jeg at tænke "Fuck mand, hvad hvis jeg er offside?" Det var jeg så heldigvis ikke, og så var det bare fantastisk. Jeg håber, alle dem der sidder hjemme i stuerne har fået en god søndag.

Uhre nåede også at lave en assist. Men hvor meget med vilje var den hælaflevering egentlig?

- 98% vil jeg sige. Det er nye tider, siger angriberen med et grin.

Sejren kom efter en kamp, hvor Brøndby egentlig ikke spillemæssigt var bedst.

- De første 20-25 minutter er ikke særligt gode. Vi kommer ikke rigtigt ud, vi får ikke spillet den gameplan, vi har aftalt. Det gør vi i de sidste tyve, hvor det bliver bedre og vi også får scoret. Vi er måske ikke det bedste hold, men hvad fanden kan vi bruge det til? Vi vinder 2-1 i overtiden, det er det, vi kan bruge til noget. Du kan også se, at hele holdet er med nede og juble i hjørnet. Det siger også noget om sammenholdet i truppen.

Til gengæld var de måske et bedre kollektiv end københavnerne.

- Det vil jeg sige. Vi kæmper for hinanden, og vi kæmper røven ud af bukserne. Når du løber de ekstra meter, så giver det jo også pote.

Brøndbys kollektiv ligger i skrivende stund på Superligaens førsteplads med maksimumpoint for de første to kampe.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • En Corlu i topform, Maxsø holder sig skadesfri og lidt skarphed fra angriberne, så spiller vi med i toppen..
    6 enige
     
    • @TibblingLove ligesom jeg gættede inden sæsonstart, det kan godt blive en sjov sæson :-)
      1 god kommentar

  • Det fedt. Hedlund ser ikke alt for skarp ud lige for tiden, så det er godt han holder sig til.

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      20. september 2020   

  • En god søndag? Vi har fået en fantastik uge, tak!
    2 enige · 1 god kommentar

---

  • Kijo
  • Kijo   20. september 2020   

  • Hvad fanden kan vi bruge det til!? Vi kan bruge det til alt! Det er i hvert fald bedre end at tabe, efter at have spillet bedst, så vi kan bruge det til alt!!! Sejren er bare så dejlig - det er på udebane, over FCK, og over polakken, så en bedre sejr og en bedre søndag kan man ikke ønske sig :-)
    Fandt ud af at min genbo også er Brøndby fan. Mit tv er åbenbart hurtigere end hans, med billede og lyd, for først jublede jeg...og 30 sekunder senere jublede han - det er sgu sjovt :-D
    2 god kommentar

  • Joblar
  • Joblar   20. september 2020   

  • Så var FCK altså heller ikke bedre, i min bog spiller vi fuldt ud op med dem, og når man så høre NF sige at vi ikke spillede specielt godt, giver der en god tro på fremtiden - nu er Maxsø, Pavlovic og Corlu med, sikke en dejlig søndag FORZA BIF
    6 enige · 2 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder